Pointen er kort, at nu hvor Villy Søvndal (måske) omsider har taget bladet fra munden og prikket hul på venstrefløjens del af islamkritikken, kan de borgerlige endelig få fred til at kaste sig over andre ting. Islamkritikken har i lange tider været det, der gjorde Dansk Folkeparti borgerligt, mens partiets øvrige politik især hører til på venstrefløjen, især en mere populistisk venstrefløj, som den Villy Søvndal på sin egen charmerende måde er begyndt at udstikke rammerne for (5.000 kroner mere i løn om måneden til alle vi godt kan lide!). Mit bud er, at der i fremtiden vil tegne sig flere og flere alliancer henover “midten” i dansk politik.

Fra et borgerligt (dvs. frihedsoritenteret), standpunkt er der naturligvis rigtig meget at kritisere i islam. Det er på mange måder en problematisk religion med en problematisk historie, men det adskiller den ikke væsentligt fra andre verdensreligioner. Dens største problem er den flydende overgang mellem religion og politik, der på én gang gør lande som Iran og Saudi Arabien så problematiske at opholde sig i, og som samtidig gør de totalitære strukturer så svære at ændre fordi de udspringer af dybt forankrede kulturelle strømninger. Der er nogle kampe, der skal kæmpes her, især internt blandt muslimer, og der er masser af kritik at komme med fra borgerlig side.

Men der er også en hel del af den danske islamkritik som, når man kradser i overfladen, udspringer af almindelig fremmedangst og til tider decideret racisme. Det kan man muligvis godt forstå grundet den tåbelige integrationspolitik, der er blevet ført i Danmark i mange år, som har medført så enorme problemer med dele af Danmarks muslimske mindretal. Islam og den nordiske velfærdsmodel har vist sig at være et rigtigt dårligt mix (selvom integrationen altså sagtens kan lade sig gøre andre steder). Det har skabt en modreaktion, der på mange måder er urimelig og helt ude i hampen, hvor en muslim per definition er et problem og en skabsfundamentalist – eller i hvert fald en idiot, der burde skrubbe tilbage til den anatolske højslette. Det er ikke rimeligt overfor de flertal af danske muslimer, som bare passer sig selv og deres arbejde og dermed bidrager positivt til det danske samfund.

Set fra et borgerligt synspunkt er det altså helt ok at være muslim. Man kan sagtens være muslim privat og alligevel gå ind for de borgerlige frihedsrettigheder. Borgerligheden inkluderer også friheden til at dyrke sin gud, som man ønsker, om det så er med tørklæde eller burka. Personligt er det ikke noget for mig, men jeg skal ikke dømme om, hvad der er et godt liv for andre. Og de har naturligvis heller ikke ret til at dømme mig. Det er såmænd bare god borgerlig fornuft.

Her er kloge ord fra Villy Søvndal, der i højere og højere grad gør op med venstrefløjens blødsødenhed overfor islamisk fundamentalisme:

Det siges undertiden at medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir er dem blandt indvandrerne, der klarer sig bedst når det gælder uddannelse og job. Jeg ved det ikke – jeg er ikke sociolog. Men jeg kan konstatere, at de er rigtig dårligt kørende på alle andre områder. Og det er vel tragedien i det hele: At mennesker der er vokset op i frihed og har fået muligheder, som deres forældres hjemlande aldrig ville have kunnet give dem, alligevel ender som religiøse fantaster med et had, til det samfund de bor i.   

Sandt nok. Men hvor er det dog interessant, hvor meget et udsagn afhænger af, hvem der siger det. Hvad nu, hvis en politiker fra Dansk Folkeparti havde sagt følgende:

Hvis de er så fladpandede at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land.   

“Skrub hjem hvor I kommer fra”. Er det ikke stort set det, Villy Søvndal siger? Bare med andre ord? Og et andet – mere venligt og socialt – ansigt end Pia-Musen?

Og Villy slipper ikke bare afsted med det. Folk elsker ham for det og de rosende kommentarer vælter ind. Venstrefløjen har ventet længe på, at en politiker rent faktisk sagde det, de fleste mennesker i grunden tænker og føler. Er venstrefløjens egen indre svinehund – som de ville kalde det – på vej ud for at glamme? Og tør de virkelig stå ved den?

Forbuddet skal gælde, uanset om man bærer burka eller tørklæde.

”Det er sådan set fuldstændigt ligemeget, om der er tale om et tørklæde eller en burka. Det handler om signalet. Det er undertrykkende, og det synes jeg ikke, vi skal acceptere,” siger hun.

Logikken halter. “Tørklæder er undertrykkende, ergo skal de forbydes”. Men Kjærsgaard må indse, at selvom nogle kvinder bærer tørklæder under tvang eller skjulte trusler, så bærer andre dem fuldstændigt frivilligt af religiøse årsager eller som en del af deres kulturelle tradition. Skal vi have et tørklædepoliti, der afgør, hvor der er tvang, og hvor der er frivillighed? Hvordan forestiller Kjærsgaard sig, at forbudet skal håndhæves? Jeg forudser nogle meget voldsomme og krænkende konfrontationer, der ikke er det danske samfund værdigt.

Personligt er jeg enig i, at tørklæder kan være problematiske på grund af de politiske konnotationer, der kan knytte sig til dem, ikke mindst taget i betragtning, hvordan lovgivningen er i visse muslimske lande (og Iran er langt fra det værste). Men løsningen er altså ikke at indskrænke alles frihed for at forhindre overgreb på nogle få. Tværtimod må man bare stædigt insistere på retten til at gå med tørklæde eller ej, som man individuelt ønsker det.

Der findes ingen patentløsninger på, at nogle kvinder med muslimsk baggrund føler sig presset til at gå med tørklæde i Danmark. Kjærsgaards forslag vil kun forværre situationen og måske føre til, at flere kvinder holdes hjemme. Tåbelig idé.

I won’t say that my trip to Iran changed my views so much as expanded them greatly. I’ve met so many different people with so many different views and although I have an even worse picture of islamism as a political project, I’ve seen the incredible complexities of what we in the West call the Islamic world – even though I’ve really only scratched the surface. I’ve met devout Muslims who were thorough democrats and against the hejab, I’ve met anti-muslim Persians who hated George Bush and 300, and I’ve met an Iranian who grew up in Denmark as a refugee from Khomeini, but simply couldn’t take the heat anymore and went back to Iran – because off the hostile climate in Denmark towards anyone of Middle Eastern decent. All this made me think, and the bottom line is:

Let’s all just shut up about Islam for a while and try to see people as individuals. Try to listen some more, please.

Der er tale om dobbeltmoral, når man på den ene side siger, at man er nødt til at fjerne diktatoriske ledere, som i Irak, mens man med den anden hånd stryger Saudi Arabien med hårene. Dette gør det svært for folk, som mig, der arbejder for at indføre demokrati i Mellemøsten, fordi vi altid bliver mødt med dette eksempel på amerikansk dobbeltmoral.

Quite true. But what to do about it? The applies for Danish foreign policy as well. On the one hand we need their oil, on the other we have an interest in spreading democratic values. It’s quite a tightrope walk, and right now we seem to be tripping!

Khader’s visit to the USA has gotten wide attention in the DK, but I’ve yet to see American media cover his tour. Anyone has any links?

Update:
Actually here and here are articles about Khader being too controversial for American television – apparently he is too critical of islamists. It seems that PBS is afraid of being accused of islamophobia.

Rent bortset fra, at det virker højst mærkværdigt, at et venstrefløjsparti med socialismens traditionelle anti-klerikalisme in mente, har en person opstillet, der med egne ord henter en betydelig del af sine politiske værdier i sin religiøse tro, er det jo ikke en fremmed ting i dansk politik, at religion spiller en rolle. Vi har en lang tradition for præster i folketinget, og har også et helt parti der kalder sig Kristendemokraterne. Men deres kristne baggrund og værdier har ikke udelukket dem fra politik, og i det hele taget er det jo i sidste ende vanskeligt at opsætte vandtætte skotter mellem religion og politik. Begge dele handler om værdier, så de vil nødvendigvis overlappe. Så måske skal man ikke se så meget på, hvor værdien kommer fra, som hvilke samfundsmæssige konsekvenser den indeholder?

Jeg er helt med på, at islamisme som politisk program er en rigtig dårlig idé, som vil føre til et ufrit, ulykkeligt og fattigt samfund. Men den konsekvens er islamismen jo langt fra alene om. Faktisk er Enhedslisten smækfyldt med personer med værdier og politiske holdninger, der vil føre til et ufrit, ulykkeligt og fattigt samfund: Kommunisme, anarkisme, socialisme, antiglobalisme, protektionisme, vældfærds-narkomanisme, osv. Om værdierne er religiøst funderede eller ej, gør dem hverken mere eller mindre ubegavede.

Så lad nu Asmaa beholde sin hovedbeklædning og lad os lytte lidt til, hvad hun siger. Det bliver hverken dummere eller klogere af, at hun har tørklæde på.

Update:
Mere debat her, fra andre indvandrerpolitikere.