Christian Bjørnskov om det absurde danske skattesystem, hvor man ikke kan få lov til at betale mere end 40.000 i retsskat på én gang – resten SKAL betales i rater over længere tid med 7 % i rente. Også selvom man har pengene klar.
Jeg har lært, at skattevæsenet går ud fra som en selvfølge, at helt almindelige mennesker har en revisor, og altså at de regner med, at skat er – og skal være – så uigennemskueligt, at vi andre med en baggrund udenfor revisorstanden ikke kan regne vores egen skat ud. En anden ting, jeg har lært af torsdagens øvelse i det danske regelunivers, er, at det første, man bør gøre, hvis man har nogen form for indtægt, eller ens situation ændrer sig, er at spørge sig selv, hvordan det påvirker ens skattemæssige situation, og hvor meget man “skylder” staten – det er det absolut vigtigste. Sidst, men ikke mindst, har jeg lært, at det eneste sikre at antage er, at skattevæsenets regler unddrager sig jordisk fornuft og – må man forvente – også jordisk kritik eller tilsyn. Det må være den eneste institution i Danmark, der kan tvinge folk til at låne penge af den og oven i købet tage sig betalt for det.
Jeg har selv oplevet noget lignende, da jeg sidste år havde et meget stort beløb i restskat for forskellige freelanceopgaver. Jeg har ikke opgjort, hvor meget ekstra det har kostet mig i skat, men det er sikkert flere tusind kroner. Også selvom jeg HAVDE lagt pengene til side for at kunne betale med det samme.
Skattevæsenet vil nok beskrive rentepåskrivningen som en slags “straf” for, at man ikke bruger forskudsopgøelsen til med det samme at lade sig rippe i skat, endnu inden man har tjent pengene. Men man kan jo ikke altid vide, hvor meget man kommer til at tjene – og så skal man pludselig til at betale med sin egen kassekredit for de penge, man dermed “låner” skat.
Problemets rod bunder i indførelsen af kildeskatten i 1970, hvor man i stedet for selv at skulle betale skatten efter årsopgørelsen, i stedet får trukket pengene af arbejdsgiveren før man får lønnen udbetalt. Det er et genialt system for staten (for øvrigt udtænkt af Milton Friedman!), fordi den enkelte borger taber bevidstheden om, hvor meget de betaler i skat, fordi de aldrig har alle pengene i hånden. For nogle lønmodtagere giver det sikkert tryghed at vide, at man ikke får et skattesmæk året efter – men for selvstændige, der tvinges til at betale en slags kildeskat gennem forskudsopgørelsen – er det uden tvivl en voldsom underskudsforretning. Nasty.
