{"id":2185,"date":"2009-11-17T04:09:02","date_gmt":"2009-11-17T03:09:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.whiteberg.dk\/2009\/11\/17\/the-aristocrats\/"},"modified":"2009-11-17T04:09:02","modified_gmt":"2009-11-17T03:09:02","slug":"the-aristocrats","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=2185","title":{"rendered":"The Aristocrats"},"content":{"rendered":"

Nu troede du nok lige, at det var noget med Walt Disneys lettere irriterende franske jazz katte<\/a> – men nej: The Aristocrats<\/a> er en dokumentarfilm fra 2005 om \u00e9n bestemt vittighed: “Aristokraterne”. Jeg lejede den forleden, og den var bestemt v\u00e6rd at se, selvom joken i sig selv ikke er for sarte sj\u00e6le.<\/p>\n

Vitsen, som jeg faktisk ikke kendte i forvejen, er \u00e5benbart en insider-joke blandt komikere, som de kan fort\u00e6lle til hinanden, n\u00e5r aftenens show er slut. Joken i sig selv er ikke ret sjov, det er en standard vits af variete-slagsen, og ingen komiker med respekt for sig selv ville bruge vitsen som en del af repertoiret. Ingen komikere fort\u00e6ller l\u00e6ngere “vitser” med set-up og punch-line – man fort\u00e6ller anekdoter, sm\u00e5 livsbetragtninger eller brokker sig. Men ingen standard-vitser af slagsen “My wife said she wanted to go somewhere new – I told her: Have you tried the kitchen?” med trommebask for at understege joken (som Henny Youngman her fra “Goodfellas”<\/a>).<\/p>\n

Vitsen i sig selv er simpel og ikke s\u00e6rligt sjov: En mand kommer ind til en talentspejder og fort\u00e6ller om et nyt show, han har lavet med sig selv og sin familie i hovedrollerne – det indeholder typisk en mand, en kone, to b\u00f8rn, en hund og s\u00e5 incest, sodomi, urin og aff\u00f8ring – som et minimum. Da han er f\u00e6rdig med at fort\u00e6lle, sp\u00f8rger talentspejderen: “Du godeste gud, hvad kalder du forestillingen?” og manden svarer: “Aristokraterne!” Joken best\u00e5r s\u00e5 i mandens manglende selvkritik og kontrasten mellem de udpenslede begivenheder og den ret flade afslutning, en slags “meta-vits” af den slags Monty Python gjorde til deres varem\u00e6rke. P\u00e5 papiret: ikke spor sjovt.<\/p>\n

Det sjove ved vitsen “Aristokraterne” er da heller ikke punchlinen, men derimod hvad man fylder ind mellem starten og slutningen. Det er komikernes svar p\u00e5 jazz, det er “the singer not the song”, n\u00e5r den enkelte komiker fylder vitsen ud med sit eget indhold – ofte ganske perverst og altid improviseret. Og hvordan d\u00e9t foreg\u00e5r fort\u00e6ller i dokumentaren en r\u00e6kke amerikanske stjernekomikere om: George Carlin, Whoopie Goldberg, Richard Lewis, Bill Maher, Drew Carey, Jon Stewart og mange, mange flere. ALLE kender vitsen og alle har fortalt den, selv den ellers s\u00e5 familievenlige Bob Saget<\/a>, der i Danmark mest er kendt fra Full House-serien – men han er alts\u00e5 ogs\u00e5 kendt som den, der fort\u00e6ller den mest beskidte og groteske variant af “The Aristocrats”. Jeg skal ikke afsl\u00f8re den her.<\/p>\n

Det er fascinerende at f\u00e5 et indblik i hvad der foreg\u00e5r i komikernes verden, n\u00e5r de kun skal optr\u00e6de for hinanden, og det er egentlig sjovt, hvor meget selve overskridelsen betyder for dem: Det er det at kunne fort\u00e6lle den mest perverse og chokerende version, der t\u00e6ller, og det siger et eller andet om humorens natur – afpr\u00f8vningen af gr\u00e6nser indenfor den humoristiske ramme.<\/p>\n

Men at humor ikke kun er for sjov, bliver klart i en overraskende drejning, hvor vittigheden “The Aristocrats” bliver fortalt ved det \u00e5rlige komikerm\u00f8de i Friars Club i New York<\/a> ganske kort efter 11. september 2001. Her begiver komikeren Gilbert Gottfried<\/a> (der er kendt for sin maniske stemmef\u00f8ring) ud i en risikabel 911-vits (“Too soon” r\u00e5ber man fra publikum), men redder aftenen ved i stedet at k\u00f8re “The Aristocrats” af i fuld offentlighed for rullende kameraer og vild perversitet. Den m\u00e6rkelige, totale overskridelse bringer latteren frem i det nerv\u00f8se publikum og stemningen er reddet. Klippet kan ses her:<\/p>\n

<\/embed><\/object><\/div>\n

Gilbert Gottfried fort\u00e6ller “The Aristocrats”<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nu troede du nok lige, at det var noget med Walt Disneys lettere irriterende franske jazz katte – men nej: The Aristocrats er en dokumentarfilm fra 2005 om \u00e9n bestemt vittighed: “Aristokraterne”. Jeg lejede den forleden, og den var bestemt v\u00e6rd at se, selvom joken i sig selv ikke er for sarte sj\u00e6le. Vitsen, som … L\u00e6s mere The Aristocrats<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[97,124,155,290],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2185"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2185"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2185\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2185"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2185"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}