Tendens Klumme: Stille-kupéen Danmark

Hermed torsdagens klumme – allerede online: Tendens: Stille-kupéen Danmark

En smagsprøve fra den lille anekdote, der bliver til en allegori:

Danskerne opfører sig – ligesom de gråhårede damer i stille-kupéen – som børn i skolegården, der håber på, at gårdvagten griber ind, når der er ballade. Alle råber på »myndighederne« og nægter at tage et ansvar. Man kigger den anden vej og håber på det bedste. Men myndighederne er jo dybest set os selv, og politiet har travlt med at jage narkomaner eller bevogte Al Gore.

Gude-kongen fra Amerika

USA I DAG klummen blev flyttet til mandag, og jeg blev bedt om at lave en hurtig udgave. Det var en lidt ældre idé, jeg fik for nogle måneder siden. Et udsnit fra Gude-kongen fra Amerika

Med Barack Obama er det gået helt over gevind. Gadekunstneren Shepard Faireys kendte malede portræt – der spiller på både Che Guevara og Jesus-ikoner – er det mindste af det. I boghandlerne er særlige afdelinger afsat til Obama-bras – dukker, klistermærker, pegebøger til de små. Selv på mit metrokort er der et billede af Obama. Særligt én børnebog fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Obamas liv og gerninger blev med smukke tegninger skildret som en helgenhistorie lige ud af Vagttårnet. Man så halvt Obama som spæd komme sejlende ned ad Nilen i en sivkurv som en anden Moses. Her sammenblandes to verdener, som intet burde have med hinanden at gøre.

Klummen blev vist for øvrigt omtalt i Politikens “Godt sagt”-kolonne med udklip fra debatten i andre aviser. Det er da dejligt, men jeg har ikke set citatet.

Update: Jeg har nu set udklippet fra Politiken 9. juni. Det er sjovt at blive citeret – men lidt ærgerligt, at Rasmus Bech staver mig Hvidbjerg! Men hvad, enhver berømmelse har jo sin pris.

Findes den fri vilje?

Og hvad er de politiske følgeslutninger af den nyeste forskning? Spændende arrangement her fra American Enterprises Institute. Både lyd og video på sitet, men jeg kan ikke få lyden på videofeedet til at fungere.

Strøtanker:

Hvor meget betyder ideen om den fri vilje for vores politiske holdninger? Måske ikke så meget, som man skulle tro. Fx: Liberalismen bekender sig ofte til det frie valg, men uanset om det frie valg eksisterer eller ej (eller om det er determineret af generne) er det ikke indlysende, at politikere skulle være bedre til at kende mine præferencer end jeg selv er. De er jo – når alt kommer til alt – også mennesker og ramt af de samme begrænsninger.

Omvendt peger den seneste forskning på, at mange af de sociale præferencer vi har (også som mænd og kvinder) er indstøbt i hjernen, hvilket sætter begrænsninger for reformprojekter, der vil gøre os til “bedre mennesker” eller på andre måder skabe lighed, hvor naturen vægter forskellighed. Socialismen fejlede ikke fordi den blev overtaget af onde mennesker, men fordi den forsøgte at ændre på basale psykologiske realiteter: At vi først og fremmest er os selv nærmest (inklusive familie og venner), og at vi ikke er i stand til hverken følelsmæssigt eller rationelt at være solidariske med hele verden.

Shopping og videnskab

Kognitionsforskning classic: Følelser og rationalitet hænger sammen.

Scientists used to assume that emotion and rationality were opposed to each other, but Antonio Damasio, now professor of neuroscience at the University of Southern California, has found that people who lose the ability to perceive or experience emotions as the result of a brain injury find it hard or impossible to make any decisions at all. They can’t shop.

Fra The Economists spændende artikel The way we shop. Torben Grodal ville være lykkelig.

Motivation

16 gode råd. Dette her var mest interessant, fordi det virker kontraintuitivt:

Start small. Really small. If you are having a hard time getting started, it may be because you’re thinking too big. If you want to exercise, for example, you may be thinking that you have to do these intense workouts 5 days a week. No — instead, do small, tiny, baby steps. Just do 2 minutes of exercise. I know, that sounds wimpy. But it works.

Via Ethos.

Min egen erfaring er, at motivation (og at bekæmpe manglen på den) i høj grad handler om at sætte grænser. Det vil sige finde nogle ydre begrænsninger, der indrammer den lammende frihed til at gøre hvad som helst. Det er lidt Dogme. Jeg sætter for eksempel begrænsninger på, hvor lang tid jeg skal skrive om dagen. Det har den fordel, at uanset om jeg er motiveret eller ej, så sætter jeg mig foran computeren og stirrer på skærmen. Som reglen dukker der noget op, men selvom der ikke gør, har jeg gjort min pligt. Det betyder også, at man ved, hvornår man skal slutte og har udført dagens gerning.

2 hjerner, 1 selvmord

En af de mest interessante artikler, jeg har læst længe. To AI-pionerer bruger næsten den samme metode til at skabe kunstig intelligens – og dør næsten samtidig på identiske måder.

Læg også mærke til den intelligente brug af internettet og links til research og baggrundsmateriale. Den indlagte suicide note fungerer utroligt godt, og var næsten mere interessant end artiklen.

Marketing in a Networked Culture

Interessant indslag fra New Media Days 07: Shawn Gold fra Myspace fortæller om Marketing in a Networked Culture. Hvordan markedsfører man til en generation, der har adgang til alt for meget indhold og egentlig kun er interesserede i sig selv? Kodeordene er identifikation og individualitet.

Den morsomme US Navy undersøgelse, Gold henviser til – der omtaler nutidens unge som “narcissistic praise-junkies” og meget andet ondskabsfuldt – fik bl.a. omtale i Wired her. Hele rapporten kan læses fra dette pdf-link. Bemærk, at der kan være problemer med filen i starte, og at præsentationen i øvrigt ikke er så dum og ‘square’, som den er blevet gjort til i den lidt hånlige omtale, fx i Wired.