{"id":1181,"date":"2008-10-03T09:40:53","date_gmt":"2008-10-03T07:40:53","guid":{"rendered":"http:\/\/whiteberg.wordpress.com\/?p=1181"},"modified":"2008-10-03T09:40:53","modified_gmt":"2008-10-03T07:40:53","slug":"the-giant-pool-of-money","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=1181","title":{"rendered":"The Giant Pool of Money"},"content":{"rendered":"

For alle os, der er lidt forvirrede omkring, hvad den internationale finanskrise egentlig g\u00e5r ud p\u00e5, kommer det fantastiske radioprogram This American Life<\/a> til hj\u00e6lp.<\/p>\n

I programmet The Giant Pool of Money<\/a> m\u00f8der vi en lang r\u00e6kke spillere i den store amerikanske pantebrevs-bonanza, fra Wall Street-hajen, der sammens\u00e6tter top-ratede AAA g\u00e6ldspuljer ud af ekstremt d\u00e5rlige boligl\u00e5n, til ejendomsm\u00e6gleren, der tjener millioner p\u00e5 at s\u00e6lge husl\u00e5n til folk, der ikke har “a pot to piss in”, og den enfoldige eks-marinesoldat, der har v\u00e6ret godtroende – og gr\u00e5dig – nok til at l\u00e5ne 540.000 dollars til et hus, der svarer til 15 gange hans \u00e5rsindkomst – f\u00f8r skat.<\/p>\n

Det er sp\u00e6ndede lytning, og f\u00e6lles for de medvirkende er, at de egentlig godt vidste, at det ikke kunne passe<\/em>. Marinesoldaten ville aldrig kunne betale l\u00e5net tilbage, og ville aldrig have l\u00e5nt sig selv pengene, ejendomsm\u00e6gleren vidste godt, at de fleste l\u00e5ntagere ville ende p\u00e5 tvangsauktion, og Wall Street-m\u00e6glerne vidste godt, at de l\u00e5n, de solgte videre i store bundter i virkeligheden var junk<\/em>. Men f\u00e6lles for dem alle var ogs\u00e5, at det s\u00e5 enormt godt ud p\u00e5 papiret<\/em> – “the data was good” – fordi man baserede udregningerne p\u00e5 for\u00e6ldede erfaringer, der ikke tog h\u00f8jde for de nye ekstremt billige l\u00e5n. Det var en slags hallucination, et selvbedrag – for alle de involverede – og s\u00e5 en god del l\u00f8gnagtighed. Det fungerede s\u00e5 l\u00e6nge huspriserne blev ved med at stige og l\u00e5neafdragene kunne afbetales med nye l\u00e5n i friv\u00e6rdien.<\/p>\n

Men en dag brast boblen, n\u00e6rmest fra den ene dag til den anden. L\u00e5nene blev dyrere. Ejendomspriserne faldt. L\u00e5nene kunne ikke betales tilbage. Og s\u00e5 er vi, hvor vi er nu med en gigantisk kreditkrise.<\/p>\n

Hvad var \u00e5rsagen? F\u00f8rst og fremmest billige penge og store m\u00e6ngder risikovillig kapital. Udsendelsen omtaler “the giant pool of money”, som er den samlede m\u00e6ngde kapital, der er til r\u00e5dighed i verden. Takket v\u00e6re den store indkomstfremgang i lande som Kina og Indien fordobledes “the giant pool of money” p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r fra 36 billioner dollars til 70 billioner dollars (det er 70.000 millarder). Pengene skulle have et sted at s\u00f8ge profit, og da den amerikanske centralbank samtidig havde sat renten ekstremt lavt, blev det attraktivt at tage store risikoer – og samtidig meget lidt attraktivt bare at lade pengene st\u00e5 i banken eller opk\u00f8be kedelige obligationer, der ingen rente gav.<\/p>\n

Da bankerne samtidig begyndte at udvikle en r\u00e6kke v\u00e6rkt\u00f8jer til at sammenk\u00f8re risikoen ved boligl\u00e5n i store puljer, var vejen \u00e5ben til pantebrevs-bonanzaet, hvor man begyndte at tilbyde enorme l\u00e5n til mennesker, der aldrig ville have en jordisk chance for at betale dem tilbage – fordi man kunne s\u00e6lge de risikable l\u00e5n videre p\u00e5 en m\u00e5de, der virkede<\/em> attraktiv. S\u00e5 l\u00e6nge der var risikovillig kapital, renten var lav og huspriserne steg. En dag var huspriserne imidlertid steget s\u00e5 meget, at folk ikke engang kunne betale f\u00f8rste afdrag p\u00e5 de store l\u00e5n, og s\u00e5 vendte b\u00f8tten p\u00e5 ganske kort tid. Og de risikovillige investorer var ikke l\u00e6ngere villige til at tage risikoen.<\/p>\n

I programmet h\u00f8rer vi desv\u00e6rre ikke s\u00e5 meget om, hvordan den politiske regulering har spillet med i katastrofen – den urealistisk lave rente, fastsat af centralbanken, de lovm\u00e6ssige krav til banker om at give l\u00e5n til minoritetsgrupper, den statslige garanti til kreditgiganter som Fannie Mae og Freddie Mac, det politiske \u00f8nske om at give fattigere grupper eget hus, selvom de ikke havde r\u00e5d, osv. Der var advarsler nok, bl.a. fra liberale \u00f8konomer som Greg Mankiw<\/a>, der var \u00f8konomisk r\u00e5dgiver for pr\u00e6sident Bush, men alligevel blev der ikke skredet ind.<\/p>\n

Bankerne har investeret ufornuftigt og mod bedre vidende, og nu falder hammeren – hvis den ellers f\u00e5r lov. Politikerne har fremmet en politisk situation, hvor der var “kredit til alle”, ogs\u00e5 selvom man ikke havde r\u00e5d – og her burde hammeren ogs\u00e5 falde. I stedet sker det modsatte. Bankerne reddes med en stor plan, der t\u00f8rrer regningen for de idiotiske investeringer over p\u00e5 skatteborgerne, og politikerne f\u00e5r endnu flere redskaber til at regulere med. Selvom de i forvejen alt for rigelige reguleringsredskaber har v\u00e6ret \u00e5rsag til en del af krisen.<\/p>\n

Opdatering:<\/strong> Andre nyere indl\u00e6g om finanskrisen: Mchangama saboterer myten om, at finanssektoren er ureguleret<\/a>, mens Poul H\u00f8i<\/span> Niels Krause-Kj\u00e6r (sorry, Poul) lider af den misforst\u00e5else, at man forsvarer bankerne<\/a>, hvis man p\u00e5taler reguleringens rolle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For alle os, der er lidt forvirrede omkring, hvad den internationale finanskrise egentlig g\u00e5r ud p\u00e5, kommer det fantastiske radioprogram This American Life til hj\u00e6lp. I programmet The Giant Pool of Money m\u00f8der vi en lang r\u00e6kke spillere i den store amerikanske pantebrevs-bonanza, fra Wall Street-hajen, der sammens\u00e6tter top-ratede AAA g\u00e6ldspuljer ud af ekstremt d\u00e5rlige … L\u00e6s mere The Giant Pool of Money<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,25],"tags":[307],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1181"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1181"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1181\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1181"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1181"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1181"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}