![\"Liceu](\"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/images\/bolivia\/liceu.jpg\")
<\/p>\nHer er en artikel, som det desv\u00e6rre ikke lykkedes mig at f\u00e5 trykt i en dansk avis. Der er ingen i DK som interesserer sig for Bolivia, har jeg fundet ud af. Synd for dem. Jeg synes Havets Dag er noget af det mest bizarre jeg har oplevet. L\u00e6s selv…Der er billeder til sidst i artiklen.<\/p>\n
Dr\u00f8mme om en fjern kyst<\/b><\/p>\n
Bolivia og havet. Pr\u00e6sident Mesa udtaler, at \u201ddet er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv eller d\u00f8d at f\u00e5 havet tilbage\u201d. Men er havet virkelig det vigtigste problem for den kriseramte lantinamerikanske nation?<\/p>\n
Af Lars Hvidberg<\/p>\n
Tirsdag den 23. marts marcherede en enorm procession igennem La Paz, Bolivias hovedstad, som en bizar blanding af studenternes translokationsdag, en byfest og Den R\u00f8de H\u00e6rs 1. maj parade. Hele den skoleuniformkl\u00e6dte gymnasieungdom var p\u00e5 gaden med faner og bannere, ledsaget af utallige larmende orkestre, milit\u00e6rpoliti i gallauniformer og enarmede krigsveteraner. Nok fik eleverne en fridag i solskinnet, men baggrunden var skam alvorlig nok, og det s\u00e5s p\u00e5 den ivrige trommen og marcheren, ledsaget af nationalhymen fra unge struber.<\/p>\n
<\/p>\n
Men det var ikke en strejke der markeredes, og heller ikke grundlovsdag eller en demonstration for \u00f8konomisk lighed. Det var Havets Dag, \u201dDia del Mar\u201d, 125 \u00e5r siden Bolivia mistede adgangen til Stillehavet i krig mod Chile, 1879.<\/p>\n
\u201d125 \u00e5rs sk\u00e6ndsel. Vi studerer og arbejder for at genvinde havet!\u201d, stod der p\u00e5 et banner b\u00e5ret af alvorlige, unge kvinder, som marcherede i takt til stortrommer og tubaer. Tabet af havet er et nationalt traume, og en enorm m\u00e6ngde national identitet er investeret i det opbyggelige projekt at \u201dgenvinde havet\u201d.<\/p>\n
Det er ikke for sjov: Det bolivianske forsvarsministeriums logo er en havfugl og har som motto p\u00e5 deres brevpapir \u201dvi vil genvinde havet\u201d. \u201dHavet som vi mistede\u201d er forsideartiklen i magasinet Zoom, og det er en historie der virker som et uudt\u00f8mmeligt reservoir for bolivianerne. Forleden afholdtes en st\u00f8ttekoncert under mottoet \u201dQuiero el mar a Bolivia\u201d \u2013 Jeg vil have havet til Bolivia. En lokal radiostation spiller hver eneste dag kl. 12 en sang om at \u201dgenvinde havet\u201d og s\u00e5dan kunne man blive ved. Hvis den bolivianske filmindustri havde midler til at lave en episk storfilm a la Borte med Bl\u00e6sten, ved man godt hvad den ville handle om: \u201dHvordan vi mistede havet\u201d. Faktisk er den allerede lavet. Den er af instrukt\u00f8ren Antonio Eguino, og hedder Amargo Mar<\/i>, hvilket betyder \u2019Det bitre hav\u2019, fra 1984.<\/p>\n
Det kan virke m\u00e6rkeligt for en dansker. Vi har jo ogs\u00e5 Dybb\u00f8l M\u00f8lle og 9. april, men tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r. S\u00e5dan er det ikke i Bolivia. Selv sindige akademikere kan fare i flint, hvis man fors\u00f8ger at sp\u00f8ge med deres alvor om en begivenhed, der trods alt h\u00f8rer til Ruder Konges tid. Men tabet af havet har mytisk karakter, det er et symbol p\u00e5 Bolivias lidelser og en velkommen simpel \u00e5rsag til alle problemerne. \u201dHvis bare vi havde havet\u201d, synes devisen at v\u00e6re, \u201ds\u00e5 var alt godt\u201d.<\/p>\n
Og det var det m\u00e5ske ogs\u00e5, for tabet af havet var startskuddet til en lang nedtur for Bolivia, hvor den ellers lovende stat fik sit territorium halveret i krige med nabostater som Brasilien og Paraguay, v\u00e6rst i Chacokrigen 1932-1935, der m\u00e5lt i forhold til indbyggertal var af en det 20. \u00e5rhundredes blodigste. Og al den elendighed p\u00e5 grund af havet, siger man, og glemmer beh\u00e6ndigt den enorme optur i mineindustrien i de samme \u00e5r.<\/p>\n
Havet Dag finder sin konklusion p\u00e5 Plaza Abaroa, som er opkaldt efter Stillehavskrigens helt \u2013 if\u00f8lge legenden den eneste, der ikke var d\u00f8den n\u00e6r af druk da chilenerne meget snedigt angreb Bolivia p\u00e5 karnevalets h\u00f8jdepunkt, hvor nationen traditionelt ligger i sprit. Eduardo Abaroa omkom selv p\u00e5 slagmarken, men hyldes den 23. marts hvet \u00e5r, kl. 12 med en traditionsrig tale til det k\u00e6mpe optog, efterfulgt af dagens n\u00e6sten surreelle h\u00f8jdepunkt, afspilningen under and\u00e6gtig tavshed, af en b\u00e5ndoptagelse af lyden af havet, komplet med m\u00e5geskrig og en tudende damper. Det er b\u00e5de et smukt \u00f8jeblik af national samh\u00f8righed, og et dybt bizart ritual, fjernt fra enhver virkelighed.<\/p>\n
Der er noget paradoksalt ved det n\u00e6sten krampagtige fokus p\u00e5 national enhed i Havets Dag, for er bolivianerne samlede om havet, s\u00e5 er de splittet om stort set alt andet. Det utroligt smukke og righoldige land deler sig voldsomt mellem rig og fattig, by og land, den indianske og forarmede majoritet og det velst\u00e5ende mindretal af europ\u00e6iske efterkommere. Ejendommene er p\u00e5 f\u00e6rre h\u00e6nder end godt er, bureaukratiet er korrupt og byzantinsk, og privat initiativ umuligt uden forbindelser p\u00e5 h\u00f8jeste sted.<\/p>\n
Det er ikke meget mere end fem m\u00e5neder siden at landets folkevalgte pr\u00e6sident Gonzalo Sanch\u00e9z de Lozada, kaldet \u2019Goni\u2019, stak halen mellem benene og flygtede fra et blodigt opr\u00f8r blandt indianerne og minearbejderne i El Alto, den eksplosivt voksende og kaotiske forstad til La Paz, der nu er en selvst\u00e6ndig by. \u2019Goni asesino\u2019 – Goni er en morder – st\u00e5r der nu p\u00e5 husv\u00e6ggene om Gonis fors\u00f8g p\u00e5 at holde p\u00e5 magten, der kostede mere end 80 mennesker livet. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er om Gonis efterf\u00f8lger, Carlos Mesa, der p.t. er den mest popul\u00e6re pr\u00e6sident i lange tider, snart kommer til at g\u00f8re ham turen efter som grafittiens hadeobjekt? Mesa maner til samling og en \u2019social fred\u2019 omkring havet som et symbol p\u00e5 Bolivias fremtid, men han ved ogs\u00e5, at han kommer til at tr\u00e6ffe ubehagelige beslutninger, hvis han skal l\u00f8se landets krise.<\/p>\n
Selvom Bolivia som s\u00e5dan har et enormt potentiale, idet b\u00e5de Andesbjergene og den tilh\u00f8rende jungleregion rummer n\u00e6sten uudt\u00f8mmelige rigdomme i b\u00e5de naturgas, tin, olie og landbrugsprodukter, s\u00e5 har udbyttet \u2013 p\u00e5 trods af Bolivias ih\u00e6rdige nationalisme og enhedstanke – en tendens til enten at forsvinde ud af landet eller ned i alt for f\u00e5 og forkerte lommer. Men det er nu ikke noget en genvindelse af havet kan hj\u00e6lpe p\u00e5, for her skal helt andre boller p\u00e5 suppen, nemlig politiske og \u00f8konomiske reformer, inklusive muligheder for den kontroversielle eksport af naturgas.<\/p>\n
\u2019Goni\u2019 underskrev aftaler med nordamerikanske selskaber om udvindelse af naturgas, men aftalerne var bare ikke gode nok for de meget r\u00f8de, velorganiserede og oftest indianske minearbejdere, der konstant har v\u00e6ret en magtfaktor i landets historie, og som valgte at tage sagen i egen, blodige h\u00e5nd. Nu er der aftaler p\u00e5 vej med b\u00e5de arvefjenden Chile og Argentina, b\u00e5de om gas og om adgang til havet. Men er det godt nok til at tilfredsstille de fattige indianere, der n\u00e6ppe har t\u00e5lmodighed til at vente p\u00e5, at rigdommene m\u00e5ske engang risler ned til dem? Og omvendt: Gassen er jo ikke til gl\u00e6de for nogen, s\u00e5 l\u00e6nge den bare bliver i undergrunden. Det kr\u00e6ver udenlandske investeringer, som de katastrofale erfaringer med nationaliseringen af dele af minedriften i det statslige fallitbo COMIBOL har vist.<\/p>\n
Der er store forventninger til Carlos Mesa, men de f\u00e6rreste venter nok, at han erkl\u00e6rer krig mod Chile for at genvinde kysten, og det er vel strengt taget heller ikke det, Bolivia har brug for. Der er lige nu en optimisme og en tro p\u00e5 fremtiden, men indholdet er meget uklart, og det kan hurtigt vende. S\u00f8rgeligt nok er det eneste, der lige nu kan forene den splittede befolkning, de tr\u00e6tte nationale symboler som \u00f8nsket om at \u2019f\u00e5 havet tilbage\u2019.<\/p>\n
Billeder fra Havets Dag:<\/p>\n
<\/p>\n
Studerende og l\u00e6rere fra Liceu La Paz, som ville have at jeg tog et billede af dem. P\u00e5 skiltet st\u00e5r: “S\u00e5 l\u00e6nge F\u00e6drelandet lever er det vores ideal at redde kysten.”<\/p>\n
![\"Soldater](\"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/images\/bolivia\/soldater.jpg\")
<\/p>\n
Soldater, klar til at genopf\u00f8re slaget i 1879<\/p>\n
![\"Parade,](\"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/images\/bolivia\/parade.jpg\")
<\/p>\n
Parade. P\u00e5 banneret st\u00e5r: “125 \u00e5rs sk\u00e6ndsel. Vi studerer og arbejder for at genvinde havet.”<\/p>\n
![\"Tamburpiger,](\"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/images\/bolivia\/tambur.jpg\")
<\/p>\n
En bonus: S\u00f8de tamburpiger, med lange r\u00f8de st\u00f8vler.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her er en artikel, som det desv\u00e6rre ikke lykkedes mig at f\u00e5 trykt i en dansk avis. Der er ingen i DK som interesserer sig for Bolivia, har jeg fundet ud af. Synd for dem. Jeg synes Havets Dag er noget af det mest bizarre jeg har oplevet. L\u00e6s selv…Der er billeder til sidst i … L\u00e6s mere Havets Dag<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[66],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/455"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=455"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/455\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}