Er Djævelens Advokat folkets stemme?

Lidt forsinket bringer vi her et uddrag fra en mediekommentar af Henrik Føhns (også kendt som Funza) i Information den 24. marts 2006, “Folkets stemme”. Der ringer jo nok en klokke, allerede med de første linjer.

“De store statskanalers monopol på meningsdannelsen er forbi. For i fremtiden kommer vi alle til at have vores egen radiostation.”

Så svulstige er ordene fra ‘Djævelens Advokat’, en ny podcast, der vil angribe sine emner og interviewpersoner ud fra en liberal grundholdning. Formen er en P1-kopi, hvor indholdet får ros og skaber debat på advokaten.wordpress.com, men den tekniske udførelse halter. Og det skriver jeg ikke for at nedgøre de to producenter bag podcasten. Mange andre podcasts lider også under dårlig teknisk kvalitet, for lyd er nu engang sværere end skrift, ligesom tv er sværere end radio. Hvis man vil beherske hele fødekæden vel at mærke. Og det skal man, hvis man vil podcaste.

Herefter fortæller Føhns om en del andre podcasts. Kommentaren findes desværre kun i uddrag på Informations side.

Det er jo virkelig fedt, at Djævelens Advokat har givet genlyd på den måde – og så er vi selvfølgelig kede af, at der er så meget ekko og støj på lyden i udsendelserne. Men som Føhns også skriver, er mikrofonarbejde lidt af en videnskab, men jeg synes i al beskedenhed at vi bliver bedre hele tiden. (I har dog endnu den første udsendelse vi optog til gode, den kommer sandsynligvis på lørdag – så skal I altså høre mikrofonstøj).

Er de bange på P1? Har udfordringen virket. Ja.

Fra bakterie til verdenshersker

Et nyt spil – Spore – har den vildeste skala, jeg nogensinde har hørt om:

(fra patrissimo)

You start out as a microorganism, playing sort of a pac-man game. You evolve to an animal, and are now playing sort of a 3d pac-man game. When you evolve to have a big enough brain, you start controlling a tribe, and it’s like an RTS game. When the tribe gets strong enough, you control a city, and its kinda like SimCity. When your city gets powerful enough, it can start exploring and conquering the world, and it’s kinda like Civ. When you’ve conquered the whole world, you start working on the Solar System, like terraforming planets. When your solar system develops interstellar technology, you are exploring the galaxy, and get to do diplomacy, exploration, abduction & crossbreeding, trading, etc (MOO?).

105 minutter med Morrissey

I starten af april udkommer der et nyt album med Morrissey: Ringleader Of The Tormentors. Du kan se det garvede og morsomme cover her. Af grunde jeg ikke skal komme nærmere ind på, har jeg haft albummet til gennemlytning herhjemme, og selvom jeg ikke må skrive noget før tid, så tror jeg det vil være fair at sige, at Morrissey-fans ikke bliver skuffede.

Som en appetitvækker er her et særpræget interview i The Guardian: Douglas Coupland vs. Morrissey. Det handler mindst lige så meget om Coupland og har nogle ret sjove betragtninger om det at interviewe:

To me, interviews are mostly about trying not to make the interviewer think I’m too much of an asshole. I think that’s the experience with most interviews these days, mine and most everybody else’s. Let’s face it, pretty much any info you need is already out there on Google. Interviews never go away any longer. They just pile up and up and up for the rest of time. If people want to know something about a subject, they can just find it themselves. All that remains is control of the asshole yes/no switch.

Men også en del om Morrissey:

… His head (this is really weird, and I hope it doesn’t go outside the boundaries of taste) is enormous. It’s like a huge Charlie Brown parade float head. I walked into the bar to meet him and I saw this guy across the room with this massive head and I thought to myself, ‘Man, that’s one massive head’, and it was Morrissey.

P.S. – Morrissey har sex!

Tak til Abekongen for linket.

Ny Djævelens Advokat

Udsendelse nr. 2 i Djævelens Advokat er nu oppe. Det er Christopher Arzrouni og Kasper Støvring som diskuterer forskelle og ligheder mellem konservatisme og liberalisme. Jeg kan godt love, at det er et rigtig spændende program, hvor bølgerne går højt. Lyt med!

Reformere eller gå uden om FN?

Min meddjævel Jacob Mchangama har i dag en fin kronik i Berlingske Tidende om reformeringen af FN’s Menneskerettighedsråd. Han slår til lyd for oprettelsen af et selvstændigt organ, der defineres efter objektive kriterier og kun giver plads til stater, der lever op til en række basale frihedsrettigheder og retsstatslige principper. En smagsprøve fra Nyt organ for menneskeret uden om FN

Et andet eksempel på relativiseringen af menneskerettigheder på FN-niveau er, at de 56 islamiske lande i OIC med udgangspunkt i Muhammed-striden fremlagde et forslag om, at det ny Menneskerettighedsråd skulle »forhindre tilfælde af intolerance, diskrimination og opfordringer til had med udgangspunkt i handlinger rettet mod religioner, profeter og trosretninger«. Med andre ord skulle Menneskerettighedsrådet begrænse snarere end beskytte ytringsfriheden. Den slags kompromiser ville ikke være nødvendige i en ny organisation af stater, der alle – om end i varierende grad – bekendte sig til og respekterede en kerne af basale borgerlige og politiske rettigheder. En kerne af rettigheder der udgør det nødvendige fundament for, at det liberale demokrati er funktionsdygtigt og legitimt. Man ville dermed kunne skære den svulstige og til tider nærmest religiøse menneskerettighedsretorik, der dominerer FN, væk og fokusere på rettigheder, der med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord er »praktiske og effektive« frem for »teoretiske og illusoriske«.

Handler det nu alligevel om ytringsfrihed?

Efter vi er blevet forsikret af alle fra Thøger til gæstende imamer om at det skam ikke handler om ytringsfrihed, men om tonen, tonen, tonen og respek, respekt, respekt, så tager EU nu konsekvensen og overvejer at indskrænke ytringsfriheden. Men så får tonen det jo selvfølgelig også bedre. Har EU misforstået noget, eller har de bare forstået, hvad sagen egentlig drejer sig om?

Følg fx den fine logik i sætningerne fra gårsdages ‘Dialog-møde’, hvor danskerne fik at vide, hvordan de skal forholde sig i fremtiden, hvis de vil undgå ballade:

Den kuwaitiske lærde Tareq al-Suweidan (fra DR):

I har en sidste chance. Vi er ikke vrede over tegningerne, men vi er meget vrede over den måde, hvorpå jeres regering har håndteret situationen. Jeres statsminister afviste at møde vores 12 ambassadører, og han har afvist at sige undskyld.

Det er jo klar tale. Al-Suweidan har ikke noget problem med tegningerne, men derimod med, at regeringen ikke ville mødes med ambassadørerne. Det vil sige, at næste gang Jyllands-Posten eller andre tegner tegninger af profeten Muhammed, så skal statsministeren bare tage et møde, forklare, at det kan han overhovedet ikke gøre noget ved, og så er den konfilkt overstået. Det lyder jo godt. Det kan vi godt gå ind på. Fat pennen, og kom i gang.

Men hvorfor siger Jørgen Bæk Simonsen så ved samme møde (ifølge Jyllands-Posten):

Efter min mening har alle rettigheder en grænse.

Men har den gode kuwaitiske lærde jo ikke lige informeret os om, at det slet ikke handler om ytringsfrihed? Vi må skam tegne profeten alt det vi vil, hvis bare statsministeren husker at tage et møde. Har Jørgen Bæk Simonsen misforstået noget? Eller har han bare forstået, hvad det virkelig handler om?