Tag: Bolivia 2004

Bare en kort notits. Jeg har deltaget lidt med min ringe viden om Bolivia i en debat på Punditokraterne om Latinamerikansk politik. Det er nemlig rigtig ærgerligt, at USAs idiotiske fremfærd på kontinentet har skadet de nødvendige liberaliseringer i en sådan grad, at destruktive kræfter som Hugo Chavez og Evo Morales står som alternativer. Det bør de ikke få lov til!

“Hvis der er tre, der står sammen…” Fra venstre: Hugu Chavez, Fidel Castro og Bolivas nye præsident: Evo Morales. Tillykke med sejren, Evo. Lad nu ikke dine venner lokke dig i fordærv.

Billedet tyvstjålet fra MABB, der igen har hugget det fra AP. På nettet hersker brugsretten.

Højestreretspræsident Eduardo Rodriguez efterfølger nu Carlos Mesa som præsident for Bolivia, efter at to andre har afslået tilbuddet om uriasposten. Rodriguez har så vidt jeg ved ikke nogen politisk profil, men skal være en balancerende figur indtil valg kan holdes igen indenfor 3 til 6 måneder.

Valget af Rodriguez vil næppe ændre noget. Demonstranternes andre krav – en ny forfatning, nationalisering af gasressorucer, og flere sociale overførsler til indianerne – vil næppe blive imødegået. Den første demonstrant blev dræbt torsdag og militæret truer med kup. Det kan gå helt galt, som i oktober 2003 hvor mange mennesker blev dræbt. Eller det kan gå endnu værre og ende med militærstyre igen – flot, Evo Morales! Lad os håbe det bedste – også for dem jeg personligt kender, som stadig opholder sig i belejrede La Paz, hvor supermarkederne er ved at være tomme.

Det ser skidt ud for Bolivia. Præsident Carlos Mesa, der ellers stod for en midterposition, er gået af. Ny præsident bliver sandsynligvis Hormando Vaca Diez fra den rige region Santa Cruz. Er han manden, der skal skabe fred med de fattige bjergbønder? Næppe. Men på den anden side: når de sagde nej til Mesa, vil de sige nej til hvem som helst. Så må konflikten jo gå sin gang… sørgeligt. Det er virkelig et problem, at indianerne har en så gennemført uansvarlig politisk leder som Evo Morales. Man kan jo godt sympatisere med målet om at få et bedre liv – og især ønsket om at få legaliseret cocaen – men metoden med nationaliseringer osv. er bare helt forkert. Den har ikke virket i Bolivia de sidste 60 år, og den kommer ikke til at virke nu.

I går sendte TV2 det femte af seks programmer, hvor Bubber rejser rundt i verden og sætter fokus på kvinder, børn og undertrykkelse, i forbindelse med FN’s 2015 udviklingsmål. Det er en sympatisk programrække, men jeg havde næppe set programmet, hvis ikke det havde været fordi den friske unge mand slog et smut forbi Bolivia.

Bolivia er som mange andre lande, ikke mindst udviklingslande, præget af stor kvindeundertrykkelse, også selvom der er sket fremskridt i de seneste år – ikke mindst fordi man nu rent faktisk er begyndt at opfatte undertrykkelsen og volden som et problem. Førhen var det simpelthen bare en del af kulturen. I programmet følger Bubber kvinden Stella, der ønsker at komme væk fra sin voldelige mand, og det lykkes, ikke mindst fordi hun har et kvindecenter at søge tilflugt i. Det er et meget rørende og insisterende program, og Bubber er medlevende på sin helt egen måde. Han har et stort hjerte, og så gør det ikke så meget at hans spanske er mangelfuldt.

Det er ekstra sjovt at se programmet, fordi det faktisk blev optaget i byerne Potosí og Sucre, på præcis samme tid, hvor vi rejste i området (Jeg har desværre endnu ikke fået lagt min rejseberetning fra tiden på nettet). Vi fik i øvrigt også insider-viden om programmet, fordi en ansat på den danske ambassade assisterede i research-fasen og fungerede som guide for Bubber (hvilket skulle have været en hård opgave; jeg vil dog ikke afsløre mere her, da tavshedspligten sikkert kan komme efter mig eller nogen jeg kender ;-)). Faktisk var vi tæt på at få et lift med Bubber fra Potosí til Sucre, men det lykkedes desværre ikke. Det kunne jeg ellers godt have tænkt mig.

Se programmet (du kan finde det i konsollen på tv2.dk) og få et indblik i et land, man ellers aldrig hører om i DK. Læg mærke til den brændende sol på højsletten, kvindernes påklædning og den specielle indiansk-spanske accent, hvor der trækkes på vokalerne. Og håb så på, at livet bliver lidt bedre for kvinder som Stella. Du kan jo evt. støtte et kvindecenter i Bolivia, hvis du har mulighed for det.