Smart socialisme

Torsdag har jeg min tredje og sidste Tendens-klumme i Berlingske Tidende. Den hedder “Smart Socialisme” og handler om, hvorfor de unge er røde, og hvad de får ud af det. Udpluk fra klummen:

Som ung skal man ikke for alvor tage ansvar for andre end sig selv, og man har travlt med at smage på verden – og på andre unge. Hvem er jeg, hvordan fungerer det hele? Alt er ét stort, kaotisk eksperiment med mig selv i centrum.Men egoisme og narcissisme er tabuiserede egenskaber i vores samfund. Findes der noget mere irriterende end folk, der kun interesserer sig for sig selv? Derfor overkompenserer de unge ved at kaste sig over socialismen, hvor man altruistisk bekymrer sig om »hele verden«. Den smarte socialisme tjener dermed et velafprøvet, sociologisk formål – at signalere gode værdier, mens man plejer sine egne interesser. Hånden på hjertet, hvornår har en rød studerende sidst doneret sin SU til en nødlidende afrikaner? Nej, vel?

Update:
Der ser ud til at have været lidt rod med Berlingskes servere. På et tidspunkt var der to versioner af klummen online – sådan at den ene version havde 25 kommentarer og den anden 9 kommentarer. Lige nu kan jeg godt nok kun finde den version med 25 kommentarer online, men hvis en læser har et link til den anden version, må de gerne linke her.

Der er i øvrigt kommet mange sjove – og kritiske – kommentarer. Det viser da, at man har fat i et eller andet.

Hashdebatten – hvad er vigtigt?

Min klumme om hash-frigivelse har sat gang i debatten og har også givet et modsvar fra Lise Helweg, der er formand (fra Venstre) for Børne og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune.

Lise Helwegs modsvar er symptomatisk for store dele af debatten om hash. Det virker som om, vi diskuterer to helt forskellige ting, og det undrer mig, at Lise Helweg kan have læst min klumme så dårligt.

Læs videre “Hashdebatten – hvad er vigtigt?”

Europas slingrekurs overfor indvandring

Citat fra Christopher Caldwells kommende Reflections on the Revolution in Europe. Immigration, Islam and the West. Her specifikt om bådflygtninge fra Afrika, men i overført betydning om hele Europas problemer med indvandring:

Europeans in general could not figure out whether these immigrants were desperate wards, diligent workingmen, or ruthless invaders, and lacked the imagination to admit that they could be all of those things or none. What Europe needed under the circumstances was a moral code that would give answers about what it owed these people. It does not have one. A vague idea that Europe needs labor coexists with a lack of curiosity about whether migrants are indeed coming to work; a vague idea that migrants need to be cared for as refugees makes it seem impolite to count the costs of assuming responsibility for the world’s poor. To roll out the welcome mat for all these people would be nuts; to turn them away would be racist. Unable to muster the will for either a heartfelt welcome or for earnest self-defense, they hope the world will mistake their paralysis for hospitality. (p. 70)

Bogen er både blevet omtalt i Information og Caldwell har givet interview til Martin Burcharth. Jeg har læst de første 100 sider og de er overordentligt interessante og velinformerede – men desværre ikke særligt optimistiske.

“Frigiv nu den hash!”

Torsdag har jeg en ny Tendens-klumme i Berlingske Tidende, med endnu et for mig vigtigt emne: Legalisering af hash. Vi spilder vigtige ressourcer, kriminaliserer almindelige borgere og forærer guld til kriminelle. Fra Frigiv nu den hash!:

Hvis vi vil stoppe bandekrigen, skal vi frigive hashen. Lyder det mærkeligt? Belønner vi narkosælgerne – Sjakalerne og Vortesvinene – ved at frede deres tuskhandler? Næh, tværtimod: Vi ruinerer dem.

Berlingske har også startet en diskussion om emnet.

Tilføjelser: En note, jeg også skrev til en kommentator på Facebook:

“Jeg er lidt ked af, at diskussionen igen bliver afsporet over i, om hash nu er farligt eller ej. Det er ikke det, som diskussionen handler om. Hash er farligt, og for nogle mennesker muligvis mere farligt end alkohol – for andre mindre. Det som er afgørende er, hvad vi vinder ved at gøre det ulovligt. Du kan _stadig_ få hash alle steder, uanset om det er lovligt eller ej, den eneste forskel er, hvorvidt du samtidig giver kriminelle en masse penge, som de så bruger til krig om deres karteldannelser og narkoområder.

Fordi noget er lovligt, betyder det ikke nødvendigvis, at man som forældre behøver at støtte op om det. Det er også lovligt at blive stripper eller champagnepige, men det er næppe en vej, man ønsker for sit barn. Du kan også komme til skade ved at køre på ski, og dermed blive mærket for livet. Der er en risiko ved stort set alting. Med lovvliggørelse ville der sikkert komme konkurrence i at skabe nogle hash-former, der _ikke_ gav eftervirkninger.”

Links:
Her er omtale af Portugal-rapporten, her er selve rapporten.

Obamas hjemlige agenda i problemer

Redaktørerne for Reason Magazine og Reason.tv, Matt Welch og Nick Gillespie, i Washington Post. De advarer imod Obamas alt for omfattende hjemlige agenda og frygter en tilbagevenden til 70’ernes krisestemning – inklusive Carters gyselige cardigan:

What the new president has not quite grasped is that the American people understand both irony and cognitive dissonance. Instead, Obama has mistaken his personal popularity for a national predilection toward emergency-driven central planning. He doesn’t get that Americans prefer the slower process of building political consensus based on reality, and at least a semblance of rational deliberation rather than one sky-is-falling legislative session after another.

Matt Welck og Nick Gillespie er på WaPo til Live Q & A kl. 11 EST (dvs. lige nu).

Islam og kapitalismens fald

Reason rapporterer, at Hizb-Ut-Tahrir America afholder en stor konference i Chicago på søndag. Til det formål har de fået produceret en ret imponerende video:

Er den yderste venstrefløj og radikaliseret islam ved at konvergere? De deler i hvert fald rigtig mange synspunkter. Tendensen har været klar i Europa i nogle år, og er altså også ved at komme til USA. Alene videoens MTV-agtige kvalitet (temmeligt ironisk konferencens formål taget i betragtning, skulle man mene) fortæller om, at der må være ressourcefulde bagmænd. De fleste muslimer i USA har dog heldigvis for travlt med at gå på arbejde og skabe sig et bedre liv til at bruge tid på at blive fundamentalister.

Tendens Klumme: Stille-kupéen Danmark

Hermed torsdagens klumme – allerede online: Tendens: Stille-kupéen Danmark

En smagsprøve fra den lille anekdote, der bliver til en allegori:

Danskerne opfører sig – ligesom de gråhårede damer i stille-kupéen – som børn i skolegården, der håber på, at gårdvagten griber ind, når der er ballade. Alle råber på »myndighederne« og nægter at tage et ansvar. Man kigger den anden vej og håber på det bedste. Men myndighederne er jo dybest set os selv, og politiet har travlt med at jage narkomaner eller bevogte Al Gore.

Obama Motors

Min USA-klumme i Berlingske Tidende går tirsdag handlede om den amerikanske regerings overtagelse af bilproducenten General Motors. Klummen er ikke online, så jeg tillader mig at lægge den op her i fuld længde, sådan som jeg har indsendt den til redaktionen.

Obama Motors

Af Lars Hvidberg

Den konkurs-truede bilproducent General Motors er tilbage på rekordtid efter en pinefuld betalingsstandsning. Det er godt for firmaet – og dårligt for den amerikanske skatteborger, der skal betale regningen for præsident Barack Obamas fikse idé om en ”grøn økonomi”.

General Motors er en af de ”tre store”, kriseramte bilproducenter i Detroit. Ford klarer sig stadig, mens Chrysler har måttet rive hårdt i nødbremsen. General Motors har kun klaret skærene gennem massiv hjælp fra Washington og den føderale regering ejer nu 60 % af firmaet. GM har hurtigt fået tilnavnet Government Motors eller Obama Motors, for GM er simpelthen blevet nationaliseret ad bagdøren.

Egentlig er overtagelsen i strid med forfatningen. Allerede de penge, George W. Bush gav til GM, kom fra den såkaldte TARP-fond, der var beregnet til finansielle virksomheder. Det besluttede Bush sig for at blæse højt og flot på, og han gav i december GM et milliardlån for at holde ulvene fra døren, på trods af at den juridiske forklaring var mere end søgt. Obama har udvidet støtteordningen og har tilmed bedt staten om at stå inde for alle GMs bilgarantier, igen i strid med forfatningens ord om, at kun Kongressen kan godkende nye udgifter. Obama gør åbenbart kun op med de af Bush’ forfatningsbrud, som han politisk er imod. Resten er fine nok.

For Obama er General Motors et alt for godt tilbud. Han har sat sin politiske kapital ind på at vise, at den ”grønne økonomi” kan svare sig, og General Motors skal være forsøgskanin. Fabrikken skal til at masseproducere energibesparende biler, og Obama vil gennem skatter og reguleringer sikre, at de er profitable. Eller sagt på en anden måde: skatteyderne kommer til at betale højere benzinafgifter for at gøre deres eget bilfirma rentabelt. Det svarer til, at jeg får overskud på min pensionsopsparing ved at betale med min kassekredit: ”Ih hvor har jeg sparet meget op!”

Officielt er begrundelsen for overtagelsen af GM, at man vil ”redde den amerikanske bilindustri” og ”beskytte amerikanske jobs”. Begge argumenter er tynde. Den statslige beskyttelse bærer en del af ansvaret for, at bilindustrien står i stampe. Mange danskere tror, at amerikanerne kører i store, benzinslugende pickup-trucks, fordi de er lige glade med miljøet. En del af grunden er imidlertid, at staten i 70’erne af ”miljøgrunde” indførte strikse bestemmelser for benzinforbrug i udenlandske personbiler – men friholdte små lastbiler og fritidskøretøjer for at beskytte den hjemlige industri. Det gav en kæmpe konkurrencefordel til Detroit og ændrede afgørende forbrugsmønstret imod store, forurenende biler. Fordelen blev senere til en sovepude.

Desuden er der masser af bilindustri i USA, bare ikke i Detroit. Udenlandske bilmærker som Honda Accord og den populære Toyota Camry bliver produceret på profitable fabrikker i Indiana, Mississippi og Kentucky af vellønnede, amerikanske arbejdere. Alene Toyota beskæftiger 40.000. Disse gode, amerikanske jobs vil Obama nu udsætte for konkurrence fra GMs middelmådige biler og statens bundløse pengepung.

Arbejderne på Toyotas og Fords fabrikker skal med andre ord betale skat for at gøre sig selv arbejdsløse. Obama hævder at være den almindelige arbejders beskytter, men han har glemt almindelig fairness.

Kinas teknologiske selvmål

Jeg har i dag en kronik i Berlingske Tidende om softwareprogrammet Den Grønne Dæmning, der egentlig skulle være et beskyttende børnefilter, men som viste sig at være en spion for regeringen. Kronik: Kinas teknologiske selvmål

Computerprogrammet Den Grønne Dæmning blev i løbet af 2008 annonceret som en storstilet gave til det kinesiske folk. Det er angiveligt et børnefilter imod pornografi og vold, som forældrene kan installere på PCen og dermed blokere for deres poders adgang til ubehageligt indhold på nettet. Programmet – hvis symbol er en venlig kanin – kommunikerer med en central server, der har et arkiv over problematiske internetsider, og det kan også blokere for en række ulækre søgeord som børneporno eller lignende.

Den kinesiske regering erklærede i foråret 2009 Den Grønne Dæmning for så stor en succes, at man ville forære det til alle kinesere fra den 1. juli 2009 – og dermed forpligte forhandlerne til at installere programmet på alle PCer solgt i Kina. Når familien Chang tændte deres nye computer, ville dæmningen mod alt dårligt og skidt på nettet virke på samme måde som et virusbeskyttelsesprogram, der kører i baggrunden uden at blande sig. Sikre dage på nettet, Riget i Midten i harmoni med sig selv.

For mange kinesiske computeraktivister – og for mange computereksperter rundt omkring i verden – lød den deal lidt for god til at være sand. Faktisk lød gaven betænkeligt som en form for tvang. Da firmaet Jinhui og den kinesiske regering samtidig nægtede at udlevere programmets kildekode, bredte mistanken sig for alvor. Kunne det tænkes, at der var hemmeligheder i Den Grønne Dæmning? Flere grupper af internetaktivister og forskere gik i gang med at splitte Den Grønne Dæmning ad. Resultatet var forbløffende på så mange forskellige planer, at chokket endnu ikke har lagt sig.

Jeg vil lægge et par links op ved lejlighed.