Måned: maj 2008

Almindelige mennesker har ikke råd til at bo i byen, og derfor skal de rige svins ejerlejligheder beskattes, så der kan bygges boliger til almindelige mennesker. Det er essensen af Den Røde Skoles nye ideer.

Nu regner undertegnede sig bestemt som et almindeligt menneske med en årsindkomst omkring en almindelig LO-arbejder, og det er ikke helt klart, hvorfor min lejlighed skal beskattes ekstra, for at en person der tjener mindst lige så meget som mig, kan få en lejlighed stillet til rådighed betalt til dels af mine penge. Men det er selvfølgelig et bagstræberisk spørgsmål at stille. For det er dyrt at bo i byen, hovedsageligt fordi der er mange, der gerne vil bo her.

Men når man ser lidt på omkostningerne ved at købe sig en lejlighed i byen – som “ingen almindelige mennesker” åbenbart har råd til – så er der nogle meget voldsomme udgifter, som ingen taler om – nemlig ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. Boligejere betaler allerede i dag en betydelig del af ejendommens værdi i skat hvert eneste år, og var skatten ikke fastfrosset takket være skattestoppet, ville omkostningerne nu være så høje, at mange måtte gå fra hus og hjem.

Fx udgør ejendomsskatter og ejendsomværdiskat på en fredelig nybygget 3-værelses på Holmen 31.473 kroner om året, eller 2622 kroner om måneden. Ud af en nettokomkostning på 21.920 kroner om måneden (med et ret dyrt lån, et flexlån kan gøre det 5000 kroner billigere) er det altså omkring 12 % af omkostningerne, der er skatter. Selv betaler jeg omkring 1000 kroner om måneden i skatter (der dog bliver opvejet af renteafdraget). Og det er naturligvis ud over alle de andre skatter, der rammer almindelige mennesker. Kunne man måske overveje, at Den Røde Skole arbejdede for at få ejendomsskatterne lidt ned, så almindelige mennesker ville få mere luft i regnskabet, når de skal købe bolig?

Der har været flere reaktioner på min klumme, og efter en samtale med en ven igår, vil jeg lige pointere, at klummen faktisk ikke er tænkt som en aktuel kommentar til fagbevægelsen i dag, men snarere er et lidt arkæologisk essay, der kigger tilbage på, hvor dagens samfund kommer fra. Derfor blev klummen skrevet til 1. maj, for at give lidt modvind til de røde faner.

Der er – heldigvis – ikke mange i fagbevægelsen i dag, som taler om udbytning, og man har de fleste steder fundet ud af, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et give-and-take forhold, hvor man på den ene side har interesse i at få mest til sig selv, men samtidig også har en interesse i at både virksomheden og arbejderne har det godt. Det har så til gengæld den virkning, at samarbejdet får en lidt kartel-agtig karakter, hvor det i højere grad gælder om at holde ikke-organiserede på begge sider (løndumpere og prisdumpere) ude fra arbejdsmarkedet, men det er en lidt anden historie.

Imidlertid er det altid interessant at se på, hvor de ideer man i dag regner for naturlige, egentlig kommer fra. Og i lang tid var snakken om udbytning via merværdi faktisk central for arbejderbevægelsens arbejde. De pynter sig for øvrigt stadig med lånte fjer, når de tager æren for arbejdernes stadigt bedre forhold – en ære der snarere skyldes teknologisk udvikling, kapitalakkumulation og uddannelse. Nu har de bare sværere ved at forklare, hvorfor de lånte fjer skulle tilhøre dem, fordi de ikke har merværdi-begrebet at støte sig til.

Jeg har en klumme i dag i 180grader. Den blev oprindeligt skrevet til 1. maj, men blev rykket til i dag.

Der har dog sneget sig en lille fejl ind. Der er ikke ni socialdemokratier i Folketinget, men kun otte, da Kristendemokraterne ikke længere er repræsenterede. At resten dog er socialdemokratier i forskellig afskygning, står jeg dog gerne ved. Enhedslisten kan man nok diskutere, når man ser på partiprogrammet, men det er længe siden, man har set noget revolutionært fra dem i praksis. Og nej, det gælder ikke at skælde ud på A. P. Møller.

Hvis bare halvdelen af punkterne i denne artikel i The Independent holder vand, så er der nogle, der står med et forklaringsproblem. Et hurtigt udpluk:

Large studies in Holland, Denmark and Austria found the food-poisoning bacterium Campylobacter in 100 per cent of organic chicken flocks but only a third of conventional flocks; equal rates of contamination with Salmonella (despite many organic flocks being vaccinated against it); and 72 per cent of organic chickens infected with parasites.

This high level of infection among organic chickens could cross-contaminate non-organic chickens processed on the same production lines. Organic farmers boast that their animals are not routinely treated with antibiotics or (for example) worming medicines. But, as a result, organic animals suffer more diseases. In 2006 an Austrian and Dutch study found that a quarter of organic pigs had pneumonia against 4 per cent of conventionally raised pigs; their piglets died twice as often.

Og nej, jeg har ikke personligt noget imod økologi, selvom jeg nok mener, at det ikke er “all it’s cracked up to be”. For eksempel er jeg træt af at høre på folk, der føler sig renere, fordi de køber økologi. Og jeg er endnu mere træt af at høre på folk, der tror at de afhjælper den globale opvarmning ved at købe økologisk. De to ting er faktisk modsatrettede, fordi økologi kræver betydeligt mere energi at fremstille end ikke-økologiske varer.

Det her lyder som en ekstremt dårlig idé. Hvis man gerne vil sikre, at danske forældre helt forlader København, så skal man da endelig forsøge at tvinge dem til at ofre deres børn på integrationens alter. Resultatet bliver det stik omvendte: Det vil kun føre til endnu mere ghettoisering af København.

Det er jo ikke fordi, strategien ikke er prøvet før. En af grundene til, at den hvide middelklasse forlod de amerikanske storbyer i stimer i 50erne og 60erne for at flytte ud i forstæderne – “White Fligth” som det kaldes – var netop at nye idealistiske og integrationsforbedrende regler ville fjerne det frie skolevalg og tvinge den lokale skole ned over hovedet på folks børn, uanset hvor dårlig eller god den måtte være. Hvide og sorte børn skulle med djævelens vold og magt gå i samme skole, når nu de boede i samme skoledistrikt. Og hvad skete der? De hvide valgte i stedet helt at forlade skoledistriktet.

Dette er ikke for at sætte et plat lighedstegn mellem sorte og hvide i USA i 60erne og indvandrere og etniske danskere i Danmark i dag. Det er bare for at påpege, at politiske ideer, der lyder så rigtige på papiret, ofte i stedet får den stik modsatte virkning. Bortset fra, at den her idé heller ikke lyder rigtig på papiret.