Hvem er “Verdens største filosof”?

Kan man virkelig stemme om det? Det minder mig om en historie om en skråsikker studerende, der som en bikommentar til en andens omtale om Anthony Giddens, supplerede med “…verdens største sociolog…” – man ser allerede konkurrencen for sig, med pointgivning for bedste kapitalismekritik og hvad har vi: “Det blev desværre kun til sølv til Ulrik Beck, men bedre held næste år.”

Men filosofafstemningen kører på BBC, med kendte menneskers nomineringer, eksperters anbefalinger og små gnidrede billeder. Efter sigende fører Carlos Marx (som de kalder ham i Spanien), men jeg har naturligvis stemt på Aristoteles – selvom David Hume og Ludwig Wittgenstein også var med i min indkøbsvogn, og Kant heller ikke er til at komme udenom. Man siger, at al filosofi er fodnoter til Platon, og det er jo sikkert rigtigt, men Sokrates har altid virket lidt øretæveindbydende på mig – så derfor vælger jeg den runde og fornuftige ‘Aristotle was a beggar for the bottle’.

Status på “Klubværelset”

Interviewet med mig har nu været sendt og ligger til streaming (evt. downloading hvis man er lidt fiks på tasterne) på Klubværelsets forside.

Jeg synes selv at det gik ganske godt, selvom det er mærkeligt at høre sig selv tale i radioen. Man synes slet ikke at man lyder som sig selv. Men det gør man vel. Vi nåede godt rundt om en del emner, selvom der selvfølgelig var meget mere jeg gerne ville have sagt. Men sådan er det sikkert altid. Fokus var mest på min person og oplevelserne i det kreative miljø, og det er vel også ok – selvom det godt kunne blive lidt ego-fikseret. Men så har man prøvet det med, det var slet ikke så slemt…

Lars Hvidberg i Klubværelset

Tirsdag d. 28. juni kl. 13 er jeg gæst i P1 programmet Klubværelset. Det skal handle om ‘kreative liberale’ og jeg skal svare på, hvorfor der er så få liberale i den kreative/kunstneriske verden. Det bliver spændende!

Det kunne også være de var klogere…

Resultater fra intelligensprøven til sessionen (som alle raske drenge jo husker med glæde) viser at indvandrere er 4 gange dummere end danskere. På den anden side, som Kristian Rasmussen skriver på Liberator, så kunne det også være, at de tværtimod er 4 gange klogere, for hvem gider i grunden frivilligt komme i kongens klær? Jeg mener, jeg bestod prøven med glans og kunne være blevet udtaget til befalingsmand, hvis jeg ikke var blevet nægter. Og var det i grunden særligt smart?

Rumskibet

I morges så jeg et rumskib sejle af sted til månen. Det lettede lige her i gården, og rumskibet tog alle børnene fra børnehaven med sig. Nu er der ingen skrig og skrål, nu er der helt stille. Det er sandt, jeg sværger. Det er stille nu. Det er dejligt.

Kosmorama nr. 235 på gaden

Så er Kosmorama nr. 235 i handlen, og kan købes i velassorterede boglader og Cinematekets boghandel. Temaet for nummeret er “Filmen og latteren” og der er en række fine artikler om fx amerikansk tegnefilm, Preston Sturges og den sorte komedie. Jeg har skrevet en stor artikel om Monty Python, og den er værd at læse, når jeg selv skal sige det.

Bag det stille ydre

Det er ganske vist nogen uger siden den her fik premiere, men jeg glemte lige at lægge anmeldelsen til Citadel på:

BAG DET STILLE YDRE

For tredje gange danner instruktøren Martin Schmidt og forfatteren Dennis Jürgensen par og leverer en dansk gyser, der skal få gymnasiekæresterne til at krybe ned under sædet. Stilen og tempoet er blevet mere sofistikeret siden Sidste Time og Mørkelegs 1-2-3-splatteri, men det siger på den anden side ikke ret meget: Vi er stadig i ”Bøh!”-land, hvor det gælder om at grine lettet frem for at få gåsehud.

Denne gang går løjerne ud over et ungt par (Lind og Cedergreen), som flytter ind i et spøgelseshus med tilhørende mystisk branddam, sort kat og – for det ikke skal være løgn – en usynlig kammerat til deres lille datter. Det er et oplæg vi har set en milliard gange før, men der er point for fuldstændigt skamløst at spille klicheerne igennem med danske ansigter, så den gamle traver alligevel virker frisk. Og så er der også et enkelt eller to gode chok.

Desværre er der for mange vildspor og spørgsmålstegn i det zig-zaggende plot, der involverer både mystiske naboer, eksorcister, liderlige barnepiger, afrikanske masker og et selvantændeligt ildsted, der rimer på ’mordbrand’. Få af elementerne skal egentlig bruges til andet end at trække tilskueren rundt ved næsen, og man føler sig lidt snydt, når finalen kommer humpende. Så længe musikken spiller er det sjovt og spændende, men vi mangler altså en dansk gyser, som for alvor få håret til at rejse sig.

“Bag det stille ydre.” Instruktion: Martin Schmidt. Manuskript: Dennis Jürgensen. Medv. Anne Birgitte Lind, Jacob Cedergreen, Andrea Vagn Jensen, Dejan Cukic, m. fl.

Ny præsident i Bolivia

Højestreretspræsident Eduardo Rodriguez efterfølger nu Carlos Mesa som præsident for Bolivia, efter at to andre har afslået tilbuddet om uriasposten. Rodriguez har så vidt jeg ved ikke nogen politisk profil, men skal være en balancerende figur indtil valg kan holdes igen indenfor 3 til 6 måneder.

Valget af Rodriguez vil næppe ændre noget. Demonstranternes andre krav – en ny forfatning, nationalisering af gasressorucer, og flere sociale overførsler til indianerne – vil næppe blive imødegået. Den første demonstrant blev dræbt torsdag og militæret truer med kup. Det kan gå helt galt, som i oktober 2003 hvor mange mennesker blev dræbt. Eller det kan gå endnu værre og ende med militærstyre igen – flot, Evo Morales! Lad os håbe det bedste – også for dem jeg personligt kender, som stadig opholder sig i belejrede La Paz, hvor supermarkederne er ved at være tomme.

Bolivia update

Det ser skidt ud for Bolivia. Præsident Carlos Mesa, der ellers stod for en midterposition, er gået af. Ny præsident bliver sandsynligvis Hormando Vaca Diez fra den rige region Santa Cruz. Er han manden, der skal skabe fred med de fattige bjergbønder? Næppe. Men på den anden side: når de sagde nej til Mesa, vil de sige nej til hvem som helst. Så må konflikten jo gå sin gang… sørgeligt. Det er virkelig et problem, at indianerne har en så gennemført uansvarlig politisk leder som Evo Morales. Man kan jo godt sympatisere med målet om at få et bedre liv – og især ønsket om at få legaliseret cocaen – men metoden med nationaliseringer osv. er bare helt forkert. Den har ikke virket i Bolivia de sidste 60 år, og den kommer ikke til at virke nu.

Kom til Kosmorama-Café

Torsdag den 16. juni kl. 16.30 holder jeg et foredrag i Cinemateket i anledning af det nye nummer af Kosmorama, nr. 235, hvor jeg har skrevet en artikel om Monty Python. Læs mere om arrangementet her. Køb bladet (eller tegn abonnement), mød op og hep.