Gotha på DR’s Bonanza

I 1996 og 1997 arbejdede jeg som programmedarbejder i Danmarks Radio på programmet “Gotha – Kult, kitsch og B-film”, der var en del af det nystartede DR2s ambitiøse sendeflade for “unge”. Det var en sjov og spændende tid. Jeg kom ind som praktikant efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet, men blev efter nogle måneder rigtig ansat (og fik en god hyre). Jeg var redaktør sammen med de erfarne og garvede tv-personligheder Palle Strøm og Jakob Stegelmann – den første havde revolutioneret DRs ungeflade med programmet “Transit” og Stegelmann kender vi naturligvis alle fra DRs institution “Troldspejlet“. Efter et halvandet års tid besluttede jeg mig for at forlade tv-verdenen for at rejse og gøre mine studier færdige – jeg havde nok lyst til at lave noget, der var mere “seriøst” (hvilket efter min mening i høj grad skal stå i anførselstegn).

Jeg stod som junior-redaktør for det hårde benarbejde med at opstøve alle de sjove, bizarre og kiksede klip i DRs arkiver. Det kunne godt nok være hårdt at gennemtrawle tre sæsoner af “H.O.P.L.A.” på en formiddag, men det skulle jo gøres. Vi lavede temmelig hardcore 40 programmer på et års tid – inklusive julespecials og gallaprogram. Jeg fandt og tilrettelagde klippene, og stod også for at styre redigeringen. Og så fik vi også tid til at lave en bog.

Det er nok de billigste tv-minutter, Danmarks Radio nogensinde har produceret, men programmet havde sin helt egen intime charme, og entusiasmen hos det lille, men ihærdige publikum var imponerende. Det var jo ikke ligefrem en kiosk-basker, men jeg har indtrykket af, at dem der holdt af “Gotha”, virkelig fik noget ud af programmet. Lidt ligesom Velvet Underground i ’67.

Den gode nyhed er så, at man nu kan se hele Gotha-pakken online på DRs Bonanza. Alle programmerne er blevet lagt op – sammen med mange andre perler fra DRs arkiver i øvrigt. Her er et link til et af mine favorit-programmer: Gotha med Hanne Willumsen (også kendt som Andrea fra Kaj og Andrea). Hun var virkelig fantastisk – det var der i det hele taget mange af de gamle drenge og piger, der var. God fornøjelse!

Her er et billede af Otto Leisner:

Otto Leisner siger velkommen! (screengrab)

USA I DAG: Den dumme dansker

Jeg har i dag en ny USA-klumme i Berlingske Tidende: “Den dumme dansker” om danskeres fordomme om amerikansk tv, og mine egne oplevelser med at se amerikanske tv-serier (ofte på dvd i øvrigt). Udpluk fra klummen:

Hvorfor se genudsendelser af Gøg & Gokke, når der hvert år kommer nye afsnit af fremragende komedier som »Arrested Development«, »30 Rock« eller »Curb Your Enthusiasm« (hvor Frank Hvam og Casper Christensen har tyvstjålet konceptet til »Klovn«)? Og hvorfor fedte med »Twin Peaks«, når man kan lade sig rive med af den langt bedre gangster-serie »Sopranos«, hvis afsluttende episode i 2007 ryddede avisforsiderne?

Kommentarerne til artiklen viser i øvrigt endnu engang, hvorfor kommentarer på nettet desværre kan være en tvivlsom affære. Jeg har sikkert også gjort det selv af og til, men det er alligevel forbløffende, hvor mange mennesker, der synes de skal dømme en på en enkelt artikel, som de tydeligvis heller ikke har læst ordentligt:

En person synes jeg er nedladende overfor amerikanerne, selvom jeg jo netop hylder deres mangfoldige kultur, en anden kommenterer på noget helt andet end artiklen handler om (om der findes en “typisk amerikaner”) og en tredje efterlyser “pragmatiske og egentlige kulturelle forskelle i jeres beskrivelse af ydre oplevelser” – selvom det da netop er en ret stor (pragmatisk) forskel, hvilke kulturelle referencer, man har at trække på. Ingen af dem byder på noget konstruktivt til diskussionen, men det er jo desværre ikke usædvanligt.

Googles sandhed om Fayette Street

HBO-serien The Corner (der er en forløber til krimiserien The Wire) foregår blandt hårdt prøvede narkomaner, bumser og idealister på West Fayette Street i Baltimore i starten af 90’erne. Det er en lidt “tung” og teatralsk serie, men den er interessant, fordi den er så usminket og fordi den baserer sig på journalisten David Simon og kriminalbetjenten Edward Burns’ research.

Jeg fik lyst til at vide lidt mere om Fayette Street  (hvor djævelen bor i følge en eftertekst-sang i The Corner) og googlede stedet. Første resultat var en beretning om en Shooting on West Fayette. Google lyver åbenbart aldrig.

Treme

Jeg har netop set sidste afsnit af tv-serien The Wire, og fordøjer stadig. Dele af serien var for mig helt på højde med The Sopranos. Femte sæson skuffede, men fjerde var fantastisk.

I mellemtiden – før jeg måske skriver mere om The Wire – vil jeg glæde mig til David Simons næste projekt, serien Treme, der skal foregå i New Orleans:

Despite featuring “Wire” alums Pierce and Peters, people expecting the same show will be disappointed, Simon said.

“This is not a ‘Wire’ redo with a New Orleans soundtrack,” he said. “It’s more of a character study looking at people trying to reconstruct their lives after their city has been destroyed and at a city that a living, breathing organism.”

The series will continue to be filmed in the Crescent City, where the pilot was shot.

“Money ain’t got no owners, only spenders”

Fra The Wires forrygende fjerde sæson: Omar røver en poker-aften, hvor over-gangsteren Marlo er til stede – og han kan ikke lide at blive røvet.

The Wire er kendt for at skifte arena med hver sæson – men serien bruger mere eller mindre de samme hovedpersoner (dog også med en stor udskiftning). Fjerde sæson foregår primært i USAs hårdt prøvede skole-sektor, og tegner et rystende kynisk (og sikkert realistisk) billede af de håbløse skoler, og betingelserne for at drive skoler, i de sorte ghettoer. Jeg tror ikke, jeg har set en fiktionsserie, der så konsekvent har brugt inkompetence, korruption og dovenskab på alle niveauer som dramatisk drivkraft.