{"id":2837,"date":"2020-02-09T22:08:43","date_gmt":"2020-02-09T21:08:43","guid":{"rendered":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=2837"},"modified":"2020-02-09T22:08:43","modified_gmt":"2020-02-09T21:08:43","slug":"det-indre-og-det-ydre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=2837","title":{"rendered":"Det indre og det ydre"},"content":{"rendered":"

“Hvad har flyskam, Svinkl\u00f8v Badehotel og Det Nye Testamente til f\u00e6lles?” Det er temaet i min artikel i Kirken I K\u00f8benhavns debatmagasin<\/a> fra december 2019. Da magasinet i sig selv ikke er i almindelig handel (da det prim\u00e6rt udsendes til pr\u00e6ster m.m. i K\u00f8benhavns Stift), har jeg f\u00e5et lov til at optrykke artiklen i dens fulde l\u00e6ngde:<\/p>\n

 <\/p>\n

\u201cFor syns skyld\u201d – om det indre og det ydre.<\/strong><\/p>\n

Eller: hvad har Det Nye Testamente, flyskam og Svinkl\u00f8v Badehotel til f\u00e6lles?<\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Evelyn: \u201cPatrick is not a cynic! He is the boy next door. Aren\u2019t you honey?\u201d<\/em><\/p>\n

Patrick (whispers to himself): \u201cNo, I am not. I am a fucking evil psychopath.\u201d<\/em><\/p>\n

(Bret Easton Ellis: \u201cAmerican Psycho\u201d, 1991)<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Den britiske forfatter, Neil Gaiman, fort\u00e6ller, at han engang blev inviteret til et stort arrangement med kunstnere, videnskabsfolk og andre kloge mennesker. Her gik han forvirret rundt og f\u00f8lte, at han overhovedet ikke h\u00f8rte til. Selvom han havde solgt millioner af b\u00f8ger, syntes han ikke, at han for alvor<\/em> havde udrettet noget – sammenlignet med alle de andre.<\/p>\n

Mens Neil Gaiman sneg sig langs panelerne, m\u00f8dte han en \u00e6ldre herre, der viste sig ogs\u00e5 at hedde Neil. Deres f\u00e6lles fornavn f\u00f8rte til en samtale, hvor den \u00e6ldre Neil sagde, at han heller ikke f\u00f8lte, at han h\u00f8rte til i forsamlingen, der jo bestod af virkelig betydningsfulde mennesker. \u201cDet eneste jeg gjorde, var jo bare at tage derhen, hvor jeg blev sendt\u201d, sagde han.<\/p>\n

\u201cMen\u2026\u201d sagde den yngre Neil, \u201cEt eller andet har du jo udrettet. Du var jo trods alt<\/em> den f\u00f8rste mand p\u00e5 M\u00e5nen.\u201d<\/p>\n

Den \u00e6ldre Neils efternavn var Armstrong. Og forfatter-Neil konkluderede, at n\u00e5r selv m\u00e5nelandings-Neil kunne f\u00f8le, at han ikke for alvor<\/em> havde udrettet noget, s\u00e5 var der m\u00e5ske h\u00e5b for alle os andre.<\/p>\n

For de fleste af os rammes fra tid til anden af en f\u00f8lelse af, at vi ligesom kejseren i eventyret ikke har noget p\u00e5<\/em>, og derfor lige om lidt vil blive afsl\u00f8ret. En dag ligger der en fyreseddel med ordene: \u201cVi tog fejl, du er jo ikke noget v\u00e6rd.\u201d<\/p>\n

\u201cBedragersyndromet\u201d, som man kalder det p\u00e5 dansk, er et klart symptom p\u00e5 den moderne verden, hvor vores roller hele tiden er til forhandling. Hvor vi hele tiden k\u00e6mper med at finde en balance mellem det indre og det ydre.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fra faste roller til frie rammer<\/strong><\/p>\n

Min farmor var husmor i en lille jysk by. Jeg husker fra bes\u00f8g hos hende, at det , var \u00a0ekstremt vigtigt, at gardinerne\u00a0 var trukket fra allersenest<\/em> klokken ni om morgenen. Ellers kunne folk jo tro, at hun l\u00e5 og snuede som en anden d\u00f8genigt!<\/p>\n

For et k\u00f8benhavnerf\u00f8dt medlem af generation X var det selvf\u00f8lgelig m\u00e6rkeligt, at det var vigtigt, hvorn\u00e5r gardinerne kom fra. Men i den lille jyske by holdt alle \u00f8je med alle og vogtede over adf\u00e6rden. Det kunne f\u00f8les klaustrofobisk, men da min farmor d\u00f8de i 2001 kom der s\u00e5 mange til begravelsen, at det virkede som om, hele byen sagde farvel.<\/p>\n

Man havde en rolle. Man skulle spille den. Men man var ogs\u00e5 en del af et f\u00e6llesskab, der anerkendte, at man spillede med.<\/p>\n

Nu er alt anderledes. Vi skal hele tiden forhandle anerkendelse og roller i stadig mere flydende rammer.<\/p>\n

Vi har alle muligheder, men skal ogs\u00e5 hele tiden skabe os selv. Vi skal hver dag forny vores mandat i verden: Levere p\u00e5 arbejdet, v\u00e6re til stede i familien, s\u00f8rge for en konsistens imellem den, man var i g\u00e5r, og den man er i dag. Det p\u00e5l\u00e6gger den enkelte et enormt ansvar for at skabe sammenh\u00e6ng mellem det indre og det ydre. Derfor har vi stressepidemier blandt succesfulde 12-tals-piger, der m\u00e5 sk\u00e6re i sig selv for at m\u00e6rke, at de lever. Vi har terrorister, der er s\u00e5 usikre p\u00e5 deres egen evne til at spille en rolle i verden, at de l\u00e6gger livevideoer p\u00e5 Facebook, n\u00e5r de sl\u00e5r ihjel, s\u00e5 alle kan gyse eller klappe.<\/p>\n

Det er blevet vores eget ansvar at kuratere vores livs instagramprofil. Hvis billedet er uskarpt eller kedeligt er det vores eget problem. S\u00e5 m\u00e5 vi jo se at f\u00e5 taget nogle bedre billeder.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fra skam til skyld<\/strong><\/p>\n

Men m\u00e5ske er problemet i virkeligheden \u00e6ldgammelt i den vestlige verden. Og har at g\u00f8re med den vestlige verdens kernekultur. Det Gamle Testamente, der regulerede livet for oldtidens j\u00f8diske samfund, var i det store og hele en ydrestyret liste over forbud: Du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel. Du m\u00e5 ikke stj\u00e6le. De var ganske nemme at overholde, for man skulle bare lade v\u00e6re!<\/p>\n

Sv\u00e6rere blev det med Det Nye Testamente og Jesus. Her blev de mange objektive krav overtrumfet af \u00e9t enkelt krav: du skal elske Herren din Gud og din n\u00e6ste som dig selv.<\/p>\n

Det ydre og objektive blev erstattet af det indre og subjektive.<\/p>\n

Hvem ved, hvorn\u00e5r man elsker Gud nok? Og hvad vil det i grunden sige at elske sin n\u00e6ste som sig selv? Kan<\/em>man overhovedet det? Og hvad nu, hvis jeg slet ikke elsker mig selv – skal jeg s\u00e5 hade min n\u00e6ste?<\/p>\n

Det var et etisk setup som programmeret til at skabe sj\u00e6lekval og skyld. Man bev\u00e6gede sig fra en \u201cskam\u201d-kultur med fokus p\u00e5 den ydre adf\u00e6rd til en \u201cskyld\u201d-kultur med fokus p\u00e5 selvregulering.<\/p>\n

I moderne, protestantisk kristendom taler vi ofte om, at Jesus\u2019 bud er formuleret p\u00e5 den drastiske m\u00e5de, for at vise, at ingen<\/em> i praksis kan leve op til dem, og at alle<\/em> derfor er syndere. For hvem kan virkelig elske sin n\u00e6ste som sig selv, for slet ikke at tale om at elske sin fjende? Her er vejen banet til en form for tilgivende kristendom, der accepterer menneskelige fejl, men hvor man ogs\u00e5 er \u201caltid allerede elsket\u201d og frelst.<\/p>\n

Men s\u00e5dan er Det Nye Testamentes bud selvf\u00f8lgelig ikke altid blevet fortolket – tv\u00e6rtimod. Selvom de var subjektivt formulerede, er de blevet objektivt opfattede, for hvad skulle man i grunden bed\u00f8mme mennesker p\u00e5, hvis ikke det ydre?<\/p>\n

Det er her, kapitalismen kommer ind i billedet. Den moderne protestantismes indrestyrede fokus giver sig nemlig udtryk i pligtetik, vilje til h\u00e5rdt arbejde, til n\u00f8jsomhed – det vil sige dyder, der ofte f\u00f8rer til \u00f8konomisk succes i en kapitalistisk \u00f8konomi.<\/p>\n

Og s\u00e5ledes kunne der, i f\u00f8lge sociologen Max Weber i \u201cDen porestantiske etik og kapitalismens \u00e5nd fra 1905, blandt de mest indrestyrede calvinister i Holland og England udvikle sig en \u201ckapitalismens \u00e5nd\u201d hvor \u00f8konomisk, verdslig succes blev til et udtryk for Herrens velsignelse og frelse.<\/p>\n

Det indrestyrede kr\u00e6ver alts\u00e5 alligevel noget ydre at hage sig fast p\u00e5. For det er sv\u00e6rt at skabe en samfundsetik, hvis det hele alene handler om subjektiv tro. Selv den st\u00e6rkeste skyld-kultur f\u00e5r dermed et element af skam-kulturen i sig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Batemans visitkort<\/strong><\/p>\n

Nu vi taler moderne kapitalisme er det sv\u00e6rt at komme uden om romanen \u201cAmerican Psycho\u201d fra 1991 af amerikaneren Bret Easton Ellis.<\/p>\n

Jeg-fort\u00e6lleren Patrick Bateman er b\u00f8rsm\u00e6gler – og massemorder. Han f\u00e6rdes i et milj\u00f8 af andre unge Wall Street-hajer, som han hele tiden forveksler med hinanden, fordi de alle i deres individualistiske livsstil ligner hinanden helt uroligt meget. Er det Timothy Price, Luis Carruthers, David Van Patten, Victor Powell, Paul Owen? Who knows – does it matter?<\/p>\n

De lever i en kulturel \u00f8konomi med tilbagestr\u00f8get h\u00e5r, sorte seler p\u00e5 den hvide skjorte, de rigtige hornbrillestel, det rigtige jakkes\u00e6t , og ikke mindst det rigtige visitkort. Det kan drive Bateman til panikangst – og mord – at en konkurrent i den sociale gruppe har f\u00e5et et nyt kort med relieftryk i \u00e6ggeskalshvid.<\/p>\n

Bateman har ingen rigtige venner, og hans forhold til k\u00e6resten Evelyn er drevet af lige dele desperation og overfladiskhed. Derfor myrder han i \u00a0en r\u00e6kke kvalmefremkaldende herskerscenarier. Alt sammen beskrevet n\u00f8gternt, koldt, ligegyldigt. \u00a0Bag den udpenslede vold gemmer der sig imidlertid en tyk ironi, for selvom Bateman er fuld af vrede og had, s\u00e5 er der ingen, der l\u00e6gger m\u00e6rke til det eller tror p\u00e5 det. De forskellige veninder omtaler ham altid som s\u00f8d og rar – \u201cthe boy next door\u201d. Selv i overfladiskhedens tidsalder med dens tydelige og klare tegn er andre alligevel ikke i stand til at se, hvem han virkelig er.<\/p>\n

Satiren bliver kun endnu tykkere i de parodisk deltajerede gennemgange over flere sider af for eksempel Patrick Batemans morgenmadsritualer med dyre japanske p\u00e6rer, soyam\u00e6lk og decaf urtete, der bevarer huden sund og ung. Det minder i n\u00e6rmest profestisk grad om anbefalingerne fra en gennemsnitlig nutidig influcener. Det er den samme ekstreme fetichisering af produktet, det samme ritualiserede forhold til indtagelsen af kulhydrat, fedt og protein. Og i voksende grad ogs\u00e5 beh\u00e6ftet med \u00f8kologi og klimavenlighed.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ansvaret for hele verdens frelse<\/strong><\/p>\n

Men den moderne klimabev\u00e6gelse tager imidlertid skridtet videre og signalerer nu ikke kun, at man kan skabe sig selv<\/em> gennem sit forbrug, men at man kan skabe – og har ansvar for – en hel verden<\/em>. Som en besv\u00e6rgelse h\u00e6vder man, at alene brugen af CO2-neutrale opt\u00e6ndingsbriketter bringer verden en smule n\u00e6rmere frelsen, da br\u00e6ndet i br\u00e6ndeovnen \u00e5benbart p\u00e5 magisk vis ikke vil udlede CO2.<\/p>\n

Til hele denne symbol\u00f8konomi knytter sig begreber som \u201cklimasynder\u201d og \u201cflyskam\u201d. Det ellers ret jordbundne problem med at reducere udledningen af drivhusgasser, f\u00e5r en b\u00e5de etisk og religi\u00f8s dimension.<\/p>\n

Mennesker bekender nu, at de har s\u00e5dan en \u201clyst\u201d til at flyve et sp\u00e6ndende sted hen, selvom de godt ved, at de \u201cikke m\u00e5\u201d. Reelle tiltag blander sig med personlig branding og dydighedsflasheri med hashtags som #klimatosse, brocher med verdensm\u00e5l, skolestrejker for klimaet og et gr\u00f8nt profilbillede p\u00e5 Facebook. Ydre mark\u00f8rer, der skal pege p\u00e5 et velorienteret og velordnet indre, og som skal skabe en etisk rangordning mellem de gode og de onde, klimatosserne og klimasynderne. Det er som taget ud af calvinismens drejebog.<\/p>\n

Der er kun et par \u00e5rtier mellem CO2-neutrale opt\u00e6ndingsbriketter og Batemans hornbriller og visitkort. Ellers er alt ved det gamle. Vi er stadig forvirrede sj\u00e6le, der kun kan kommunikere med verden gennem materielle symboler.<\/p>\n

 <\/p>\n

Svinkl\u00f8v og Churchill<\/strong><\/p>\n

M\u00e5ske skal vi alle sammen til at t\u00e6nke lidt n\u00e6rmere over Svinkl\u00f8v Badehotel? Den legendariske ramme for danskernes badeferier nedbr\u00e6ndte i 2016, men gen\u00e5bnede i \u00e5r. Dermed gen\u00e5bnede ogs\u00e5 kulissen for en forestilling om, hvordan livet var i det gamle Danmark. Svinkl\u00f8v var ikke bare et badehotel, men \u201cBadehotellet\u201d fra TV2s nostalgiske serie om, hvordan vi var, dengang vi var ligesom vi var i Matador. Alts\u00e5 en tid med klare roller og v\u00e6rdier, baseret p\u00e5 et st\u00e6rkt f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Derfor var det ogs\u00e5 interessant, at det efter branden var udenfor diskussion, at Svinkl\u00f8v skulle genopbygges, pr\u00e6cist<\/em> som det var. Ellers ville vi miste noget meget vigtigt.<\/p>\n

Det var som et ekko af de ber\u00f8mte ord fra Winston Churchill: \u201cF\u00f8rst skaber vi vores bygninger, bagefter skaber de os.\u201d<\/p>\n

I maj 1943 blev det britiske Underhus ramt af tyske bomber, og det oplagte synspunkt var, at man skulle bygge en ny og mere rummelig parlamentssal, med en pult til hvert medlem i en hesteskoopstilling ligesom det danske Folketing. Det ville v\u00e6re mere demokratisk og ligev\u00e6rdigt i stedet for det sn\u00e6vre, t\u00e6tpakkede rum med h\u00e5rde, smalle b\u00e6nke p\u00e5 hver sin side, som skabt til konfrontation mellem to modsatrettede synspunkter og socialklasser.<\/p>\n

Men under debatten i efter\u00e5ret 1943 argumenterede \u00a0Churchill\u00a0 for, at Underhuset skulle genskabes pr\u00e6cist,<\/em>som det var. Fordi \u201dvi skaber bygningerne, men bagefter skaber de os\u201d. Churchills pointe var, at \u00a0en mere moderne sal med plads til alle i praksis ville v\u00e6re tom<\/em> det meste af tiden. \u00a0Han foretrak en sal med for lidt<\/em>plads, der ville v\u00e6re fyldt til bristepunktet, n\u00e5r debatterne spidsede til, og med skarpt opdelte afdelinger hvor man helt konkret skulle g\u00e5 over p\u00e5 den anden side<\/em> af salen for at skifte holdning.<\/p>\n

Pointen var, at netop d\u00e9t underhus med d\u00e9n udformning havde bygget det Storbritannien, som nu var i krig p\u00e5 vegne af den frie verden. Hvis vi skal kunne udrette de ting, som vi har gjort f\u00f8r, s\u00e5 skal vi holde fast i de v\u00e6rdier, der har gjort os til dem, vi er. Churchill forstod, at ikke bare kl\u00e6der, men bygninger skaber folk. Og han vandt diskussionen.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 sige det p\u00e5 en anden m\u00e5de: Vi kan ikke leve uden rammer. Vi kan ikke leve uden noget ydre, der svarer til det indre.<\/p>\n

Derfor er det ogs\u00e5 klart, at debatten om Svinkl\u00f8v ikke var ren nostalgi. Den var ogs\u00e5 et udtryk for indstillingen hos et folk, der ikke kun l\u00e6nges mod fortiden, men som ogs\u00e5 aner, at hvis det skal kunne g\u00e5 fremtiden i m\u00f8de, s\u00e5 skal de bevare det bedste af fortiden – deres gode hum\u00f8r, deres gensidige tillid, deres hang til \u00f8l og p\u00f8lser. Det vil sige: deres ferier.<\/p>\n

 <\/p>\n

V\u00e9 den, der faldt udenfor. <\/strong><\/p>\n

Men vi skal passe p\u00e5 med glansbillederne. Vi skal ikke male et billede af, at i gamle dage var vi ordentlige mennesker med v\u00e6rdierne i orden.<\/p>\n

Vi er blevet mere indstillede p\u00e5, at hver enkelt skal finde sin egen vej i livet. Men er det s\u00e5 slemt? Vi er<\/em> jo forskellige. Heller ikke tidligere passede<\/em> folk til kasserne. De tilpassede<\/em> sig bare.<\/p>\n

De gamle dage havde ogs\u00e5 deres andel af skinhellige og hyklere. Og den trygge favn og de st\u00e6rke familieb\u00e5nd var ved n\u00e6rmere eftersyn ogs\u00e5 sn\u00e6rende og sn\u00e6vre.<\/p>\n

T\u00e6nk p\u00e5 kontrollen med kvinderne og b\u00f8rnene. \u00a0Det var et samfund, hvor alle kendte deres plads, fordi de var blevet t\u00e6sket til rette – verbalt eller fysisk. Et samfund, hvor det var en almindelig forventning, at far delte lussinger ud og at mester t\u00e6vede l\u00e6rlingene. Hvordan skulle de ellers l\u00e6re at leve op til samfundets normer?<\/p>\n

De fleste l\u00e6rlinge kommer ikke i dag p\u00e5 arbejde af frygt for t\u00e6sk, men fordi de har en bedre fremtid i udsigt. Nogle af dem m\u00e5ske endda af pligt. Ikke overfor mester eller lovens lange arm, men en pligt overfor sig selv. Til at udrette noget konstruktivt i livet og g\u00f8re en forskel for andre. P\u00e5 samme m\u00e5de er det ikke l\u00e6ngere en pligt at g\u00e5 i kirke. Det er et personligt tilvalg, og paradoksalt nok betyder det, at der \u2013 modsat hvad mange tror – de senere \u00e5r er flere og flere, som bruger kirken.<\/p>\n

Selvom vi forelsker os symbolsk i et badehotel hist og her, er det sv\u00e6rt at tro, at vi for alvor vil skrue tiden tilbage. Men m\u00e5ske skal vi overveje, om der er en anden vej frem end h\u00e6mningsl\u00f8s selviscenes\u00e6ttelse?<\/p>\n

M\u00e5ske mangler vi redskaber til at h\u00e5ndtere balancen. Vi har de ydre redskaber: alle har potentielt deres eget nyhedsfeed, hvor de berette hvem de er og hvad de har opn\u00e5et. Men vi mangler de indre redskaber til at vurdere, om det er noget v\u00e6rd. Om vi egentlig er dem, vi gerne vil v\u00e6re. Om vi er gode nok.<\/p>\n

Er vi klar til at g\u00f8re vores pligt uden at skulle f\u00e5 en stjerne p\u00e5 karakterarket? Som \u00a0kaptajn Sullenberger, der kan lande flyet p\u00e5 Hudsonfloden og f\u00e5 alle passagererne ud, men ellers bare helst vil hjem og ikke roses for noget s\u00e6rligt?<\/p>\n

M\u00e5ske handler det bare om, at ingen er perfekte. At alle kan f\u00f8le sig som bedragere. Men at man kan v\u00e6re god nok alligevel. Eller i et kristent perspektiv, at man altid allerede<\/em> er elsket – uanset ens synder.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Hvad har flyskam, Svinkl\u00f8v Badehotel og Det Nye Testamente til f\u00e6lles?” Det er temaet i min artikel i Kirken I K\u00f8benhavns debatmagasin fra december 2019. Da magasinet i sig selv ikke er i almindelig handel (da det prim\u00e6rt udsendes til pr\u00e6ster m.m. i K\u00f8benhavns Stift), har jeg f\u00e5et lov til at optrykke artiklen i dens … L\u00e6s mere Det indre og det ydre<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,10,17,18],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2837"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2839,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2837\/revisions\/2839"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}