{"id":1026,"date":"2007-07-31T15:08:35","date_gmt":"2007-07-31T13:08:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/blog\/?p=1080"},"modified":"2007-07-31T15:08:35","modified_gmt":"2007-07-31T13:08:35","slug":"sort-mandag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=1026","title":{"rendered":"Sort mandag"},"content":{"rendered":"<p>To af de vigtigste filminstrukt\u00f8rer i europ\u00e6isk film d\u00f8de i g\u00e5r, mandag:<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Ingmar_Bergman\">Ingmar Bergman<\/a> markerede sig fra slutningen af 50&#8217;erne og langt ind i 70&#8217;erne som nordisk films mest markante instrukt\u00f8r siden Carl Th. Dreyer. Hans letgenkendelige stil og tematiske dv\u00e6len ved d\u00f8d og vanvid blev b\u00e5de efterlignet og parodieret af folk s\u00e5 forskellige som Woody Allen og Akira Kurosawa. Selv holder jeg meget af <em>Det Syvende Segl<\/em>, <em>Ved Vejs Ende<\/em> og <em>G\u00f8glernes Aften<\/em>, mens jeg har et lidt mere anstrengt forhold til hans senere, mere modernistiske film, selvom jeg godt kan se det fantastiske i <em>Persona<\/em>. Robert McKee skriver et sted, at han regner Bergman for den bedste manuskriptforfatter i moderne film, men man skal ogs\u00e5 l\u00e6gge m\u00e6rke til hans brug af ansigter og n\u00e6rbilleder.<\/p>\n<p>Jeg er nok mere til neorealisme end modernisme &#8211; og langt mere til italiensk film end fransk &#8211; og derfor er det ogs\u00e5 smerteligt, at  <a href=\"http:\/\/politiken.dk\/kultur\/article351399.ece\">Michelangelo Antonioni<\/a> gik bort samme dag som Bergman. Begge var st\u00e6rkt inspirerede af den neorealistiske bev\u00e6gelse, og den udvikling som den gennemgik via Fellinis mesterv\u00e6rker. Ingen film over og ingen ved siden af <em>De elskendes eventyr<\/em>, det skulle da lige v\u00e6re Viscontis <em>Leoparden<\/em>.<\/p>\n<p>Sikke et tilf\u00e6lde. To store tab for europ\u00e6isk film. Ikke at man regnede med flere store v\u00e6rker fra de gamle mestre (Antonioni havde l\u00e6nge v\u00e6ret sv\u00e6kket af sygdom, og Bergman var et godt stykke over 90), men deres bortgang understreger med al tydelighed europ\u00e6isk films snart mange\u00e5rige krise. Hvem kan b\u00e6re faklen fra de store generationer efter Krigen? Det er vel i virkeligheden ikke mange andre end Lars von Trier tilbage? Jeg ved godt, at der stadig laves gode film i Europa, men de fleste er voldsomt tilbageskuende tematisk og stilistisk, og ingen af dem form\u00e5r at samle publikum og kritikere, som bl.a. Bergman gjorde.<\/p>\n<p>Men i det mindste kan vi se frem til nogle gode retrospektive serier i Cinematektet. Hvilket for \u00f8vrigt minder mig om, at mit f\u00f8rste m\u00f8de med Filmmuseet (som det hed dengang) i 1992 var en serie med &#8230; Antonioni. Ja, m\u00e5ske var det endda <em>De elskendes eventyr<\/em>, der fascinerede i den lille sal p\u00e5 Christianshavn?<\/p>\n<p>Et lille P.S.: Bergmans f\u00f8rste ti film er kedsommelige stil\u00f8velser. Det samme kan siges om fx John Ford eller til dels Fellini. Mestrene skal have tid til at blive gode. Men de fleste instrukt\u00f8rer n\u00e5r i dag &#8211; p\u00e5 grund af den m\u00e5de, branchen er skruet sammen &#8211; end ikke at lave ti film i l\u00f8bet af hele deres karriere. M\u00e5ske er det derfor, resultaterne ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 revolutionerende?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>To af de vigtigste filminstrukt\u00f8rer i europ\u00e6isk film d\u00f8de i g\u00e5r, mandag: Ingmar Bergman markerede sig fra slutningen af 50&#8217;erne og langt ind i 70&#8217;erne som nordisk films mest markante instrukt\u00f8r siden Carl Th. Dreyer. Hans letgenkendelige stil og tematiske dv\u00e6len ved d\u00f8d og vanvid blev b\u00e5de efterlignet og parodieret af folk s\u00e5 forskellige som &hellip; <a href=\"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=1026\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Sort mandag<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1026"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1026"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1026\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1026"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1026"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1026"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}