Juche-kanalen

Man kan finde stort set alt på nettet, ikke mindst på youtube. Da jeg i går søgte efter en videooptagelse af Nikita Krushchev (der hvor han hamrer med skoen i FN-forsamlingen), havnede jeg på Juche-kanalen, en fankanal for Nordkorea, drevet af en 67 årig, der er bosiddende i Nordkorea, men skriver på blandt andet russisk og engelsk. Her er gamle dokumentarer om japanske krigsforbrydelser og henvisninger til nordkoreansk propagandamusik.

Det hele er egentlig lidt sørgeligt, men kommentarerne til det her klip fik mig nu alligevel til at grine:

juche2

Et sammenstød i verdensbilleder. Vil du vide mere om Juche, Kim Il Jungs politiske filosofi fra et dansk perspektiv, så kig her.

Babelfish scam

 Nylig, min Læge fortalte mig, at jeg ikke ville holde i de næste otte måneder på grund af kræft problem. At have kendt min tilstand jeg besluttet at donere denne fond til en kirke, der vil bruge disse penge den måde jeg vil instruere heri. Jeg vil gerne have en kirke, der vil bruge denne fond til børnehjem, enker, formerings Guds ord og til at bestræbe sig på, at huset Guds opretholdes.
 
Bibelen gjort os til at forstå, at “Salig er den side, at giveth”. Jeg traf denne beslutning, fordi jeg ikke har nogen børn, der vil arve disse penge, og min mands familie er ikke kristne, og jeg ønsker ikke min mand’s bestræbelser på at blive brugt af vantro.
Jeg ønsker ikke en situation, hvor disse penge vil blive brugt i en ungodly måde. Dette er grunden til, at jeg tager denne beslutning.
 
  Jeg er ikke bange for døden dermed Jeg ved, hvor jeg vil. Jeg ved, at jeg vil være i bryst af Herren. Anden Mosebog 14 VS 14 siger, at “Herren vil kæmpe for min sag, og jeg holder min fred”. Jeg behøver ikke nogen telefonisk kommunikation i denne henseende på grund af mit helbred dermed tilstedeværelsen af min mands familie omkring mig altid. Jeg vil ikke have dem til at vide, om denne udvikling.
 
Med Gud, alle ting er mulige. Så snart jeg modtager dit svar vil jeg give dig den kontakt for Bank i Abidjan. Jeg vil også udstede du en tilladelse brev, som vil vise dig de nuværende modtagere af denne fond. Jeg ønsker dig og kirken til altid at bede for mig, fordi Herren er min SHEPHARD. Min lykke er, at jeg levede et liv i en værdig Christian. Uanset hvem, der ønsker at tjene Herren skal tjene ham i ånd og sandhed.
 
Vær altid prayerful alle gennem din life.Contact mig på min e-mail enhver forsinkelse i Deres svar vil give mig plads i sourcing en anden kirke for samme formål for øje. Please forsikre mig om, at du vil handle i overensstemmelse hermed, som jeg er angivet heri. Håber at modtage dit svar.

Orginal tekst fra “Rita Michelle” findes her.

Where to get a good burger in D.C.

Enough about politics. I’ve decided to write this post in English to expand my reader-base and allow my new-found American friends (if any) to read along. Additionally, I want to improve my written English.

So, where to get a good burger in D.C.? This is probably one of the most important questions – both for the visitor and for the settler in the American capital. I’ve found some good places, but feel free to add others to the list.

When I was growing up, as a child of the 70’es in Denmark, I had a lot of prejudices about the United States. Denmark was, after all, the country where radically socialist parties could get 15 percent of the votes, and where the notion of “American conditions” filled the public with horror. Among these mythic “American conditions” is “bad food” – cheap, fast and out of control.

I remember when a college friend of mine came back from a year in Boston, I asked him “So, wasn’t the food really awful? I guess you could only get sloppy, greasy Burger King, right?” Of course, he answered me: “Are you kidding? They have the best burgers in the world!” And of course they have. Color me prejudiced.

When I later visited the United States on several occasions, I of course found out that you could get any kind of food here, from the most disgusting fast food to the most delicious – and cheap – food of any variety: american, japanese, thai, mexican, italian, whatever. Since this is a (somewhat) free market economy with lots of immigration you can get any quality you want from any ethinic kitchen you want. But I’ve always been looking for that perfect burger place. And I am continuing my search here in Washington D.C.

Old Ebbit Grill – Classic power-broker spotting in central D.C., close to the White House and Treasury Department. Burgers were surprisingly good (good fries), cokes were on refill and the service was great. Classy decor, good value.

Luna Grill and Diner – Excellent and cosy diner close to Dupont Circle. Burgers (especially the meat) were really good.

Ollie’s Trolley – Family-owned fastfood look with patina – a trolley/diner? Classic “Ollie Burger” was surprisingly good, but a bit hard for the stomach. Apparently there are people looking for the Oliieburger recipe!
Will be updated, when I eat more burgers!

Coming up – pictures from D.C!

Din iPhone fortæller, hvem du er

Den kan i hvert fald fortælle andre, at du er rig. Køb iPhone-applikationen “I Am Rich” til 1.000 dollars, og lad omverdenen vide, hvem du er: En stor nar, eller en mand med overskud?

The app does nothing but display a red ruby; tapping a miniature i in the corner will load a secret mantra enabling you to “stay rich, healthy, and successful.”

Applikationen er tilsyneladende allerede trukket tilbage fra Apple-butikken. Det synes jeg i grunden er synd. Er det ikke bare iPhonens version af tøjet fra modeugen? Skidegrimt, helt ubrugeligt og vanvittigt dyrt – men med masser af signalværdi.

Der forlyder desværre ikke noget om, hvor mange der nåede at købe applikationen, før den blev taget af markedet igen.

Et vink med hatten til Marginal Revolution.