Måned: november 2002

“Det er mørkt i husene overfor. Selv i opgangene brænder intet lys. Ingen er på vej til himlen. Heller ikke han ville have nogen kirketjeneste gjort, ingen skulle mindes eller sørge over ham. Men jeg sidder her og sørger, og føler mig trist til mode over tabet af en gammel ven. Det er så patetisk: Morse er død og hvad så? John Thaw er død og hvad så? Men de var her og nu er de væk – mutatis mutandis – det gælder også mig.”

“og så regner det igen og det regner de sædvanlige steder, i de sædvanlige huller, i de sædvanlige sko, i de sædvanlige opgange, afgange, nedture, i den sædvanlige grå depression (åh, de skandinaver og deres grå regn), i de sædvanlige replikker (se citat, 11/20/97), i de sædvanlige tørre pletter som min hjerne er så fuld af. Og måske er det godt at få lidt vand, måske er det godt sådan engang imellem at få vasket de udhungrede celler, og man skal jo for øvrigt have mindst to liter om dagen, så jeg stiller mig ud der midt på Istedgade og suger til mig: svovlholdigt vand, som en discount Lourdes-drukmås.”

“Han turde ikke spørge om dét fordi han ikke ville føle sig dum. Men på den anden side forventede alle jo at han vidste dét som det drejede sig om. Men fordi alle forventede det så turde han ikke spørge. Og da han ikke vidste dét så blev han til grin.”