Iraq The Model rapporterer om store uregelmæssigheder i optællingen af stemmer fra det irakiske valg, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den uafhængige valgkommissions uafhængighed af UIA, det shiamuslimske parti, der støttes af al-Sistani og muligvis af Iran. Fx kommer resultaterne pludselig dumpende 10 dage før det var annonceret og i løbet af få timer nedjusteres UIAs stemmer i Bagdad med 100.000 stemmer. Fordi der er klager? Kan man vilkårligt sætte stemmetallet efter folkestemningen? Andre steder har en lokal, magtfuld sheik kun fået 17 stemmer, hvilket er mærkværdigt, da man skal stille med 500 underskrifter for overhovedet at få opstillingsret. Hvis beskyldningerne holder, varsler det dårlige tider for Iraks fremtid som demokrati. Er UIA virkelig så ivrige for at få absolut flertal (hvilket de ikke er projicerede til at få, hvis alt går ordentligt til), at de vil tabe hele processen på gulvet? Idioter.
Måned: december 2005
Bolivias fremtid
Straight Outta Crown Heights
Mit bud på sæsonens kult-cd: Matisyahu Live at Stubb’s. Hasidisk jøde med spytkrøller og det hele, der rapper og toaster om Fangeskabet i Egypten, længslen efter Det tredje tempel og altings indre sjæl. Konceptet lyder som en joke, men der er dybtfølt delivery fra Matisyahu, der ikke overraskende er fra Brooklyns Crown Heights kvarter, hvor de ortodokse jøder blander sig med caribiske sorte, og således er ringen sluttet fra reggae til jødedom, over Haile Selassie, Exodus og Zions løve. En unik plade, til tider udmattende, men som fænomen nyeste skud på hybridstammen. Forbehold: stygge guitarsoloer.
Matisyahus hjemmeside.
Anmeldelse i Soundvenue.
Update, 22. december
Jeg får nu fra pålidelig kilde at vide, at der ikke er tale om ‘spytkrøller’, men naturligvis bare om ørekrøller. Spytkrøller er nedladende og kan opfattes som antisemitisk, hvis man er med i Seinfeld.
Imperator Clabauterman
Civfanatics – det ultimative nørdsite for Civilization fans – har startet deres legendariske “Game of the Month”-feature for Civilization IV. Konceptet er ret simpelt: Den 1. i hver måned lægger Civfanatics en save-fil på nettet, hvor et spil er startet i første tur, før den første by er bygget. Kortet og de forskellige modstandere er designet af Civfanatics, og er dermed planlagt specielt med den pågældende civilisation for øje. Meningen er så, at spilleren downloader save-filen og spiller spillet til ende, hvorefter han indsender den sidste save-fil før sejren (eller lige efter) til Civfanatics, der således er i stand til at lave en meget præcis rating af den enkelte spiller, og dermed skabe et reelt sammenligningsgrundlag for de forskellige spillere. Man kan efter sigende se det i en save-fil, hvis man forsøger at snyde og genstarte. Bordet fanger, så man skal tænke godt over sine træk, hvilket jo i sig selv er ganske nervepirrende.
December måneds spil er – naturligvis – Rom, alle imperiers moder. Jeg er selv i gang med at spille det nu (det går ikke specielt godt, men heller ikke dårligt), og håber at få det færdigt til fristen 1. januar, hvis julen tillader. Du skal da også finde legionerne frem, ikke?
Køb evt. Civilization IV gennem Amazon.
Ugen der gik, 50-2005
Fik rodet mig ud i en debat hos Uriasposten, om gamle Ole Hyltoft, der endnu engang kommer med sit ordskvalder om den særlige danske, nationale samhørighed, der forpligter os på velfærdsstaten og til at sige nej til muslimer. Det er naturligvis en kamp mod vindmøller, men jeg bliver simpelthen så træt af det der pladder. Raapil og Kim Møller fra Uriasposten udveksler for øvrigt knubbede ord endnu engang. Debatten fortsætter endnu mere absurd her. Jeg må indrømme, at hvor jeg engang troede, at ‘islamkritikerne’ kun var ude efter ekstremisterne, må jeg efterhånden indse, at de tilsyneladende mener, at inde i enhver muslim gemmer sig en ekstremist med en bombe. Det holder ikke.
Observeret at Borat har fået problemer.
Set Mit liv som hund, som jeg egentlig var en smulet skuffet over, men det skyldes måske ikke mindst, at man har set så mange film efterfølge skabelonen med en lille dreng, der i voice over forklarer hvordan han i sit eget skæve univers overvinder verdens ondskab i form af morens/farens/bedstemorens/indsæt selvs/ død. Det er især en yndet øvelse for unge instruktører, der ikke har noget selvstændigt at byde på, og nu må det altså snart være slut. Ok, det er en fin film og jeg var rørt, men kedede mig også en smule.
Set King Kong. Rimelig rar, rimelig rå. Endnu en triumf for Peter Jackson. Læs bl.a. ellers yderst kritiske A. O. Scott fra New York Times, bladet der efter min ydmyge mening har USAs bedste og mest kritiske filmanmeldere, og altid glimrende Roger Ebert.
Ville have skrevet noget om det succesfulde valg i Irak. Men det har Jesper Lau Hansen fra Punditokraterne allerede gjort. Fint arbejde.
Læst om det irakiske valg på bl.a. Iraq The Model, der altid er god at blive klog af. Mange fine billeder af lilla fingre og glade mennesker.
Læst en af de omfattende miljø-debatter Christoffer Bugge Harder stædigt og beundringsværdigt igangsætter på Liberator. Denne gang kom der virkelig kød på bordet, både sagligt og usagligt flæsk.
Go, Johnny Go!
Hvem skulle have troet det? Johnny Madsen er helt uden for sæsonen og helt uden for tidsånden i dette interview i Berlingske Tidende. Det må være noget af det mest fornuftige, jeg nogensinde har hørt en dansk rockmusiker sige om velfærdsstaten, men han er selvfølgelig også fra Thyborøn…
(…) det er meget sjovt at høre Anders Fogh stå og sige, at nu er der blevet større frihed. Jeg mener, staten ejer jo stadig 80-90 procent af vores penge, og dermed ejer de også 80-90 pocent af os. Man kan sige, at penge er ikke en grundlæggende ting for frihed, men jeg vil langt hellere selv bestemme, hvad jeg skal bruge mine penge til, end hvad staten eller amt eller kommunen synes, der er godt for mig.
På Liberator skriver N.E.N., at Madsen i 2001 udtalte:
“Jamen, bestemmerne har lagt hånden tungt på den sunde fornuft. Folk bliver presset til et liv, de ikke har lyst til at leve. Amts-filosofien om, at politikere skal blande sig i alt, er blevet afgørende. Dør en kat, fordi den kravler ind i en tændt mikrobølgeovn, så kommer der en lov om, at der skal være hængelåse på alle den slags installationer. De overskrider deres beføjelser. Vi har aldrig bedt politikerne om at blande sig i alt. Vi har bedt om nogle enkle regler, nogle få love, der udstikker rammerne for, hvordan vi skal leve sammen. Ikke at de i detaljer skal blande sig.”
(…)
“Vi skal ignorere politikerne. Skabe et liv, et Danmark uden dem. Allerede i dag har vi jo to samfund. Det er som i Polen tidligere. En officiel verden og en virkelighed. Det er uholdbart, men her i landet er der jo ikke nogen voldsom tradition for væbnede revolutioner, så sådan går det næppe. Men da muren faldt i Tyskland, var det, fordi folk gik på gaden, ikke på grund af diplomatiske forhandlinger.”
(…)
“Staten kan ikke drage omsorg for nogen. Hjemme i Thyborøn var det sådan, at hvis en fisker gik ned på havet, så kom der gaver. Poser med varer og penge. – Købmandsregningen blev ’tilfældigvis’ væk. Man rykkede sammen om folk. Hjalp med det, man kunne. I dag er den omsorg væk. Man snakker om, at det er ‘det offentliges’ ansvar, og i stedet for at hjælpe, så sidder andre mennesker og forarges over, at en anden har fået hjælp til nye tænder eller en taxa til lægen: ‘For det får jeg ikke’. ‘Det statsfinansierede’ fjerner hjælpsomheden.”
Respekt for Johnny. Hulamula vi elsker Cola-Cola.
To overskrifter…
Der siger meget om journalistisk vinkling:
Berlingske Tidende: Fredeligt valg i Irak
Al-Jazeera: Explosions as Iraqis vote
Hvilken er mest i overensstemmelse med virkeligheden, synes du selv?
Torden og Stormslag
De sidste par fredag aftener har jeg været hjemmegående af forskellige årsager, og derfor har jeg kunnet følger med i noget, som jeg ellers aldrig plejer at have lejlighed til at se, nemlig DR2s faste satireflade fredag aften, hvor hævdvundne navne som Rockerne, Drengene fra Angora og Banjos Likørstue. Nu prydes sendefladen af den ukuelige blå flodhest Dolph (som jeg faktisk personligt ikke synes er så vanvittigt sjov), og de nye skud på stammen: Dusk & Bomholt og Stormslag.
Jeg er personligt blevet lidt vild med Dusk & Bomholts gammelmandsagtige bibliotekarbriller og træperler og sætter pris på deres snøflen rundt i Danmark og den lille, fine sang Gregory synger til sidst, før han skal lægge sig til at sove. Den minder om Bamsens godnatsang fra en forlængst glemt børneudsendelse med Jesper Klein. Giv det en chance, hvis du har tid.
Stormslag, derimod, har allerede fået lidt af en mediestorm imod sig, med anklager om opfordring til mord og politianmeldelse. Det undrer mig, at man konsekvent omtaler programmet som dokumentar, for jeg vil bide mig selv i armen på, at det vi ser altså er en gang satire af den mest begavede slags, et slags Blair Witch-nummer, der fingerer at være en dokumentar, men altså er fiktion. Jeg ved godt, at Stormslag også har spillet live som band, men alligevel minder projektet så påfaldende meget om Spinal Tap, og det benytter sig i den grad af mockumentarykoder (blandingen af satire og dokumentar, fupdokumentaren) at jeg ikke kan tro på det. Det sidste fingerprej er naturligvis, at medlemmerne af Stormslag er så overdrevent tåbelige at høre på, at jeg, selvom jeg sådan set selv har mødt den slags mennesker i virkeligheden, alligevel ikke kan tro på, at de selv tror på det de siger…
…dette skrev jeg så i formiddags, men har nu i DR-debatten hørt Kenneth Plummer igen og igen hævde, at der altså er tale om et dokumentarprogram. Jeg må derfor bøje mig og erkende, at verden er så meget større og tåbeligere, end man nogensinde kunne have forestillet sig – og at programmet dermed er usædvanligt perfidt i sin satiriske sammenstilling af de medvirkendes selvhøjtidelige fraser med deres ynkelige virkelighed. Alle mine medieantenner siger mig, at dette er satire, men jeg er åbenbart en dårlig smagsdommer og skal have mine universitetspenge tilbage (jeg har en cand. mag. i film- og medievidenskab…), hvis jeg ellers havde betalt for at gå der. Måske er det mig, der burde betale penge tilbage til staten? Eller skal mine forældre have deres skattemønter tilbage? Problemstillingen vil ingen ende tage.
Se i øvrigt her, hvor forsangeren Jim fra Stormslag forsvarer sig overfor jubiis debattører. Bemærk hans karakteristiske lingo, der er så præcist ramt, at man næsten ikke kan tro på det… jeg tror stadig ikke på det…
Stormslags hjemmeside med oversigt over debatten
Anden omtale af stormslag hos Uriasposten, Gaffa, danskefilm
Bashing Borat
Nu er der ikke mere fis med Borat. Nu skal han ikke forpeste internettet med sine tilsvininger og bagvaskelse af det stolte Kazakhstanske folk.
Retfærdigheden er sket fyldest og hjemmesiden nedlagt. Så kan de lære det, alle de pjatgåse derude. De skal ikke tro, at man har ytringsfriheden, så man kan såre andre menneskers følelser. Det være sig muslimer, kristne eller kazakhstanere.
Ugen der gik, 49-2005
Det var en uge med mange julefrokoster, men lidt surfing har der da også været tid til:
Læst om Hugo Chavez’ fiasko-valg i Venezuela. “What If They Had An Election And Nobody Came”, her. Det er i øvrigt værd at bemærke, at de venezuelanske bloggere har holdt fanen højt i forsøget i at rapportere fra landet, hvor der bliver lagt stadigt skrappere hindringer i vejen for ytringsfriheden. Mere her og her.
Søgt Arne And på nettet, forledt af Disney/Aslan historien, og den fantastiske Air Pirates-historie. Husk Arne And, der blev nødt til at gå rundt med et falskt næb for at undgå Disneys advokater! Husk Gummi T!
Læst Persepolis/Min iranske barndom, tegneserien om en iransk pige, der vokser op under revolutionen i 1979, men må søge tilflugt i Østrig fra de forrykte mullaher. Enkel, men udtryksfuld stil og en gribende historie. Glæder mig til 2eren.
Tænkt lidt over om der findes nye klassikere – hos Punditokraterne. Læst samme sted om de totalitære menneskerettighedsforkæmpere hos FN.
Læst Johans kommentarer om at nu må det være nok med protesterne over Jyllands-Posten. Læst at Raapil måske (også) er ved at komme på andre tanker, selvom det ikke er helt præcist hvilke. Min kommentar: Hvorfor skal de totalitære tanker fylde så meget i Islam, og hvad skal vi gøre ved det? Når selv en mand som Erdogan kan sige, at hans tro er vigtigere end min ytringsfrihed, så er det svært at være optimisitisk mht. de moderate muslimer som skal redde os (og hinanden) fra ekstremisterne.
Læst Mads Brügger og Nikolaj Thomassens bog Ingen kender DAGEN, historien bag om den skandaleombruste avis. Tror jeg skriver en post senere i dag, for Peter Linck skylder mig vist egentlig stadig nogle jazz-cd’er i et introduktionstilbud, som jeg aldrig fik.
Skrevet under på denne underskriftsindsamling for prostitueredes rettigheder.
Intet andet? Ikke mere tid nu i hvert fald…