Indspark: Pengene er brugt

Søndagens Indspark-klumme Pengene er brugt affødte en del debat på Berlingskes hjemmeside. Der er selvfølgelig en del perfide kommentarer om, at man er et ondt og usolidarisk menneske, når man påpeger det åbenlyse: nemlig at man ikke kan betale pensioner med en “moralsk”, magisk opsparing. Udpluk fra klummen:

Alle de penge, folk bilder sig ind, de har »indbetalt« til fremtiden, er allerede brugt. De er brugt på hospitaler og skoler og andre gode ting, og så på en masse idiotisk spild som kunstbænke der koster en million og defekte datasystemer til registrering af arbejdsløse. Der er ingen penge tilbage, der er bare et stort hul i statskassen og en masse gæld, som vi alle sammen hænger på.

Mere diskussion på 180grader.

Indspark: Fanget i Libyen

Min nyeste Indspark-klumme om de fire New York Times journalister, der blev holdt fanget i seks dage af Gadaffis hær:

Bøllernes Libyen oplevede de med bind for øjnene, mens de svinebundne blev kastet frem og tilbage mellem forskellige enheder af Gaddafis pjaltehær. Tæv fik de fire, med næver og geværkolber, og den kvindelige fotograf, Lynsey Addario, blev overgramset, når hun ikke fik knytnæver i ansigtet. En libysk soldat truede med at skære hovedet af krigsfotografen Tyler Hicks. Kvartettens sidste medlem, Anthony Shadid, afslørede ikke, at han kunne arabisk. Det ville stille ham dårligt.

Journalisternes egen beretning.
Livestream fra arrangementet.
Twitter: #cjnyt