Måned: januar 2006

Nu går det jo helt over gevind. FN skal forbyde angreb på religiøs tro. Ja, det kunne de lide.

Men presset virker naturligvis: JP prøver nu at forsikre om, at det ikke var meningen at krænke nogen, og at man i øvrigt også er tilhænger af trosfriheden. Øh, trosfrihed – Saudi Arabien, hvad er det lige, der ikke stemmer her? I stedet burde JP da være stolte over at krænke en flok totalitære forbrydere – men den slags må man jo ikke sige offentligt, så ryger feta-eksporten (eller hovedet, hvis man ikke passer på).

Google har lanceret deres kinesiske version af den verdenskendte søgemaskine – MED de censurrestriktioner den kinesiske regering ønsker. Boykot google, anyone?

Update:

Jeg har selv allerede skiftet min automatiske søgning i Firefox til Yahoo Search. Der fik i dén, Google!

Det var godt nok en tynd omgang i går at se Per Stig Møller på både DR og TV2 klynke over, at Saudi Arabien nu hjemkalder deres ambassadør og boykotter danske varer i vrede over Muhammed-tegningerne. Udenrigsministeren var uforstående overfor saudiernes handling, for, som han siger, har man gentagne gange forsikret Saudi Arabien om, at man går ind for tolerance og respekt for religioner, og naturligvis ikke vil støde nogen – men man kan (desværre?) ikke gribe ind overfor pressefriheden.

Det er jo i grunden mærkværdigt, at man forestiller sig, at den slags sødsuppe virker overfor et styre, der er et af verdens mest undertrykkende, og hvor der absolut ikke er hverken ytringsfrihed eller religionsfrihed, ja, hvor en skolelærer skal piskes offentligt, hvis han nævner Biblen eller jøderne i sin undervisning. Faktisk er affæren så tåkrummende latterlig, at man næsten ikke kan tro, at saudierne har frækheden til at spille krænkede i den her sag. I grunden undrer det mig, at vi ikke for længst har boykottet saudiske varer – men det er jo naturligvis fordi de ikke producerer noget som helst af værdi, som man kan boykotte. Bortset fra olien, naturligvis, der hentes op med vestlig teknologi. Så lad os få gang i nogle brintbiler, så vi kan vise tåberne i Riyadh, hvem der botkotter hvem.

P.S.:
Norge har naturligvis allerede undskyldt for de grimme, grimme tegninger, der blev bragt i en norsk avis. Men det er jo heller så mærkeligt, idet et norsk amt allerede har boykottet Israel. Skal Norge nu også boykotte Danmark?

Så fik de kære menneskevenner i Hamas solidt flertal i det palæstinensiske parlament. Det er jo demokratiets vilkår, at også idioterne kan få flertal – og når det som i det palæstinensiske tilfælde gælder et valg mellem fundamentalistiske idioter og korrupte idioter, så var udfaldet sådan set givet på forhånd. Ganske vist har der fra Fatah været en vis vilje til forhandling siden Arafat døde, men man skal nu ikke glemme, at Fatah-bevægelsen bl.a. har været en paraply for grupperinger som Al Aqsa-martyrernes brigade, der har en pæn del dræbte uskyldige på samvittigheden.

Alligevel er det et jordskælvsvalg af dimensioner i det palæstinensiske område, og vi kan konkludere, at Fatah-æraen endegyldigt er forbi. Det er kun godt, for styret var bundkorrupt og inkompetent, og man kan bestride i hvor høj grad det egentlig var indstillet på fred. Arafat og vennerne byggede hele deres magtapparat på stadig kamp med Israel, og man saver vel ikke den gren over, som man selv sidder på? Det gjorde de så alligevel gennem inkompetence, og i dag faldt folkets dom – hårdt og brutalt. Nu må palæstinenserne så tage konsekvensen af den kurs, de med overvældende flertal og åbne øjne har valgt. Slut er i hvert fald de tider, hvor vi herhjemme kunne bilde os selv ind, at kun et fåtal af palæstinenserne støttede Hamas eller Israels udslettelse, fordi der aldrig var frie valg og man kunne få sandhederne på bordet. Fatah er færdige. Velkommen til Hamas.