Aviser:

New York Times. Kongen over dem alle, men også en avis i krise. Traditionelt centrum-venstre med gode kommentatorer. Den amerikanske “liberale” højborg.

Wall Street Journal. Journalistik af høj kvalitet og solide, konservative holdninger. Med den glimrende opinionsside Opinionjournal.

Washington Post. Avisen bag de legendariske Watergate-afsløringer, men samtidig også den mest venstreorienterede af de store, amerikanske dagblade.

Los Angeles Times. Vestkystens bud på de amerikanske tilstande.

USA Today. USAs største avis. Har specialiseret sig i korte nyheder og dermed revolutioneret avismarkedet, på godt og ondt.

Chicago Tribune. På vej til at gå bankerot, men stadig en vigtig avis.

Chicago Sun-Times. Med den indflydelsesrige filmkritiker Roger Ebert, der altid – altid – er værd at læse.

Magasiner:

Reason. Hipt, libertariansk magasin.

Weekly Standard. William Kristol og Fred Barnes’ neokonservative ugemagasin.

The Nation. Venstreorienterede amerikaneres traditionelle flagskib. Grundlagt 1865.

The New Republic. Indflydelsesrigt socialliberalt magasin, stærkt knyttet til det demokratiske partis midte.

The Atlantic.

The American Conservative. Patrick Buchanans ‘Old Right’ magasin med socialkonservative og anti-imperialitiske holdninger.

National Review. William F. Buckleys velskrevne, konservative magasin.

Mother Jones. Venstreorienteret magasin med god undersøgende journalistik.

Ebony. Det førende afro-amerikanske magasin.

Wired. IT og trends. Cool.

Internetmagasiner:

Huffington Post. USAs mest læste internetmagasin. Centrum-venstreorienteredes bloggercentral og hang-out.

Drudge Report. Nyhedaggregator med en konservativ profil.

Daily Kos. Radikalt venstreorienteret blogger-central.

Salon.

Slate.

Bloggere:

Marginalrevolution. Tyler Cowen og Alex Tabarroks fantastiske blog om økonomi og alt hvad dertil hører.

Instapundit. Glenn Reynolds konservative/libertarianske blog.

Andrew Sullivan. Konservativ blogger.

Little Green Footballs. Anti-islamisme for fuld skrue.

Tv:

ABC

NBC

CBS

CNN

Fox News

Radio:

Omdrejningspunktet i showet er de regler, der styrer og regulerer vores samfund og sociale sameksistens, og som Matthesen med komisk, kirurgisk skarphed splitter ad og stiller til skue.

I passager fremstår han nærmest som en libertarianer, der med humoren, sarkasmen og satiren som våben piller vor velfærdsstatslige konformitet fra hinanden og prædiker færre regler, færre apostle, som skal styre vort liv og bestemme, hvad der er godt og skidt, mere frihed under ansvar, større tiltro til, at vi godt selv kan finde ud af at leve under samme tag, og frem for alt et diktum om, at det enkelte menneske selv kan gennemskue konsekvenserne af sine egne handlinger.

Stærkest virker samfundssatiren næsten, da han i løbet af aftenen tager en enkelt rekvisit i brug – hvilken skal ikke røbes her – og overraskende bryder med det ellers enkle én mand, én mikrofon-setup.

Fik jeg i øvrigt nævnt, at det er meget morsomt?

Det nye smarte er at være offline. Sluk for nettet, kys din kæreste, spil et brætspil. Fænomenet kaldes social networking fatigue. Kommer snart til en pauseskærm nær dig…

Tjeck fx den anonymes gennemgang af Ritt Bjerregaards nye storslåede “task force”, der skal gøre op med den manglende integration af hærværksfolkene. Det er vrængende satire på et højt plan.

Jeg ved egentlig ikke, om jeg er enig i konklusionen (at det er en kulturkamp vi står overfor), men det er til gengæld helt rigtigt at udstille Københavns Kommunes komplette mangel på resultater på dette område. Og det er ikke fordi, de mangler midler. 70 millioner kroner var øremærket til integration i København i 2007. Beløbet er 90 millioner i år. Og det er i øvrigt langt fra alle indvandrere i København, som har brug for “hjælp” til integrationen – de fleste af dem er sådan set i arbejde eller i skole og har et helt almindeligt liv. Men der er en gruppe, der bare glider længere og længere væk, og de utallige integrationsprojekter har intet hjulpet. Københavns Kommune aner simpelthen bare ikke, hvad de skal stille op, og deres socialarbejder-modeller har spillet fallit. Det ville være sjovt, hvis det ikke var så trist.

Den morsomme US Navy undersøgelse, Gold henviser til – der omtaler nutidens unge som “narcissistic praise-junkies” og meget andet ondskabsfuldt – fik bl.a. omtale i Wired her. Hele rapporten kan læses fra dette pdf-link. Bemærk, at der kan være problemer med filen i starte, og at præsentationen i øvrigt ikke er så dum og ’square’, som den er blevet gjort til i den lidt hånlige omtale, fx i Wired.