“Systemet fungerer ikke, fordi det aldrig er klart at det skulle være lige netop i dag at det skal ske. På en given dag er det aldrig tydeligt at det er netop i dag at tingene skal gøres. Men en eller anden dag kommer den alligevel, dagen, og så er det for sent. Så er der ikke tid nok.”

I anledning af Johnny Cash’s død

Jens Madsen læner sig tilbage i sofaen.”Nææh”, siger han “hvis der er én ting her i livet som jeg er lidt ærgerlig over, så er det at jeg aldrig fik set Johnny Cash! Og nu er han død, og så er det for sent.”

Hans kone ser skeptisk på ham.

“Men skat”, siger hun. “Du har da set Johnny Cash. Flere gange, både i USA og i Horsens. Kan du ikke huske det?”

“Nå ja, for fanden!” siger han. “Nå, men så ville jeg ønske at jeg kunne huske det!”

Denne dato

“Denne dato kan ikke længere skrives uden tilføjelserne 911 eller WTC. At det også er gamle, afdøde Adornos fødselsdag tænker ingen på! Bortset fra Dagbladet Information, naturligvis. Godt vi har dem til at minde os om det væsentlige i tilværelsen. Fx at det moderne er noget lort, at USA er rigtig dumme og at det vigtigste i verden er at sige “NEJ!””