Kategori: Politik og etik

Man hører tit i debatten, at det frie marked er en umulighed, fordi det kræver perfekt information for alle markedets aktører. Forestillingen om Homo Economicus er en sædvanlig stråmand, man kan slå fortalere for et frit marked i hovedet med, for naturligvis eksisterer det fuldstændigt rationelle og fuldstændigt informerede menneske ikke nogen steder. Og hvis han ikke eksisterer, kan markedet åbenbart heller ikke fungere – uden statslig regulering, lyder påstanden. (At handle fuldt rationelt betyder i denne sammenhæng at handle som om man havde perfekt information – men det har man jo aldrig, og i sidste ende er ens egne preferencer ofte uigennemskuelige for en selv og for andre. Man kan også bruge ordet rationelt på en måde, hvor mennesker altid handler for at fremme deres preferencer ud fra en given viden – i den forstand handler alle altid apriori rationelt. Men det er ikke i denne betydning ordet rationelt bliver brugt her).

Det er forbavsende så ofte anklagerne mod Homo Economicus bliver bragt til torvs, på trods af, at kun abstrakte økonomiske modeller i dag benytter sig af begrebet. Han dukker blandt andet op på pinlig vis i en ellers udmærket bog af de ellers velinformerede Ole Thyssen og Henrik Dahl: Krigeren, Borgeren og Taberen, hvor man bruger et par sider på at verfe ham til side, for så har man lige “gjort op med liberalismen”. I blogs møder man ham tit, fx i denne diskussion eller her i en lidt ældre tråd.

Problemet med at tæve på Homo Economicus er selvfølgelig på den ene side, at han er en begrebsmæssig abstraktion, som kun er beregnet til matematiske modeller, mens de fleste økonomer forlængst har forladt begrebet, og tværtimod bygger deres forsvar på det frie marked netop på menneskers uigennemskuelighed for andre og på den tilstand af altid ufuldstændig information, der karakteriserer samfundet. På den anden side bider argumenterne mod Homo Economicus også sig selv i halen – for hvis det enkelte menneske hverken er fuldt rationelt eller besidder fuld information, hvorfor i alverden forestiller man sig så, at regulatorerne og de politikere der vedtager reguleringen, skulle besidde fuld information eller handle rationelt? Netop fordi individer altid besidder ufuldstændig information (uanset om de har fine computersystemer til deres hjælp) og fordi de aldrig handler fuldt rationelt, men altid ud fra deres egne preferencer, er det bedst at overlade langt de fleste økonomiske beslutninger – hvis ikke alle – til det frie markeds kollektive visdom. Således udnyttes bedst den mangfoldige viden, der er fordelt på mange enkeltindivider, og således begrænses omkostningerne ved fejltagelser.

En af de økonomiske filosoffer, der berører begge emner i et klassisk – og knastørt – essay er Friedrich Hayek. Her får vi ham råt for usødet om vigtigheden af den lokale information – den uudtalte viden om vores egne behov og de særlige omstændigheder, der hvor vi er:

Today it is almost heresy to suggest that scientific knowledge is not the sum of all knowledge. But a little reflection will show that there is beyond question a body of very important but unorganized knowledge which cannot possibly be called scientific in the sense of knowledge of general rules: the knowledge of the particular circumstances of time and place. It is with respect to this that practically every individual has some advantage over all others because he possesses unique information of which beneficial use might be made, but of which use can be made only if the decisions depending on it are left to him or are made with his active coöperation. We need to remember only how much we have to learn in any occupation after we have completed our theoretical training, how big a part of our working life we spend learning particular jobs, and how valuable an asset in all walks of life is knowledge of people, of local conditions, and of special circumstances.

Smukt i al sin komplekse enkelthed.