Slud

”Sludvejret venter udenfor, men jeg bliver inde for at spekulere på hvorfor jeg ikke går ud og ordner de ting jeg skal ordne. Men det går bare ikke i orden, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Der er for megen sludren, for meget vådt, for megen blødsødenhed i hjernen, sne og slud og regn og vådt, noget der minder om et mærkværdigt udsagn med grammatisk kryds og bolle: ”Regnbuen oaser en pizzabold”, og så kan man jo spekulere lidt over det, eller sætte det på ikoner. Men det er jo ikke frugtbart i sig selv, for vandudladning er ikke nok til vintersæden, der må forår og sol til (på et tidspunkt) hvis høsten skal i hus. Det er ikke nok at snuble i regnpytter og sludre med chatollerne, parkeret i vejkanten (De venter på nogen der skal hente dem, men han kommer aldrig). Og således fortsætter regnen og man føler sig lidt ensom på pessoask vis, sådan ensom og kreativ på samme tid, ganske våd under armene og grøn i skridtet. Er det en atomvinter? Subsonisk hvorfor ikke?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *