Politisk satire når den er bedst

Jeg plejer at bilde mig ind, at satire er et af de få emner, som jeg rent faktisk forstår mig på. Jeg mener: Jeg har trods alt den fine akademiske grad cand. mag., fordi jeg har skrevet et speciale om satire ved det hæderkronede Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Så jeg kender min satire, når jeg ser den. Kom ikke her.

Og nu er jeg sådan set snublet over et prima eksempel på veldisponeret, morsom og bidende politisk satire, lige i øjet. Bloggeren Thinking Meat, som jeg ikke kender i forvejen, men bestemt har tænkt mig at tjekke ud igen, skriver et åbent brev til Israel, hvor han giver gode råd til hvordan de kan forbedre deres dårlige stilling i verdensopinionen. Satiren her fremhæver de to fine fakta, som gør sig gældende for satire i al almindelighed, at 1) overdrivelse fremmer forståelsen, 2) hvis man ikke enig i satiren, vil man heller ikke synes den er morsom. Jeg er enig, jeg synes den er sjov. Hvad synes du?

Tak til Mr. Andersson.

Om Lars Hvidberg og webloggen

Lars Hvidberg er forfatter, og denne side er hans udvidede hukommelse.

Jeg startede bloggen i august 2002 med en blandet landhandel af prosa, poesi, betragtninger, bon mots og sjæleudvridninger, som jeg udleverede indtil november 2003, hvor jeg grundet tidspres gik over til mere spredt fægtning. Du kan finde alle disse tekster under Strøet Frø.

Fra 18. november 2003 og indtil februar 2004 skrev jeg de daglige weblogs som automatskrivning, dvs. der var simpelthen bare en bestemt mængde plads som skulle fyldes ud, så hurtigt det kunne lade sig gøre uden at tænke nærmere over det. Her regerede WYWIWYG-princippet: What You Write Is What You Get. (Med forbehold naturligvis: stavefejl blev ændret, og enkelte sætninger shinet op). Disse ligger også under Strøet Frø.

I januar 2004 besluttede jeg mig for at oprette en mere ‘normal’ weblog, der samtidigt kunne fungere som en udvidet hukommelse, hvor jeg kommenterer aktuelle begivenheder, samler facts og links der interesserer mig, eller skriver anmeldelser af bøger og film, mest for min egen skyld.

I april måned 2003 var “Strøet Frø” i New York City, og oplevelserne fra turen vil blive bragt hen af vejen.

Fra marts til maj 2004 var jeg i Bolivia, og har givet en fyldig dækning af begivenhedrne her under titlen ‘Bolivia’. Afdelingen mangler endnu de sidste indlæg fra maj måned, hvor jeg rejste i Bolivia.

Da jeg bruger en del tid på at skrive om film, har jeg lavet en film-sektion med forskellige udpluk af det jeg har skrevet, bl.a. som anmeldelser i Inquirer eller Citadel. Det er mest tænkt som en database til eget brug, men du er naturligvis velkommen til at bruge den!

Desuden har jeg samlet en række citater som jeg synes er sjove eller informative.

Husk: Du kan altid bruge søgefunktionen. Jeg har endnu ikke fundet ud af at kunne sortere kategorierne efter andet end dato, og derfor kan Film-sektionen godt være forvirrende at finde rundt i. Men du kan som sagt altid bruge søgefunktionen, som er rigtig smart.

Ønsker du at kontakte mig med kommentarer eller påpegelser af stavefejl kan du skrive til “lars_hvidberg [snabel-a] yahoo [punktum] dk”

God fornøjelse!

Lars Hvidberg

De skæve hylder rettes ud

De af læserne som har været i mit gamle hjem, vil med langmodighed huske ‘De skæve hylder’, de navnkundige hylder af IKEA-mærket IVAR, som stod så skæve, så skæve i min lejlighed. Jeg kan nu berette, at disse hylder er rettet ud. Krydserne, der holder hylderne i stilling, er simpelthen blev rettet og skruet på, på den rigtige måde. Så nu står de ret, efter 10 års skævhed. Hvad betyder dette? Når man flytter sammen med en kvinde, så rettes det skæve…implikationerne for filosofi og kønspolitk kan endnu kun anes.

Paul Smith på øjnene

Så er det sket. Jeg har nu briller. Paul Smith, købt i Poul Stig, sponsoreret af Per Stig (det sidste er løgn). Skal det føles sådan her? Det er MEGET MEGET MEGET underligt. Min verden føles helt skæv. Det gør ondt i mit venstre øje. Snart hælder gulvet til højre, snart til venstre (mest til højre). Jeg synes jeg ser fjollet ud (og nogle enkelte gange synes jeg at jeg ser ok ud). Bizart! Bare de nu ikke bliver ståjlet i Bolivia af nogle gale indianere, der tror jeg er en af Lozadas kumpaner? Men jeg får brug for dem i lufthavnene, når jeg skal finde rundt, for det har været rigtig svært før: “Flight hvad til hvor? Jeg kan ikke se en skid”. Skal det føles så skarpt, sådan at man virker kan se alting? Kan det virkelig passe at man faktisk skal kunne læse skiltene på gaden? Skal det føles sådan at have briller?