“Hvad er der at sige her på årets sidste dag?

Fortsættelse følger…”

“Til det tilstundende nytår:

Jeg lavede engang lister. Lister over prioriteringer, lister over ting jeg skulle nå i det nye år. Ting jeg skulle undgå, ting der skulle laves om, ting der skulle være anderledes, mere positive, bedre.

Men jeg ser aldrig på listerne, læser dem aldrig. Jeg vil ikke se alle de forsætter der aldrig blev opfyldt.

Kun ét forsæt er tilbage: Skriv aldrig lister igen.”

“Ingen sjov, ingen følelser, mente de virkelig det, de sexede pistoler? Ville de virkelig overlade det til Gud at redde Dronningen – også selvom hun lå i en dyb skovsø og kun Johnny Rådden kunne redde hende ved at strække hånden ud? Åbenbart. Det sang de.

Havde de virkelig problemer og ville de virkelig være mig og gøre tingene på min måde – ja, så må de sandelig have været smukt tomme.”

Sin lille salat

“Man sidder der ved bordet og vil passe sig selv. Man vil blot spise sin lille salat, sin lille lilla salat, men det kan man aldrig få lov til. Man tvinges altid med til festen, altid med til grovæderdolkefesten hos menneskene med rovdyrmaver. Og de flænser og de flår og de fordøjer kun tungt. Kun                                                                            tungt.”

Den spredte generation

“Den spredte generation. Aaah, hvor skønt. Hvilken befrielse. Bare jeg også selv kunne være spredt. Det ønsker jeg mig til næste jul: En manglende fortid. Ingen tvivlsomme punkter at se tilbage på. Kun en spejlblank fremtid. Så er det lige meget hvor man går hen. Meget nemmere. Mon de har et hukommelsestab til salg i den størrelse?”

Hvad har vi?

“For hvad har min generation at se tilbage på som kan måle sig med De Gamles forsamlinger. Curt Cobain? Allerede før han begik selvmord, var han bare en tragisk junkie. Roskilde? En flok drukne punkere og levebrødshippier. Duran Duran? Skal du ha’ en ban’?

Næh, der er ingenting, og det er just det glædelige. Så kan vi få lov til at være os selv i stedet for et trist jubilæum og et ‘dengang’.”

Ingen Summer of Love

“Jeg er glad for at jeg ikke har nogen Summer of Love at se tilbage på. Jeg er glad for at der aldrig var nogle glade drømme i min generation, intet Monterey, intet opgør med krigen, ingen naivitet, ingen universitetsbesættelse, ingen fri sex, ingen fri hash. For hvis der for mig ikke findes nogle af de smukke ting, så findes der heller ikke noget Altamont, ingen AIDS-skuffelse, ingen OD’s, ingen nedture – og bedst af alt: ingen sørgmodige stemninger når alle genudsendelserne og jubilæerne kommer i fjernsynet.”

“…Nu!

I dag spiser vi og pakker gaver op.

Ingen skriverier i dag. Kun fedme.”