JFKs store kærlighed

Jeg er ved at gennemlæse Poul Høis artikelsamling “Der er dage…” (som kan gennemlæses i sin helhed på google books) og faldt over en ret spændende historie om John F. Kennedys store kærlighed, den danske pige Inga Arvad.

Hun var en voldsom skønhed med store ambitioner – som 21 årig tog hun til Tyskland for at skabe sig en karriere som journalist, og hendes første interview skulle være med selveste Adolf Hitler. Hun fik interviewet – og et positivt indtryk af manden, som hun omtalte pænt i pressen. Han syntes også om hende – og hendes nordiske skønhed – og hun var bl.a. hans ledsager ved de Olympiske Lege i Berlin i 1936. De havde dog næppe et erotisk forhold – den slags brød der Führer sig ikke om.

Senere kom hun til USA, men rygtet om nazisympatier hang ved, og da hun begyndte at se den purunge John F. Kennedy i vinteren 1942, tog FBI affære. Hun og JFK blev aflyttet i den store stil, og til sidst fik far Joseph junior forflyttet til Stillehavet for at spolere affæren. Ellers ville han sandsynligvis have giftet sig med hende (der var i gang med en skilsmisse fra instruktøren Paul Fejos), og hans politiske karriere ville være spoleret. Men måske ville hans lykke være gjort? FBIs aflytninger tyder i hvert fald på, at de to elskede hinanden meget højt – og elskede med hinanden ganske højlydt.

Poul Høis artikelsamling anbefales i øvrigt. Han er en begavet og dygtig journalist, der desværre efter min mening på det sidste har ladet sine politiske overbevisninger – eller måske snarere sine antipatier – farve journalistikken lidt for meget.

Mørke over København

Jeg har leget lidt med mit nye kamera og har manipuleret med et par vintermørke billeder – for at gøre dem endnu mørkere. Billederne giver mig lyst til at læse Lovecraft.

Himlen over Codan bygningen:

Lukket skole. Er Minervas ugle forlængst fløjet?

Nyt kamera II

Så fik jeg indkøbt mit nye kamera for mine julegavepenge. Jeg har bare knipset lidt rundt med det, men vil gå ud i dag og tage flere billeder af byen. Det går dog op for mig, at jeg faktisk ikke aner ret meget om at tage billeder (forslag til en god grundbog modtages gerne) – men heldigvis er der en idiotsikker indstilling på Lumix LX3. Så må jeg bare til at få sat mig lidt ind i lukketid, belysning m.m.

En af de ting jeg har leget med er størrelsen (dvs opløsningen) og formatet på billederne. Man kan tage billeder i tre formater, 4:3, 3:2 og bredformat 16:9 der ser virkelig godt ud. Opløsningen på 16:9 kan variere fra 3968 x 2322 (fylder ca. 4 MB) til 1920 x 1080 (1 MB). Det er jo faktisk så god opløsning, at jeg ikke kan se forskel på min skærm.

Jeg har lagt et par eksempler op på flickr (der yderligere nedskalerer til 800 x 450), og kan ikke se nogen nævneværdig forskel. Her spørger så den dumme amatørfotograf: burde jeg kunne det?

Højeste opløsning:

Laveste opløsning:

En nations sjæl…

…samlet i én sætning?

USA: “Life, liberty and the pursuit of happiness

Frankrig: “Liberté, égalité, fraternité

Canada: “Peace, order and good government

USA har friheden og den private jagt på lykken. Frankrig afvejer friheden med ligheden og broderskabet – og en stærk stat. I Canada har vi slet ikke friheden med som en spiller, men bare et løfte om fordragelighed og en god ombudsmand. Overensstemmelsen mellem de små sentenser og hvordan vi normalt opfatter landene, er vel egentlig forbavsende god.

Har vi en dansk pendant? Og hvad skulle den i givet fald være?

Romantiske film ødelægger kærligheden

Jeg har altid ment, at romantiske film er langt skadeligere end pornografi, når det handler om vores forventninger til livet, og mistanken bekræftes af en ny skotsk undersøgelse. Problemet er skæbnetroen i de romantiske film:

Undersøgelsen har vist, at par, der ser mange kærlighedsfilm er
dårligere til at kommunikere indbyrdes. Mange har den opfattelse, at
hvis det er meningen at de skal være sammen, så må partnere af sig selv
finde frem til hvilke behov, man har. Ingen grund til at sige det.

Markeder i alt: Kom og se Obama

Washington D.C. venter over 4 millioner gæster til Barack Obamas indsættelse som præsident den 20. januar 2009. Metroen lægger allerede nu planer for, hvordan linierne skal klare presset, og private udlejer sofaer til hundrevis af dollars. I Danmark ville huslejenævnet skride ind omgående, men i USA er der heldigvis plads til lidt privat initiativ, så flest muligt kan komme og se giraffen. Man kan naturligvis også købe en særlig Obama-billet, der kan bruges netop på dagen:

Nyt kamera

Jeg overvejer at investere i et nyt kamera, og det skal helst være kompakt, da jeg ellers ikke får taget det med nogen steder. Jeg har været godt tilfreds med min mobiltelefons kamera, men tror jeg får brug for noget bedre i fremtiden. Jeg er faldet over dette kompakte kamera, der får gode anmeldelser, og har et fedt retro-design, som jeg godt kan lide. Nogle erfaringer derude med Lumix LX3 eller lignende kameraer?

Mette Frederiksen og danskheden

Det må være forbløffende småt med de gode ideer og argumenter i Socialdemokratiet, for nu lancerer Mette Frederiksen en decideret kvalmende og populistisk omklamring af danskheden. Det vil sige, egentlig er det ikke danskeheden, det handler om, for den rager formentlig Mette Frederiksen en høstblomst. Nej, hun har gang i et følelsesmæssigt angreb på de nu 1 million danskere, der har reddet sig ud af det offentlige sundhedsvæsens kløer ved at tegne en privat sygeforsikring. Eller som Mette Frederiksen siger det:

Jo mere privat sundhed, jo mindre danskhed.

For det første er det selvfølgelig idiotisk at bruge et danskhedsbegreb, der overhovedet ikke skelner mellem Danmark og de andre skandinaviske lande – eller det meste af Europa i virkeligheden, og for det andet bunder tanken også i en bevidst misrepræsentation af, hvordan tingene egentlig foregår i sundhedssektoren. Mette Frederiksen taler om “lige adgang” for rig som fattig, ung som gammel, men sandheden er jo, at der bliver prioriteret i ét væk i sundhedsvæsenet, og alle der har haft en pårørende inde i systemet ved, at det er den, der råber højest, eller som står højest på prioriteringslisterne, eller som i øvrigt ikke koster alt for meget besvær, som får den gode behandling. Problemet skyldes bl.a. at når man ikke har individuel betaling, må prioriteringerne ske på andre måder – for der er ikke penge til alt, uanset hvor meget man sætter skatten op. Sundhedsudgifterne kan principielt bruge 100% af BNP og det er stadig ikke nok.

Da et nærtstående familiemedlem for nogle år siden fik voldsomme vejrtrækningsproblemer julenat, og var i akut fare for at dø, tog det seks timer før ambulancen kom. Grunden: Hun var for gammel, så de kunne ikke prioritere hende. Fri og lige adgang? Bah. Men hvad nu, hvis hun havde haft en privat sygeforsikring? Hvor lang tid var der gået indtil ambulancen kom – eller indtil man kunne sagsøge ambulancecentralen for at sætte hendes liv i fare?

I stedet for – på rigtig dansk vis, det må man dog give hende – at ærgre sig over, at nogle får bedre behandling end andre (som de jo altså også betaler for), skulle Mette Frederiksen hellere glæde sig over, at flere mennesker får adgang til god behandling. Hun kan have en pointe i, at man kan kigge på afregningsordningerne til privathospitalerne, men ellers bør hun i stedet arbejde for, at flest mulige danskere får adgang til privat sygeforsikring – gerne med delvist offentligt tilskud, hvis det skal være.

Og kan vi så i øvrigt ikke snart slippe for at høre om Grundtvig som grundlægger af velfærdsstaten? Grundtvig var netop tilhænger af frivillighed. Solidaritet og fællesskab, ja tak, Mette Frederiksens tvang, nej tak.

Du kan ikke stole på Skype

En lidt gammel nyhed, jeg først bliver opmærksom på nu:

As Salon notes in “Skype sells out to China,” the eBay-owned service has collaborated with a Chinese company to enable spying on the allegedly encrypted messages that Skype users send each other to and from, and within, China. This disgusting sellout should surprise no one.

Skype and its corporate parent, eBay, have been evasive about whether the product is truly secure. There’s ample reason — including this admission attributed to an Austrian law-enforcement agency — to suspect that the company has created backdoors for police.

Beklageligt. Via Internet Freedom Alert.

Hvis du for øvrigt tror, at censur kun finder sted i Kina og Iran, så prøv at google Diego Maradona i Argentina.