Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Arkiv for kategorien ‘Artikler’

USA I DAG: Ytringsfriheds-fundamentalister

skriv en kommentar

Tirsdag har jeg en ny USA-klumme i Berlingske Tidende: Ytringsfriheds-fundamentalister. Den fokuserer på en af de ting, der samler amerikanerne i en splittet tid, nemlig deres kærlighed til det frie ord.

Der er selvfølgelig mange “på trods af”-er i den diskussion, for både den amerikanske venstre- og højrefløj har til tider villet begrænse det frie ord (især venstrefløjen er i disse tider ude med riven efter “hadefuld tale”), men grundlinjen er stadig ret klar: Fra top til bund støtter det amerikanske samfund ubetinget op om det frie ord og den frie presse med en iver og en kompromisløshed, man ikke genfinder i Europa.

Man kan sige, at jeg med artiklen forsøger at gå lidt imod den dominerende fortælling i øjeblikket, der handler om, at USA er et meget splittet land (som Poul Høi skriver om i avisen mandag). Det er en god historie med masser af konflikt, men jeg tror, at man skal være forsigtig med at drage alt for store konklusioner af det nuværende sprængfarlige politiske klima.

Jeg fik for øvrigt ikke linket til min forrige klumme. Den kommer her: Opsvinget der forsvandt.

Skrevet af Lars Hvidberg

5. October, 2010 @ 01:16

USA I DAG: Hitch-22

med 2 kommentarer

I sidste uge skrev jeg en USA-klumme om Christopher Hitchens, hans nyudgivne erindringer og den foruroligende nyhed om hans kræftsygdom. Vi håber stadig på gode nyheder. Klummen kan læses online her. Erindringerne Hitch-22 kan købes fra Amazon.

Måske var det skæbnen, måske var det en forudanelse om kræftens fremmarch, der fik forfatteren Christopher Hitchens til at udgive sine erindringer allerede i en alder af 61. De gavmilde memoirer »Hitch-22«, der udkom i juni, kan blive en gravskrift for Hitchens, der i de sidste 40 år har været en af det engelske sprogs mest elegante og hårdkogte polemikere. Hitchens er i akut kemoterapi for kræft i spiserøret, og alle bogturnéer – også en tur til Danmark i efteråret – er aflyst. Den litterære verden holder vejret.

Skrevet af Lars Hvidberg

29. July, 2010 @ 23:21

USA I DAG: Glenn Becks bogklub

skriv en kommentar

Min USA I DAG-klumme handler om Glenn Beck og Friedrich von Hayek. Den er online her. Uddrag:

Meget kan man sige om Glenn Becks populistiske stil, men han har været en af de dygtigste TV-værter til at tage nogle overordnede diskussioner om, hvordan samfundets økonomi fungerer. Hans udsendelser kan være både hysteriske og konspiratorisk-paranoide, men det er svært ikke at blive glad i TV-hjertet, når Beck folder sig ud i et hånddukke-teater om nationalbanken. Beck er på den måde lige så original og revolutionerende som Poul & Nulle i dansk TV i 80erne.

Transcript fra Glenn Becks udsendelse kan læses her. Hayeks “Road To Serfdom” kan købes her.

Skrevet af Lars Hvidberg

15. June, 2010 @ 17:31

Kategorier: Artikler,Politik,Økonomi

Tagged med ,

Nye blogindlæg på Internet Revolutionen

skriv en kommentar

Bare lige kort opdatering på de seneste blogindlæg på min Berlingske-blog Internet Revolutionen: Jeg har skrevet om Tegn Muhammed Dagen, Flere Facebook Fadæser, problemerne ved globalt internetdemokrati, Matador, Venstrefløjens landsbytosser, Nørdernes hævn, Pokercensur, WikiLeaks, USAs kongressammenslutning for internetfrihed og Googles krigserklæring til Kina.

Skrevet af Lars Hvidberg

22. May, 2010 @ 11:51

Kategorier: Artikler

Folkeskolen er død…

skriv en kommentar

“… og længe leve den fri skole”, skriver jeg i dagens Berlingske Tidende. Debatten er blandt andet affødt af afsløringerne af, at både Mette Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen sætter deres børn i privatskole frem for i den folkeskole, de gerne vil pådutte alle andre. Min interesse er nu ikke at skælde ud på dem, men at præsentere et par idéer til en ny kurs for den danske skole: Mere valgfrihed, men stadig med lige økonomiske muligheder for børnene:

1) Gør skolerne helt selvstændige. Stop med detailstyring af undervisningen fra Christiansborg. Lad skolerne organisere sig som selvstændige, almennyttige organisationer, eller lad dem tjene penge på skolegangen, hvis de ønsker det. Muligheden for at profitere på valgfriheden vil få skolerne til at stramme sig an og tilpasse sig børnenes behov i stedet for politikernes og bureaukraternes. Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os. Der er i øvrigt en lang og god tradition for fri, selv­reguleret læring i Danmark, og den skal vi bygge videre på.

2) Lad pengene følge barnet. Giv hvert barn (det vil sige forældrene) en øremærket pose penge, der svarer til et gennemsnit af de nuværende, enorme skoleudgifter. Lad forældrene helt frit vælge, hvilken skole de vil betale til. Når Mette Frederiksen, der ikke er den hurtigste skovløber i Hareskoven og kommer fra en ganske almindelig familiebaggrund, kan finde ud af at vælge, så kan de allerfleste overkomme det.

Opdatering: Henrik Gade Jensen har et interessant blogindlæg om den grundlovsmæssige baggrund for den danske opdeling i folkeskole (almueskole) og private skoler. I 1849 Grundloven blev det regnet for almindeligt, at skolerne var private, mens almueskolen kun var for de fattigste. Det betyder jo ikke, at vi skal tilbage til Junigrundloven af den grund, men det er et interessant historisk perspektiv: Folkeskolen kunne ses som et levn fra enevælden, som den frie forfatning forsøgte at reformere.

Skrevet af Lars Hvidberg

11. May, 2010 @ 02:54

Kategorier: Artikler,Politik

Grænseløse børn og Facebook-debatter

med 4 kommentarer

I tirsdags havde jeg igen en USA-klumme i Berlingske Tidende. Den kan læses online her: Grænseløse børn. Det handlede om forskellen på børns opførsel i Danmark og i USA, og her er et udklip fra klummen:

Ligesom danskerne elsker amerikanerne deres børn. Men i modsætning til Danmark har kærligheden ikke givet sig udslag i en fanatisk »børnekult«, hvor alt centreres omkring børnenes behov. I USA lærer børnene fra deres forældre, at de skal tage hensyn og vise respekt over for andre.

Det var jo nok et emne, som jeg regnede med ville give en del debat, men faktisk har responsen været rigtig god. Det virker som et problem, rigtig mange danskere tænker over og kæmper med, men det kan jo være ekstremt svært at lære børnene, at de skal dæmpe sig lidt, når alle de andre råber. Der er kommet rigtig gode kommentarer på selve klummesiden på Berlingske, blandt andet fra et par herboende amerikanske forældre, der er glade for opbakningen.

Men i virkeligheden har den mest interessante debat fundet sted på min Facebook-konto, hvor der har været mange rigtig gode kommentarer, blandt andet om det nu også er hensynet til børnenes behov, der skaber problemet, og hvad klasseforskelle kan have med sagen at gøre. Det er i grunden synd, at man ikke kan dele den slags diskussioner med hele verden, som eksempelvis på en blog, når Facebook er en “have med høje mure”. Måske findes der måder at gøre det på?

Debatten fik mig også til at tænke på, at jeg – som arkiv-fetichist – godt kunne tænke mig at kunne opbevare Facebook-samtaler og profiler for eftertiden. Det er jo et flygtigt medie og et skrøbeligt site, men måske er der muligheder? Jeg søgte lidt på nettet og fandt en Firefox-extension til formålet og et helt lille program. Jeg har ikke afprøvet nogle af delene. Hvis du har, eller kender andre muligheder for at opbevare og/eller dele Facebook-indhold, så skriv en kommentar.

Skrevet af Lars Hvidberg

21. April, 2010 @ 16:27

Kategorier: Artikler,Kultur,Web 2.0

USA I DAG: Washingtons orakel

skriv en kommentar

Ny USA-klumme fra min hånd: Washingtons orakel:

Det såkaldte »Congressional Budget Office« (CBO), der er en samling partiuafhængige regnedrenge og -piger, har kunnet vende tommelfingeren op eller ned til sundhedsreformen. Vil den spare penge? Eller giver den underskud? I et USA, der med stormskridt er på vej imod finansiel ruin, er det afgørende, at nye reformer mindsker underskuddet – ellers lider de den politiske vuggedød. I sidste uge sagde CBO »ja« til Obamas sundhedsreform. »Obamas reform kan spare tusindvis af milliarder« lød et triumferende Ritzau-telegram, der blev bragt i flere danske aviser. De nye beregninger viste, at reformen i løbet af de første ti år ville spare 138 milliarder dollars, og så var der bingo.

Skrevet af Lars Hvidberg

23. March, 2010 @ 02:49

Kategorier: Artikler,Politik

Tagged med , ,

Kan man overhovedet tale om ‘sølvkugler’ på dansk?

skriv en kommentar

Et par real-life venner har bemærket min anglificerede brug af ordet “sølvkugle” i overskriften til det her indlæg. Der menes naturligvis en sølvkugle, som man bruger mod varvulve, men man bruger vist ikke udtrykket på den måde på dansk. Et bedre ord ville være “mirakelkur”, men det er et kedeligt, gammeldags udtryk. Én bemærkede, at der nu var gået “Poul Høi” i den, men selv synes jeg mere, at jeg minder om Brigitte Nielsen.

Nyt blogindlæg i dag: Googles krigserklæring.

Skrevet af Lars Hvidberg

23. March, 2010 @ 02:32

Kategorier: Artikler,Ego,Kultur,Web 2.0

Injurieturisterne kommer – links

skriv en kommentar

Jeg har i dag en kronik i Berlingske Tidende om fænomenet Injurieturisme. Jeg har også et blog-indlæg på Internet Revolutionen.

Rapporten af Drew Sullivan om injurieturisme kan findes her. Du kan også her se videoen fra CIMA’s konference om emnet (96 min.). Han anfører, at der i 2008 blev anlagt 259 sager om bagvaskelse ved Londons High Court (en slags Landsret), men hvor mange af dem, der drejde sig om injurieturisme, ved vi ikke. Der eksisterer ikke noget globalt overblik over fænomenet, men det er voksende.

En af sagerne, som jeg stødte på i researchen, og som jeg ikke havde hørt om før, er injuriesagen mellem GE Healthcare og den danske radiolog Henrik Thomsen, der er ansat på Herlev Hospital. Han udførte i 2006 nogle forsøg med sporstoffet Omniscan, som han fortalte om i nedsættende vendinger (han mente, at det var sundhedsskadeligt) på en konference i Oxford i 2007 samt i et lille, specialiseret blad for radiologer. Der blev indgået forlig i sagen for et par uger siden, og Henrik Thomsen har åbenbart også selv rejst injuriesag imod GE. Mere her, her, her og her. Man kan diskutere, om der er reel “turisme” i sagen, da ytringerne er fremsat i England, men den er i hvert fald et eksempel på, at injurielovgivningen søges brugt til at lukke munden på kritikere.

Update: Ganske ironisk, og uden jeg vidste det, har Poul Høi i dag et blogindlæg om sagen imod Thomsen. Det er et godt supplement.

Skrevet af Lars Hvidberg

3. March, 2010 @ 15:25

USA I DAG: Ud af skabet

skriv en kommentar

Nu er det igen tid til min USA-klumme i Berlingske Tidende. Den kan allerede læses online her.

Men under de skiftende brudflader er der langsigtede trends. Én af dem er den stadigt større sociale accept af homoseksuelle overalt i det amerikanske samfund, ikke kun i TV-serierne og filmene, men snart også i militæret. Det mest interessante er måske, at selvom de homoseksuelles sejrsgang umiddelbart kan ses som en sejr for venstrefløjen, kan udviklingen på sigt blive en gevinst for det konservative USA.

De nye amerikanske generationer – MTV-generationen og Facebook-generationen – er generelt præget af større social tolerance, og det gælder også de unge aktivister på højrefløjen. Tidligere tiders konservative mærkesager som abort, homoseksuelt ægteskab og indvandring, er måske ved at blive afløst af en mere økonomisk dagsorden, som også præger Tea Party-bevægelsen – en modstand imod en stærk centralstat med hovedkvarter i Washington D.C.

Et par noter: Jeg fik igen bekræftet mine anelser her i weekenden, hvor jeg til en fest snakkede med en del folk, der var enige med mig (anekdotisk bevis, men sådan er det). Tendensen kan dog også føre til en splittelse i konservative kredse mellem “libertarianere” og traditionalister. Interessant nok var emnet også relevant på den store, årlige konservative CPAC-konference i Washington DC. Her var den homoseksuelle/konservative organisation GOProud medsponsor af konferencen, hvilket førte til en række udvekslinger på talerstolen (se videoer her), hvor publikum via buh-råb og klappen viste, at de faktisk mest var på bøssernes side. Det er nye vinde, der blæser i den konservative lejr, hvilket også har fået traditionalisten Mike Huckabee til at sige, at CPAC nu er “too Libertarian“.

Skrevet af Lars Hvidberg

22. February, 2010 @ 23:06

Kategorier: Artikler,Politik

Tagged med , ,