Karrieretider

Jeg har desværre rocker-susende travlt med alle mulige ting lige for øjeblikket, så der bliver næppe opdateret før om en uges tid eller deromkring. Men så ser det til gengæld også bedre ud på skemaet – hvem ved, måske bliver der endda tid til en udfordring til multiplayer Civilization eller noget i den stil?

Danske værdier?

Det er nogle ganske interessante undersøgelser, Jylllands-Posten i den seneste tid har fået foretaget af holdninger, værdier og livsstil blandt danske muslimer, for at undersøge hvordan opbakningen egentlig er til de såkaldt “kernedanske værdier” som ytringsfrihed og demokrati, og om der er basis for et fredeligt samliv eller om vi går imod et sammenstød mellem civilisationerne.

Man skal ganske vist tage den slags målinger med et gran salt, men resultaterne giver i hvert fald hverken ammunition til den fløj, som mener at Jyllands-Posten er islamofobiens nynazistiske højborg, eller dem som mener, at samtlige muslimer i landet blot venter på en chance for at indføre sharia. Resultaterne er sikkert kendt af de fleste: muslimer er mere tilbøjelige til at ville bo i blandede områder end danske, kun få muslimer frekventerer de berygtede moskéer og lytter til imamerne (selvom en stor del tager deres religion alvorligt), de er villige til at lade deres børn gifte sig med ikke-muslimer, og går med et solidt flertal ind for Grundloven som fundament for lovgivning i Danmark. Man skal naturligvis ikke romantisere undersøgelsen og man skal have sin metodiske skepsis in mente, men generelt er det tydeligt, at billedet af muslimerne som 5. kolonne jihadister er stærkt overdrevet og fejlagtigt. Der er naturligvis integrationsproblemer – ret store problemer endda – og nogle muslimer er også radikaliserede ud over enhver rimelighed, så de er decideret farlige for samfundet, men generelt er muslimerne i Danmark (naturligvis) helt almindelige, fredelige mennesker, som ønsker at få deres liv til at fungere og skabe sig en fremtid indenfor den gældende lovgivnings rammer.

Hvad der er mindst lige så interessant – og som undersøgelsen af holdningen til ytringsfrihed viser – er, at der ikke er nogen grund til at være specielt hellige på danskernes vegne. Faktisk er det kun lige under halvdelen af danskerne som mener, at ytringsfriheden altid er vigtigere end religiøse hensyn. 42 pct mener at det kommer an på situationen, mens 8,5 pct mener, at religiøse hensyn altid er vigtigere end ytringsfriheden. Selvom det på dette punkt ikke står så slemt til som hos muslimerne (hvor kun 10 pct mener at ytringsfriheden altid står højest), er det ikke lige frem nogen imponerende opbakning til et begreb, som muslimerne ellers ofte får at vide, at de skal bekende sig til eller skride.

Der ligger desværre dybt i rigtig mange danskere en overbevisning om, at Danmark er verdens mest fantastiske, retfærdige, frie, lige, menneskelige og demokratiske samfund, ganske uanset hvilken lovgivning Folketinget gennemfører på de mest forrykte og intime områder, eller hvor voldsomt man i øvrigt er indstillet på at gå på kompromis med grundlovssikrede rettigheder som fx ejendomsretten, bare det gælder om at bygge kommunale golfbaner eller betale overførseslsindkomster til de grupper som råber højest. Så længe det er dansk, så er det per definition godt, retfærdigt og frit – også hvis man beslutter sig for at knægte ytringsfriheden af den ene eller den anden grund. Vi har fx i mange år haft en fjollet blasfemiparagraf, som giver religiøse ideologier en fuldstændigt ubegrundet stærkere beskyttelse overfor hån end politiske ideologier. Man sværger til Grundloven (uden i øvrigt at ane, hvad der står i den), og så går man ellers ind for, at alle love per definition er helt i orden, bare de er vedtaget i Folketinget og ikke kommer fra en gammel bog.

Måske er der grund til en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad danskernes holdning til Grundloven egentlig er – ikke bare hvad de siger den er? Hvad er egentlig deres holdning til demokrati? Hvad kan man tillade sig at vedtaget i fællesskabets navn? Og hvad er individets rettigheder? Vi stiller alle mulige krav til muslimer om, at de skal have holdninger på det her område, som de fleste danskere måske heller ikke er i stand til at leve op til. Det er på tide at feje for egen dør.

Hvorfor har De Kendte et bedre liv end dig?

Sad lige og kiggede på en gammel Per Holm perle: 30 grunde til at de kendte er bedre end dig. Endelig en ‘hvorfor’-liste, hvor ALLE punkterne er sjove, og ikke bare 1 eller 2 af dem. Vi tager i flæng:

Kendte omgiver sig altid med bodyguards og udsmidere. Enhver kan bare gå hen og skade dig, hvis de føler for det. Du får tæsk i S-toget hvis du arbejder over. Stjernerne sidder og griner på en natklub, du ikke må komme ind på.

Gmail chat og Google Talk

Flittige brugere af Googles glimrende email program gmail (som jeg stadig udlover gratis medlemskab af her), har sikkert allerede opdaget, at der nu er kommet en chatfunktion på, hvor man kan tale med andre google-medlemmer, der er online. Det er smart, og har også vist sig nyttigt et par gange. Men det har også en bagdel: Man kan kun rigtig se, at der kommer nyt input i chatten, hvis man er i selve gmail-vinduet, i modsætning til et almindeligt messenger program, der ringer med klokker og blinker og hvad ved jeg, så man ikke går glip af noget. Flere gange er jeg derfor gået glip af kommentarer, fordi jeg var i et andet vindue eller surfede på en anden side.

Det har faktisk vist sig som så stor en bagdel, at jeg har valgt chatfunktionen fra, og i stedet har jeg installeret Google Talk, der har præcist de samme funktioner, samt fungerer på samme måde som gmail notifier (og ser pænere ud). Bare et godt råd: gør det samme.

Dagens citat

Det er allerede bragt før, men det er bare så passende netop i dag med den store “demo”, som måske også kunne kaldes “Bind Mig, Elsk Mig”:

Jeg mener at kunne huske, at det engang i den fjerne fortid var en ønsketanke på venstrefløjen at befri menneskene fra deres umyndighed. Men hvorfor tilbedelsen af staten i mange lande (…) er blevet en venstreorienteret trosbekendelse, mens trangen til selvbestemmelse er blevet indbegrebet af borgerlig forstokkethed – det har jeg egentlig aldrig helt forstået.

– Hans Magnus Enzensberger (“Åh, Europa”, p. 21)

Kanoner i Cinemateket

En reklame: I huj og hast viser Cinemateket de 12 danske film, som er med i Kulturministeriets kanon. Hvad man end mener om kanontanken, så er serien Sådan ligger landet en kærkommen lejlighed til at samle op på den danske filmhistorie, for listen over visninger er ganske imponerende. Der vises en film hver dag fra på torsdag den 18. maj og frem til den 31., kl. 14 bortset fra den 20. og 21., hvor det er kl. 12. Der er fri entré og til hver visning holdes en lille 10 minutters intro.

Jeg vil i øvrigt særligt fremhæve visningen på torsdag af Johan Jacobsens Soldaten og Jenny. Johan Jacobsen er en af vore store, glemte filminstruktører, og han stod i 40’erne og 50’erne både for en række fremragende genrefilm (fx dansk screwball) og en række kvalitetsbetonede dramaer, heraf tre om Besættelsen. Min ven Brian Petersen er ved at færddiggøre en dokumentarfilm om Jacobsen, og vil derfor give introen til visningen på torsdag. Vær der eller vær en sløv kanon!

Den forkerte mand

BBC interviewer tilfældig taxa-chaufør som computerekspert. Det sejeste er, hvor let det faktisk er at komme på tv. Man skal bare række hånden op.

Guy Kewney – a white, bearded technology expert – was astonished to see himself appear on screen as a black man with an apparent French accent. He was even more shocked to see himself unable to answer basic questions about the legal battle between the Beatles’ Apple Corps and Apple Computer over the use of an apple symbol.

[…]

Mr Goma, a graduate from the Congo, described his surprise interview ordeal as “very stressful”. He found himself being ushered into a studio and fitted with a microphone after raising his hand when a producer called out the name Guy Kewney.

Hvor vigtig er ejendomsretten?

Da jeg gik i gymnasiet, fremhævede vores i øvrigt udmærkede dansklærer tit og ofte, at de fleste problemer i verden skyldtes den private ejendomsret, som gjorde at ressourcerne ikke blev udnyttet optimalt til almenvellets bedste, men kun til at fremme egoistiske særinteresser. Han mente således, at der kunne skabes en langt bedre verden ved på bedste liste-øsk manér at ophæve den private ejendomsret og i stedet gøre retten til ressourcer kollektiv. Historien har ikke været blid ved netop den idé, og selvom min dansklærer på ingen måde var sovjetbegejstret, virkede han mere end fornærmet over østblokkens sammenbrud. Her var dog ellers alternativet til den private ejendomsrets regimente, og nu var løbet kørt for verden. Nu kunne det kun gå ned af bakke.

Siden da er det dog heldigvis i de fleste dele af verden gået opad, og det skyldes ikke mindst, at stadig flere anerkender den private ejendomsrets betydningen for værdiskabelse. Selv i Kina taler man om at give bønderne privat, individuel ejendomsret til deres jord, og i Sydamerika har bl.a. økonomen Hernando de Soto arbejdet på jordreformer på en privatkapitalistisk basis, frem for på den kollektivisme, der har præget tidligere jordreformer, og som mange steder blot førte til, at bønderne i praksis er blevet underlagt nye herremænd (statsmagtens embedsmænd) i stedet for de gamle feudalbaroner. Selv i de ellers så kapitalisme-fjendtlige udviklingsorganisationer taler man om ting som ejerskab til udviklingsprojekterne som afgørende for deres succes, og minimalkapitalisme som mikrokredit trives og højprofileres.

Men er den private ejendomsret også en menneskeret? Og bør den stå lige så uantastet overfor angreb fra statsmagten som fx ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og trosfriheden – dvs. skal den gives den samme domstolsmæssige beskyttelse, hvor kun helt særlige, ekstraordinære hensyn legitimerer indgreb? Det mente man i den tidligere menneskerrettighedstænkning, men med tiden er den private ejendomsret gået i glemmebogen, utvivlsomt fordi den rent politisk er svær at have at gøre med – for politikerne. Det er nu engang svært at bygge motorveje i Nordjylland eller broer over Storebælt, hvis man ikke må ekspropriere jorden, og det er svært at skabe sociale ingeniørprojekter, hvis man ikke kan inddrive skattemidler dertil.

Men måske er det på tide at få en bedre forståelse for – og beskyttelse af – den private ejendomsrets gavnlige og menneskeretlige betydning, både på tinge, hos domstolene og hos menigmand. Og måske bør der fremskaffes en bedre balance mellem beskyttelsen af individets ejendomrettigheder og almenvellets interesser. Det mener i hvert fald Jacob Mchangama, der har udarbejdet er notat for CEPOS om privat ejendomsret. Meget interessant og læseværdigt.

Bloggere søges af bloggedue

Til interviews om blogging. Jeg er blevet kontaktet (og har sagt ja) til en gruppe sociologer, som gerne vil lave en undersøgelse om blogkultur. Hvis du også er blogger, er der stadig ledige pladser…