Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Arkiv for taggen ‘Kurt Westergaard’

Terrorsagen set med amerikanske øjne

skriv en kommentar

Terrorsagen, hvor to mænd fra Chicago er anholdt for at planlægge terroranslag i Danmark, har ryddet forsiderne på de danske aviser. Det er imidlertid småt med opmærksomhed i USA, hvor andre terror-relaterede emner presser sig på: først og fremmest krigen i Afghanistan og dens udløber i Pakistan.

Der er dog blevet plads til noget omtale af “Mickey Mouse”-projektet (måske fordi der er tale om tegninger, der skal hævnes for?). Her er en fyldig oversigtsartikel fra New York Times, og her er omtale af plottet mod Kurt Westergaard i Chicago Sun-Times – i øvrigt med et fint billede af tegneren (fra Ekstra Bladet), der fremviser “Bomben i Turbanen”-tegningen. Det troede jeg slet ikke, at de turde i amerikanske medier?

Skrevet af Lars Hvidberg

28. October, 2009 @ 09:43

Kategorier: Kultur,Politik

Tagged med , , , ,

En intellektuel nulbon

med 2 kommentarer

Gyldne øjeblikke fra 180grader:

Om Kurt Westergaard er et politisk fjols, skal vi ikke kunne sige, for vi ved ikke, hvad udtrykket dækker over, og vi har heller ikke Niels Krause-Kjærs omfattende erfaring som telefonpasser i Det Konservative Folkepartis pressetjeneste at trække på. Men én ting bør være hævet over enhver tvivl: Niels Krause-Kjær er en intellektuel nulbon, der ikke forstår vigtigheden af, at den islamistiske trusselskultur besvares med netop den form for trods, som Kurt Westergaard så fornemt lægger for dagen.

P.S. – der er stadig plads i gruppen.

Skrevet af Lars Hvidberg

20. November, 2008 @ 10:36