USA I DAG: Spådomme for 2011

Jeg har kigget lidt for dybt i kaffegrumset i dagens USA-klumme for Berlingske Tidende: De sorte svaners spådomme:

Der er mange måder at forudsige fremtiden på: Nogle går til spåkone og bliver kildret i håndfladen, andre læser tykke bøger om tingenes fremtidige tilstand. Selv går jeg på Starbucks og undersøger resterne i min dobbelte mocha-latte.

Denne søndag formede det snaskede grums i bunden af den etisk ansvarlige genbrugsplastic­kop sig til tre sorte svaner, hvis blafrende vinger og skræppende skræp fortalte noget om den vej, USA vil gå i 2011.

Kendere vil vide, at det ikke er filmen Black Swan, der har inspireret mig, men derimod bogen The Black Swan af Nassim Nicholas Taleb. Kendere vil desværre også se, at det ikke er lykkedes mig at få rigtige “black swan” begivenheder, måske bortset fra den første, med på listen. Men sådan er det i sagens natur med sorte svaner – man ser dem ikke, før det er for sent.

Yoani Sanchez siger fra

Et lidt ældre klip fra cubanske Yoani Sanchez‘ glimrende blog. Sanchez fik i efteråret 2009 Columbia Journalism School’s prestigefulde Maria Moors Cabot pris, men fik ikke lov til at forlade Cuba for at modtage prisen. Hun optog video og lyd, da hun tog til immigrationskontoret for at spørge: hvorfor?

Why can’t I leave. Ah… I do know why I can’t leave, but I am waiting for you people to tell me. Because you have an ideological filter. This country is a huge prison, with an ideological boundary. And the citizens here are judged by political colors. Here
there are first citizens, and second, and in the fifth category… I
don’t know what category I’m in but I must be in the basement, no? Why? Because of an ideological filter.

Der er mange flere gyldne øjeblikke. Yoani Sanchez siger det, de fleste cubanere tænker, men som ingen tør sige.

I Efteråret 2010 modtog Sanchez Cepos’ Frihedspris (et godt valg). Jeg fik faktisk aldrig fulgt op på, om hun fik lov til at tage til København. Gjorde hun det?