En sort dag for Bolivia

Den regnvåde katastrofe. Alt var ellers kørt op til den helt store nationale manifestation. Siden oktoberurolighederne, har situationen været ustabil, og regeringen Carlos Mesa gør meget for at forsøge at skabe en national enighed, en ’social pagt’, som præsidenten kalder det. Optakten var ”Dia del Mar” sidste tirsdag, og hele ugen har politikerne meldt ud med store nationale proklamationer om at Chile må give havet tilbage til Bolivia, i det mindste adgangen til havet. Mesa opfordrer til forhandlinger uden betingelser, og avisernes forsider kører hver dag stort set den samme historie: Giv os havet tilbage! Hvad Chilenerne egentlig tænker om historien ved jeg ikke, sikkert nogenlunde det samme som Sverige ville gøre, hvis Anders Fogh gjorde det til et hovedtema i sin Grundlovstale at ”det er et spørgsmål om liv eller død for Danmark at få Skåne tilbage!”

Men hvorom alting er: Denne tirsdag skulle det hele kulminere: Bolivia møder Chile i en meget vigtig fodboldkamp på Hernando Siles olympiske stadion i La Paz, og bagefter kampen skulle starte en enorm byfest, hvor 5.500 såkaldte diabladas (folkedansere klædt ud som djævle), skulle danse 72 timer i træk i kæmpe optog som en hån overfor chilenerne (der bilder sig ind at diabladas også er en chilensk tradition, hvilket det naturligvis ikke er). Alt var klart til det store brag.

Læs videre “En sort dag for Bolivia”

Havets Dag

Her er en artikel, som det desværre ikke lykkedes mig at få trykt i en dansk avis. Der er ingen i DK som interesserer sig for Bolivia, har jeg fundet ud af. Synd for dem. Jeg synes Havets Dag er noget af det mest bizarre jeg har oplevet. Læs selv…Der er billeder til sidst i artiklen.

Drømme om en fjern kyst

Bolivia og havet. Præsident Mesa udtaler, at ”det er et spørgsmål om liv eller død at få havet tilbage”. Men er havet virkelig det vigtigste problem for den kriseramte lantinamerikanske nation?

Af Lars Hvidberg

Tirsdag den 23. marts marcherede en enorm procession igennem La Paz, Bolivias hovedstad, som en bizar blanding af studenternes translokationsdag, en byfest og Den Røde Hærs 1. maj parade. Hele den skoleuniformklædte gymnasieungdom var på gaden med faner og bannere, ledsaget af utallige larmende orkestre, militærpoliti i gallauniformer og enarmede krigsveteraner. Nok fik eleverne en fridag i solskinnet, men baggrunden var skam alvorlig nok, og det sås på den ivrige trommen og marcheren, ledsaget af nationalhymen fra unge struber.

Læs videre “Havets Dag”

Kilden i Urmiri

I weekenden var vi i Urmiri, et gammelt kursted 3 timers kørsel fra La Paz.. Det var første gang jeg var oppe på Alti-planoet og det var en flot oplevelse. Rart at komme ud af byen, ude af grusgraven her i La Paz, og ud på de store vidder, sletten mellem to kæder af Andesbjergene, Cordillera Real og Cordillera Occidental. På denne tid af året er højsletten endnu grøn og frodig, men her kan vist blive meget afsvedet senere på vinteren, hvor solen er sindssygt skarp (tænk på: Man er 4 km tættere på solen og luften er meget tynd). Det er et goldt og ufrugtbart sted, alt i alt, og de små græstotter kan kun brødføde meget få får, æsler og lamaer. Alligevel er der pletvise gårde, pletvise familier der hutler sig til livet blandt jordstubbene. Eller sådan ser det i hvert fald ud. For mange af dem er det måden at leve livet på, og har man en gruppe får, et par æsler og en lama, så er ens lykke gjort. Vi kom forbi en klynge lamaer, som I her får et billede af (Ja, så smukt er her!):

Lamaer på højsletten

Læs videre “Kilden i Urmiri”

Jazz i La Paz

Ja, der er mange ting man kan tage sig til i La Paz, og mange ting man måske ikke lige skulle forvente. Det behøver ikke være indianersjov det hele (selvom der er et par forrygende markeder, et turistmarked der bugner med billig alpakauld, og et sort marked med alt hvad du vil have i elektronik, tøj og plastikbøtter). Man kan sagtens være international, tilmed for en billig penge. Menuen har allerede stået på sushi tre gange, til under 50 kroner for en ordentlig omgang frisk fisk.

Og nu spørger du måske: hvordan kan det lade sig gøre at få friske fisk, når Bolivia ikke har adgang til havet, ja, når det faktisk er deres store nationaltraume (du kan få ellers veluddannede bolivianere til i ramme alvor at sige ”hvis vi bare havde Havet”…og det når man tænker på at de har enorme ressourcer, fx i naturgas og tin, tag jer dog sammen) – og dertil er der bare at sige: Det er foreller fra Titicaca-søen (som ligger lige om hjørnet) og de smager glimrende!

Læs videre “Jazz i La Paz”

Højderne

Det er højderne der gør det. Det er højderne der gør det hele her i La Paz. Det er trykket (der mangler) og ilten (der mangler).

Det er højderne. Cremen vælter ud af tuberne, når man åbner dem; der er undetryk og de hvide klatter vælter ud og er ikke til at stoppe – som når der går hul på en byld eller en bums. Man skal skynde sig at lukke den igen, ellers forsvinder det hele.

Det er højderne. Der mangler nogle atmosfærer og vandet koger ved 88 grader celsius. Teen bliver dårlig, kaffen svag. Sodavanden bruser mere end i København, sprutter ud over det hele. Det kan tage 10 minutter at åbne en flakse agua con gas, for man skal dreje ganske langsomt på låget, for at få brusen væk uden at flasken sprænges – og der er næsten intet vand tilbage, når den har hvæset færdig. Det er højderne.

Læs videre “Højderne”

Ankomst til La Paz

Vel ankommet til La Paz, denne mærkværdige by 3,632 meter over havets overflade. I solen er her varmt, omkring 20-25 grader, men i skyggen meget køligt, for ikke at sige decideret koldt. Troperne, under ækvator, men så højt at ilten er tynd og solen og kulden brænder lige igennem. Bær en solhat og faktor 60, altid.

Status: Helbred: Jetlagget, men ikke højdesyg. Positivt.

Ellers: Fremsynet, optimistisk. Her er meget lys, og det gør en stor forskel. Danmark om vinteren er for hårdt at leve i. Hvor mange gange skal vi sige det til os selv før vi forstår det?

Billeder fra udsigten og lejligheden. Bjerget Illimani er alles referencepunkt i La Paz, når det ellers er frit for de skymasser, som ofte dækker det. Jeg er ikke den første som har taget billeder af bjerget, og bliver næppe den sidste. Men sådan ser det ud herfra, hvor jeg er og venter på at jeg vender mig til ilten.

Illimani i morgendisen

Illimani om formiddagen

Stuen i sol