I det sidste stykke tid har der været en del historier om gammelt kød, som forskellige firmaer opbevarer i årevis, sandsynligvis med henblik på at sælge det igen med falsk dato, eller til skumle restaurationer og pizzarier, der ikke spørger hvor kødet kommer fra. Umiddelbart virker det til at være et klassisk eksempel på markedsfejl: Der er profit at score ved at sælge dårligt og gammelt kød, som om det var godt og nyt kød. Lars Barfoed står til afklapsning, og oveni virker det indlysende, at nedskæringerne i Fødevarestyrelsen var en dårlig idé. Flere penge, mere kontrol er kodeordet for de fleste kommentatorer. De onde kapitalister skal ikke slippe af sted med at sælge dårligt kød!
Det er selvfølgelig klart, at det er helt vildt ulækkert med gammelt kød i køledisken eller på en nr. 3 fra Pizza Bambino. Men det er også klart, at Fødevarestyrelsen faktisk ikke har været i stand til at forhindre ulækkerierne. Heller ikke før nedskæringerne, da en del af kødet er ret gammelt – og der under alle omstændigheder har været lignende historier før. Grunden er naturligvis, at Fødevarestyrelsen ikke har nogen direkte interesse i at sikre forbrugerne godt kød, for som man ser: Jo dårligere resultater, jo flere bevillinger har man krav på. Det er det man kan kalde regeringsfejl.
Tværtimod må man konstatere, at den statslige kontrol har givet forbrugerne en falsk sikkerhed, der bygger på luftkasteller og fine smiley-klistermærker. Og hvad værre er, har kontrollen også givet kødgrossiterne et alibi til at fuske. De kan dække sig ind under, at ‘kontrollen er i orden’ og ‘det sørger staten for’, og så kan de jo bare håbe på, at de ikke bliver opdaget. Der er med andre ord ikke noget stort incitament for den enkelte grossist til at smide gammelt kød væk, med mindre man taler om en meget drastisk forøgelse af kontrollen og meget højere bøder.
Man kan naturligvis komme en del af vejen med hårdere straffe og mere kontrol (med de omkostningsforøgelser der vil være for den almindelige skatteborger og kødkøber), men måske ville det være smartere at sørge for, at den enkelte kødgrossist faktisk har et incitament til at have orden i tingene. Dette kunne gøres ved, at kødbranchen selv organiserede en mærkeordning, der angiver at kødet er i orden – det vil give forbrugeren en bedre sikkerhed og give det enkelte supermarked eller restaurant et incitament til at tilslutte sig ordningen. Mange forbrugere vil givetvis efterspørge en sådan ordning. Jeg ville i hvert fald.
Som det er nu, hvor kontrollen er obligatorisk og betales over skattebilletten, har kødgrossisten kun incitament til at snyde, ikke til at opføre sig ordentligt. Den provokerende løsning kunne derfor være at privatisere Fødevarestyrelsen og gøre den til en frivillig service, man kunne tilmelde sig – og betale for – som kødgrossist, restauratør m.m. Det vil også gøre det lettere for den enkelte borger at straffe de producenter, som har gammelt kød, i stedet for som nu hvor man blot kan håbe på, at staten har orden i sagerne. Det har den jo desværre sjældent, selvom smileyerne selvfølgelig er sjove at se på.
