“Se op. I dag er en smuk dag, omsider. En af disse få solrige dage hvor himlen rent faktisk er blå og kold og ikke samme farve som albinoers afføring.

I dag er der nogen som har fjernet den store lort over København. Der har været en kæmpe himmelfejer og gjort sit arbejde ordentligt. Det kan jeg da se herfra, gennem mine persienner. Men skal jeg ud? Nej, jeg skal arbejde og være inde. Man er vel dansker.”

“Pæren bevæger sig. Den er der på papiret. Former sig opad, bliver til en klump af frugtkød, samler det bleggrønne skind om sig, så læner den sig fremad: “Jeg er kong Louis-Philippe af Frankrig. Og jeg er et fjols!””

“Hvad gemmer sig i piben? En Freud der taler om sig selv?”

“Stephen Hawkings drøm:

Galakserne sværmer om den komplette teori. Den ligger inde i midten, og det er den som vejer mest. Den er et sort hul som tiltrækker os. Inde i det sorte hul findes kun én ting: en komplet ligning der får alt til at hænge sammen. Bare man kunne komme derind og får fat i den. Hvis man nu bare kunne undgå at blive klemt sammen af al den massevægt.”

“Velkommen til: De Skønne Hundekunsters Museum.

Hvad finder vi her: Et kødben? Et argument? En hjerne? En nervebane? En sten? En sten slået i hovedet på en anden hjerne? Hunde? Vov-lyde?

Nej: Glimt af katte.”

“Dagen er lige så lang som et bestemt antal cd’ere, et bestemt antal musiknumre, et bestemt antal rislinger op og ned af rygraden, og selvom dagen, sådan i det enkelte sekund når den nu er i gang, synes endeløs, så slutter den alligevel når pladerne er forbi. Sådan kan man måle tiden.”

“Og den vrede som strømmer igennem mig når guitarerne spiller er så magtfuld at den tager over: Nu, nu skal jeg leve mit liv i mine egne hænder, fuldt af kærlighed, 100 % hele tiden. Og så stopper musikken, så forsvinder lyden. Så bliver der stille. Den godgørende vrede forsvinder. Men man kan jo bare trykke på play igen.”

“Og så aftvang hun mig tavst de dyrebareste ord, fordi hun gjorde en bestemt bevægelse: Hun styrede sine hænder og formede fingrene, så de langsomt gled ind i hinanden som to tandhjul der glider i hak, som et mønster der ordner sig, som to kaotiske fraktaler hvis matematiske formler for en tid overlapper og falder sammen, kommer overens. Godt.”

“Den lille viking nøler, den store viking køler. Tag den McEinar.”

“Nattegnet vender sig

           erotisk imod

Wittgenstein, der vander køernes mangfoldige

yvere,

       overrisler dem med

rødbedesaft,

           konsekvent.”

PS – Find det hemmelige budskab… det er lidt privat.