“Lektioner i nationaløkonomi: Nogen sagde: “Igennem hele verdenshistorien er der aldrig nogen som har vasket en lånt bil”.

Ønskes bevis: Lån en CD på biblioteket. Tæl ridserne. Prøv om du kan afspille den. Det kan du oftest ikke.”

“Hvordan går det til at der i romaner eller film aldrig er nogen som hedder det samme, når den virkelige verden er fyldt til randen med tilfældige møder mellem Jens Hansen og Jens Hansen?”

“Tænker 60 år tilbage, på dem som kæmpede og dem som faldt, og håber blot at hvis tiden kommer så er jeg parat til at gøre mit.

Og den slags fromme håb skal man passe på med i dag. Man kunne måske blive taget på ordet.”

En virkelig historie:

“Man khhan ikke stole på ham Anders Ffffjogh!” råber manden under træet. Han vakler lidt, cirkler lidt rundt om sig selv, og vælter en flaske som han havde stillet fra sig. Han ser lidt overrasket på flasken, hvis gule væske bobler ud på gruset. “Man khhan ikke stole på ham!” råber han igen. Han ser lige på mig da jeg går forbi, mens jeg søger at undgå hans alkoholånde og bidske blik.

       “Manden khhan jo ikke engang tage sig en bajer…” hvisker han til mig.

       “Man khhan ikke stole på en mand sssom ikke vil tage sig en bajer engang imellem!” råber han igen efter mig. Jeg går hjem, drikker min aftenøl og lægger mig til at sove. Næste dag står jeg op og går igen på arbejde.

Om Dagbladet Information og deres Irak-dækning: (og en lektie i generelle kommunikationsstrategier:)

       “Propaganda man er uenig i er noget værre svineri. Propaganda man er enig i er sandhedens fornuftige stemme og smuk modmagt.”

       Når George Bush ofrer amerikanske soldaters liv for at sikre irakerne demokrati (og amerikanerne – og os – indflydelse i Mellemøsten, forstås), er han et “kynisk magtmenneske” og “imperialist” af den værste skuffe.

       Når Gerhard Schröder pludselig vender på en tallerken og gerne vil sende soldater til Irak, på det han jo ellers havde forudset var et “vanvittigt og forfejlet eventyr”, og gerne vil deltage i fordøjelsen af sejrens frugter, nu hvor andre har trukket det tunge læs (og fortsat vil gøre det), er han lidt af en “improvisationskunstner” og træffer sine beslutninger “intuitivt”. At begge mandens beslutninger tilfældigvis kan forbindes direkte med tyske meningsmålinger er der naturligvis ikke noget i. Schröder er nemlig ikke sådan en beregnende træmand som Anders Fogh, men en følsom fætter med hjertet på rette sted.

       Hvilke andre prædikateter kunne man sætte på de to herrer og deres beslutninger, for at skabe propaganda der passer?

       Forslag modtages gerne her. Evt. kan du vælge at bruge samme forbogstav på alle prædikaterne, for at gøre det lidt sjovere.

“At lade sig sterilisere som Hamsun for at lade de kreative juices flyde derhen hvor de skal: Ind i skriften i stedet for ind i kvinden.”

“Men dette er jo blot opvarmningen”, siger han, og hentyder til den globale. Alle de muskeløvelser igennem årtierne har opvarmet kloden til et utåleligt niveau. Han spænder musklerne igen og griner glad: “Kan I mærke det?” – Og varmen breder sig.

“Sidste søndag sommerdag med sommerjuice og zimmerroom, summende slippers og lyden af klipklappers, knasende nådesløst hvepses til støvs.”

“Det er jo bare bogstaver, det her. Hvad skulle det betyde?”

Ras Tafari’ernes sande ansigt

Goddamned, kilogramme! Her sad man lige og lyttede til Ras Michael og syntes at det der rasta-fis var så hyggeligt og rart og Zion mig her og Zion mig der, og så se lige hvad det egentlig er det handler om. Vi citerer fra Encyclopedia Britannica:

“Rastafarians worship Haile Selassie I, former emperor of Ethiopia, under his precoronation name, Ras (Prince) Tafari. They consider the Ethiopian emperor to have been a divine being, the Messiah, and the champion of the black race. According to the Rastafarians, blacks are the Israelites reincarnated and have been subjected to the evil and inferior white race in divine punishment for their sins; they will eventually be redeemed by repatriation to Africa, their true home and heaven on earth, and will compel the whites to serve them.”

Hvad fanden er det for en gang racistisk bullshit? Kan du svare på det, Prins Michael?