Replik fra privatskolerne

I anledning af mit debatindlæg i sidste uge om Folkeskolens død, har privatskolernes formand Kurt Ernst i dag et indlæg i Berlingske Tidende:

For os er det en grundlovssikret rettighed, at forældre kan vælge en anden skole end den offentlige. Så er den sådan set ikke længere. At et kendt folketingsmedlem vælger en fri grundskole, er bare et udtryk for, at de private skoler udgør et bredspektret tilbud til alle forældre. Det er da en lykke at bo i et samfund, hvor børnenes forældre kan få lov til at agere netop som forældre og mindre som in casu politiker.

Vi går så til gengæld nu ud fra, at de samme politikere vil forstå at værne om forældrenes ret til et alternativt skoletilbud, og at det vel at mærke kan være et tilbud, som både højre og venstre, rig og fattig og uanset hvilken etnisk herkomst, man måtte have, kan have råd til at benytte sig af.

De er dog også kritiske overfor min idé med at frisætte skolerne og lade pengene følge barnet:

Vi ønsker ikke et sådant system, som Lars Hvidberg foreslår. Det er rigtigt, at der er sådanne ordninger i bl.a. Sverige og Holland. Paradoksalt nok fører sådanne ordninger ikke til, at en mangfoldighed af privatskoler, friskoler eller andre nye eksperimenterende kreative skoler opstår.

Jeg ved ikke helt, hvilke resultater fra Holland og Sverige, der hentydes til her, men privatskolerne kunne måske med fordel se på resultaterne fra USA, eksempelvis her, her og her. Men det er godt med debat, og det sidste ord er næppe sagt i denne sag. Jeg tror, at der er grundlag for reformer af den danske skole.

Observationer fra Amerika III

I Danmark får man altid serveret et eller andet til forretningsmøder. Kaffe, vand, måske nogle kiks. Det anses for uhøfligt ikke at byde gæsterne på noget. Sådan er det ikke i USA. Man bydes aldrig på noget til møder: hverken vand eller kaffe, slet ikke kiks. Intet.

Måske har det noget at gøre med, at man er “i arbejdstiden”. Men det er imidlertid meget mærkværdigt, fordi også ud fra et professionelt perspektiv kan kaffe, vand og lidt sødt være med til at få et møde til at glide. Og amerikanerne er ellers gode til at få tingene til at glide – og på hjemmefronten er de dygtige til at diske op med noget.

I Danmark skal man altid “sørge for at der er kaffe”, og hvis kunderne er vigtige, skal der også være lidt godter. I ministerierne skal der “bestiles kaffe fra kantinen”, når gæsterne kommer – andre steder skal man brygge den selv. Det er meget pinligt, hvis man ikke har sørget for kaffe. I USA: Ingenting. Måske fordi man ikke må hygge sig?

Til gengæld afholder amerikanerne ofte “brown bag”-meetings: Frokostmøder, hvor man tager sin lunch med (fx en sandwich i en lille brun pose), og så bliver der præsenteret et eller andet relevant. Så spilder man ikke tiden ved at spise frokost.

Rosenkrantz-Theil vrøvler

Pernille Rosenkrantz-Theil, der nu stiller op for Socialdemokratiet i stedet for Enhedslisten, markerede sig i ugens løb med en utroligt forvrøvlet og faktuelt forkert klumme i Information: “En ordentlig græsk røvtur”. Argumenterne er ikke bedre end bodega-retorikken i PRTs sludder, men det er til gengæld godt at se, at Informations læsere for en gangs skyld ikke lader sig forføre.

Det blinde øje

Jeg havde tænkt mig at læse bogen alligevel, men efter at have læst Christopher Arzrounis anmeldelse af Mikael Jalvings “Mig og Muhammed” får jeg for alvor lyst: “Han sætter fingeren på det ømmeste punkt hos danske intellektuelle: Hvorfor bliver de ved med at sætte kikkerten for det blinde øje? Hvorfor ønsker så vidende mennesker at forblive så uvidende om islam? Problemerne går ikke bare væk af sig selv, og Jalving presser på begavet måde sin læser til ikke kun at interessere sig for dagligdagens velfærdsstatslige genvordigheder.”

Inbox Zero

Torben Sangild spurgte på Facebook om email-styring og jeg henviste til en video, jeg så for et stykke tid siden: Inbox Zero med Merlin Mann.

Det er en fin video af et foredrag, Merlin Mann afholdt for et par år siden om sine erfaringer med at styre de mange emails, der kommer ind hver dag. Målet er at få dem ud af indboxen, ud af stresszonen. Systemet baserer sig på David Allens Getting Things Done filosofi.

Videoen er lidt lang, så jeg skrev et par hurtige noter til Torben. De kommer også her:

1. Målet er at få indboxen tømt. Der er intet så frustrerende som en masse gamle beskeder, der stresser og fylder. Man har læst dem engang, men hvad var det nu egentlig, man skulle med dem?

2. Alle ting hører hjemme ét sted. Det betyder, at når du åbner en ny meddelelse, så både skal og kan du ALTID tage stilling til, hvad du skal gøre ved den. Den skal videre i systemet. Med Gmail er det faktisk rigtig nemt.

3. Der er fire muligheder for en email:
Slet/arkiver: Rigtig meget kan man slette, når man har skimmet det.
Deleger: Send den videre i systemet, hvis du fx skal have svar på noget.
Gør: Hvis mailen kalder på en handling (eksempelvis et svar), så gør det med det samme, hvis det tager under 2 minutter. Som en ninja. Bagefter: Arkivér, ude af indboksen!
Udsæt: Hvis handlingen vil tage mere end 2 minutter, så udsæt til senere – men sørg for at få det i en mappe/label til formålet.

Dvs. jeg gennemgår altid alle mails i en grovsortering og får dem ud af indboxen med det samme. Jeg har lavet tre labels, @BESVAR, @LÆS, @VENTER, som mailsene kan komme i: Dem der skal svares på (tømmes hver dag), dem der skal læses (kan vente lidt længere) og dem hvor jeg venter på tilbagemelding. Grundet det lille @ står de altid øverst i labellisten. Smart!

Reelt tager grovsorteringen 5-10 minutter, selvom jeg har 20-30 emails hver morgen. Det er meget beroligende at gøre. Ahhh, nu er inboxen tom…

Menneskerettigheder i et nyt medielandskab

Lørdag den 24. april afholdt jeg en workshop på Amnesty Internationals danske landsmøde i Nyborg. Det var en rigtig spændende oplevelse, og jeg synes at det gik ok på trods af, at jeg var ret jetlagged efter rejsen fra USA, der på grund af den islandske askesky måtte udsættes til sidste øjeblik.

Min workshop var udvalgt til at blive webcastet for Amnesty-medlemmer, der ikke kunne deltage i landsmødet. Webcastet er nu online fra denne side. Konkret tager man adressen mms://wms2.digicast.dk/amnesty/joined12345_generated.wmv og enten klikker på den eller indsætter den i en medieafspiller (VLC kan anbefales). Vær opmærksom på, at min præsentation først starter 3 timer og 10 minutter inde i forløbet, så du kan spole frem, hvis du ikke har lyst til at se det hele. Hvis man er kvik på tangenterne kan man også downloade filen.

Optagelsen bærer præg af, at man ikke kan se min præsentation på videooptagelsen (den blev muligvis afspillet samtidig for dem, der så med derhjemme gennem webcastsoftwaren). Det forhold gør muligvis, at sammenhængen kan være lidt svær at følge. Det har jeg svært ved selv at vurdere. Til gengæld kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, at jeg tripper meget, når jeg holder oplæg, og at jeg burde have brugt flere eksempler, især i starten. Jeg tror, at jeg snart må genlæse Bjarne Herskins Undervisning i praksis. Men øvelse gør mester.

Alt i alt var det dog en god oplevelse. Kontakt mig endelig, hvis jeg også skal holde oplæg om Internet Revolutionen for din institution.

Folkeskolen er død…

“… og længe leve den fri skole”, skriver jeg i dagens Berlingske Tidende. Debatten er blandt andet affødt af afsløringerne af, at både Mette Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen sætter deres børn i privatskole frem for i den folkeskole, de gerne vil pådutte alle andre. Min interesse er nu ikke at skælde ud på dem, men at præsentere et par idéer til en ny kurs for den danske skole: Mere valgfrihed, men stadig med lige økonomiske muligheder for børnene:

1) Gør skolerne helt selvstændige. Stop med detailstyring af undervisningen fra Christiansborg. Lad skolerne organisere sig som selvstændige, almennyttige organisationer, eller lad dem tjene penge på skolegangen, hvis de ønsker det. Muligheden for at profitere på valgfriheden vil få skolerne til at stramme sig an og tilpasse sig børnenes behov i stedet for politikernes og bureaukraternes. Vi skal have en frodig mangfoldighed af friskoler, lilleskoler, privatskoler, eksperimentalskoler og skoleformer, som vi slet ikke endnu har fantasi til at forestille os. Der er i øvrigt en lang og god tradition for fri, selv­reguleret læring i Danmark, og den skal vi bygge videre på.

2) Lad pengene følge barnet. Giv hvert barn (det vil sige forældrene) en øremærket pose penge, der svarer til et gennemsnit af de nuværende, enorme skoleudgifter. Lad forældrene helt frit vælge, hvilken skole de vil betale til. Når Mette Frederiksen, der ikke er den hurtigste skovløber i Hareskoven og kommer fra en ganske almindelig familiebaggrund, kan finde ud af at vælge, så kan de allerfleste overkomme det.

Opdatering: Henrik Gade Jensen har et interessant blogindlæg om den grundlovsmæssige baggrund for den danske opdeling i folkeskole (almueskole) og private skoler. I 1849 Grundloven blev det regnet for almindeligt, at skolerne var private, mens almueskolen kun var for de fattigste. Det betyder jo ikke, at vi skal tilbage til Junigrundloven af den grund, men det er et interessant historisk perspektiv: Folkeskolen kunne ses som et levn fra enevælden, som den frie forfatning forsøgte at reformere.

Ligheder mellem Obama og Bush

Eli Lake har i det nyeste nummer af Reason Magazine en stor artikel om lighedspunkterne mellem Barack Obamas og George Bush’ sikkerhedspolitik. Det handler om “9/14 præsidentskabet” – det vil sige de omfattende magtbeføjelser, Kongressen gav til præsidenten i kølvandet på angrebet den 11. september 2001. Det største problem er, at der ikke er sat en ophævelsesfrist på beføjelserne fordi Krigen mod terror i praksis taget er uden ende. Så Obama har nok en lidt anden retorik, men i praksis fører han i følge Eli Lake stort set den samme politik som Bush. Politikere har meget svært ved at afgive beføjelser, hvis ikke ikke virkelig er tvunget til det.