Den regnv\u00e5de katastrofe. Alt var ellers k\u00f8rt op til den helt store nationale manifestation. Siden oktoberurolighederne, har situationen v\u00e6ret ustabil, og regeringen Carlos Mesa g\u00f8r meget for at fors\u00f8ge at skabe en national enighed, en \u2019social pagt\u2019, som pr\u00e6sidenten kalder det. Optakten var \u201dDia del Mar\u201d sidste tirsdag, og hele ugen har politikerne meldt ud med store nationale proklamationer om at Chile m\u00e5 give havet tilbage til Bolivia, i det mindste adgangen til havet. Mesa opfordrer til forhandlinger uden betingelser, og avisernes forsider k\u00f8rer hver dag stort set den samme historie: Giv os havet tilbage! Hvad Chilenerne egentlig t\u00e6nker om historien ved jeg ikke, sikkert nogenlunde det samme som Sverige ville g\u00f8re, hvis Anders Fogh gjorde det til et hovedtema i sin Grundlovstale at \u201ddet er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv eller d\u00f8d for Danmark at f\u00e5 Sk\u00e5ne tilbage!\u201d<\/p>\n
Men hvorom alting er: Denne tirsdag skulle det hele kulminere: Bolivia m\u00f8der Chile i en meget vigtig fodboldkamp p\u00e5 Hernando Siles olympiske stadion i La Paz, og bagefter kampen skulle starte en enorm byfest, hvor 5.500 s\u00e5kaldte diabladas<\/i> (folkedansere kl\u00e6dt ud som dj\u00e6vle), skulle danse 72 timer i tr\u00e6k i k\u00e6mpe optog som en h\u00e5n overfor chilenerne (der bilder sig ind at diabladas<\/i> ogs\u00e5 er en chilensk tradition, hvilket det naturligvis ikke er). Alt var klart til det store brag.<\/p>\n
<\/p>\n
Dem som kender noget til sydamerikanske forhold ved at fodbold her ikke bare er for sjov. T\u00e6nk bare p\u00e5 ham colombianeren som blev pl\u00f8kket efter at have scoret selvm\u00e5l i 1998. Kampen i dag er en del af kvalifikationen (\u2019El Elimination\u2019) til VM i Tyskland i 2006, og da begge lande (der m\u00e5 karakteriseres som tilh\u00f8rende den ringere del af de sydamerikanske hold) har klaret sig la la<\/i> indtil videre, er den rigtig vigtig. For Bolivia er der selvf\u00f8lgelig ekstra stolthed p\u00e5 spil: Nu skal man vise de onde hav-stj\u00e6lere fra det latterlige aflange land, at man mener det alvorligt! Og de har en god chance, regner man med, fordi hold fra andre lande traditionelt har det sv\u00e6rt i den tynde luft og h\u00f8jden i La Paz. (Alts\u00e5: hvis det er problematisk for mig bare at g\u00e5 op af en trappe, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re rent helvede at t\u00e6ske rundt i 90 minutter efter en bold.) \u2013 Men de har ogs\u00e5 h\u00f8je bjerge i Chile, og \u2019el equipo\u2019 har v\u00e6ret p\u00e5 hemmelig tr\u00e6ning, s\u00e5 alt kan ske\u2026<\/p>\n
Jeg selv vil naturligvis gerne se kampen, der starter allerede kl. 16, men det viser sig at v\u00e6re ret besv\u00e6rligt at skaffe billetter. Det kan kun lade sig g\u00f8re at k\u00f8be om mandagen, og da jeg f\u00e5r det at vide temmelig sent, og har spanskundervisning den dag, kan jeg ikke n\u00e5 ud til stadion. Om tirsdagen er der stadig mulighed for at tage ud og k\u00f8be et par sorte billetter, men da jeg ikke har erfaring i den slags, slet ikke i Bolivia, vil jeg ikke tage derud alene. Hvem ved om jeg bliver t\u00f8rret for 300 B og f\u00e5r en busbillet til geng\u00e6ld? Jeg ved ikke hvordan de billetter skal se ud! Desv\u00e6rre kan jeg ikke f\u00e5 fat i de danske, fodboldglade m\u00e6nd jeg har f\u00e5et numrene p\u00e5, og en anden kontakt g\u00e5r ogs\u00e5 galt. Da det desuden begynder at tr\u00e6kke op til regn omkring kl. 13, begynder jeg at opgive. Kl. 14 begynder regnen at piske ned, og jeg v\u00e6lger i stedet at ville finde en caf\u00e9 at se kampen p\u00e5.<\/p>\n
Det viser sig imidlertid ogs\u00e5 at v\u00e6re sv\u00e6rt. I Spanien er der en milliard caf\u00e9er af den slags, men det har man ikke rigtig her, og da kampen tilmed kun vises p\u00e5 en betalingskanal, er det sv\u00e6rt at finde et sted. Jeg st\u00f8der til Caroline og vi springer omkring kl. 16.15 i en taxa og sp\u00f8rger om manden ved hvor man kan se kampen. Det ved han heldigvis, og han h\u00f8rer ogs\u00e5 kampen p\u00e5 radioen. Den st\u00e5r stadig 0-0. Vi k\u00f8rer igennem den silende regn imod Caf\u00e9 Ciudad p\u00e5 Plaza Estudiantes i centrum.<\/p>\n
Men der er noget galt. Da vi k\u00f8rer ind imod byen er der pludselig politi midt p\u00e5 vejen. En kampkl\u00e6dt betjent til venstre for os fyrer gaspatroner af mod noget vi ikke kan se. Vejen er afsp\u00e6rret, vi bliver dirigeret ned at en sidevej. Vi sp\u00f8rger hvad der er galt, og chauff\u00f8ren fort\u00e6ller at der er sprunget to bomber for en halv time siden. \u00c9n i parlamentet og \u00e9n p\u00e5 Plaza Murillo foran parlamentet. Der er b\u00e5de s\u00e5rede og d\u00f8de. Det er en minearbejder som har gjort det. Der r\u00f8g den nationale enhed.<\/p>\n
Inde p\u00e5 caf\u00e9en er stemningen trykket. Det er en meget lokal af slagsen, fyldt med pace\u00f1as (folk fra La Paz), der ville nyde en \u00f8l og se chilenerne blive basket. Men det er g\u00e5et helt anderledes. Bomben har taget stemningen, og jeg ved ikke om landsholdet p\u00e5 banen er p\u00e5virkede, men i hvert fald spiller de ikke s\u00e6rligt godt. Omkring 40 minutter inde i halvlegen scorer Chile, og stemningen ryger helt ned. Jeg synes \u00e6rligt talt det er temmelig trist, for jeg havde godt undt Bolivia lidt medvind. Folk er malet i hovederne med landets farver, men de ser m\u00e6rkeligt blege ud under malingen.<\/p>\n
I anden halvleg g\u00e5r det bedre, og Bolivia har et par rigtig gode chancer, indtil Chile f\u00e5r moslet endnu et m\u00e5l ind, ret tilf\u00e6ldigt og ikke helt retf\u00e6rdigt. Det er s\u00e5 det. Snart efter begynder en pressekonference med pr\u00e6sident Carlos Mesa om bomberne. Caf\u00e9en v\u00e6lger at lade lyden fra konferencen k\u00f8re ind over kampen, s\u00e5 vi stadig ser de pinlige billeder, mens vi h\u00f8rer de endnu mere triste lyde. Det er et decideret surreelt \u00f8jeblik, og stemningen bliver kun endnu d\u00e5rligere. Det var jo slet ikke det som var meningen med den her dag. Bolivia taber 2-0 og n\u00e6ste dag raser aviserne, men det andet fylder nu noget mere.<\/p>\n
Fakta om bomben: Det var en enlig minearbejder ved navn Eustaquio Picachuri, der omkring kl. 11.40 var g\u00e5et ind i annekset til parlamentet p\u00e5 Plaza Murillo medbringende et b\u00e6lte med 20 kilo dynamit og en taske med 20 kilo mere. Han blev tilsyneladende ikke visiteret af sikkerhedsvagterne, og det fortryder de nok i dag. Hvad der herefter skete er omstridt, og vi f\u00e5r nok aldrig detaljerne at vide, men her er et sammenkog: Picachuri \u00f8nskede at protestere imod sin desperate situation: Han var 47 \u00e5r og pensioneret minearbejder, og en del af det som kaldes \u2019Generation Sandwich\u2019, den generation af minearbejdere, som blev fanget af pensionsreformen i 1996, hvor pensionen gik fra en almen socialforsikring til individuelle forsikringer. Givetvis en fornuftig id\u00e9 for landet som helhed, men ikke for dem som kom i klemme.<\/p>\n
Jeg er ikke helt klar over pr\u00e6cis hvordan detaljerne h\u00e6nger sammen, men i hvert fald er m\u00e5ske 2000 minearbejdere stort set uden pensioner, og det er de naturligvis kede af. Som Picachuri sagde det, havde han ingen mad til sine b\u00f8rn, og det var en desperat og ulykkelig handling. Han gjorde meget ud af at det ikke var en terroristisk eller politisk handling, men en desperat mands protest og r\u00e5b om hj\u00e6lp. Ministeren for Pensioner h\u00e6vder at have forhandlet med Picachuri uden resultat, men andre historier g\u00e5r p\u00e5 at politiet optr\u00e5dte meget ubeh\u00f8vlet overfor Picachuri, som de muligvis fors\u00f8gte at skr\u00e6mme til at opgive sit forehavende. Kl. 15.02 detonerede han dynamitten, og muligvis havde han ikke helt regnet med den skade han ville forvolde med 40 kilo dynamit, men to politibetjente, heriblandt en politioberst og en mening betjent, der er far til seks b\u00f8rn, blev spr\u00e6ngt i stumper og stykker af hans \u2019apolitiske handling\u2019. 10 andre blev h\u00e5rdt s\u00e5ret.<\/p>\n
Men ingen vold uden resultat: Der er nu tale om at g\u00f8re noget for at forbedre pensionsordningerne, og Mesa opfordrer endnu engang til en \u2019social pagt\u2019 hvor man m\u00e5 ofre forskellige gruppers privilegier for landets bedste. Det er sikkert sandt, men det h\u00e5rde bliver at bestemme hvem der skal opgive hvilke privilegier. Overklassens adgang til indflydelsesrige poster (det koster fx her i landet 3000 dollars<\/i> at f\u00e5 et diplom s\u00e5 man ogs\u00e5 kan bruge sin selvbetalte uddannelse i \u00f8konomi til noget \u2013 hvilket stort set er ubetaleligt for alle andre end dem som i forvejen har penge), eller minearbejdernes fagforenings krampagtige fastholden i nationaliseringen af mineindustrien og deres modstand imod enhver form for udenlandske investeringer. Det er en ulykkelig situation for den enkelte minearbejder, men fagforeningen som helhed, der er ekstremt r\u00f8d og militant, m\u00e5 tage en stor del af ansvaret for at mineindustrien er i en s\u00e5 miserabel situation som den er i dag. Uden investeringer falder det hele fra hinanden, og det er muligt at man bevarer jobbet i dag, men i morgen g\u00e5r industrien ned. Kan det virkelig passe, at regeringen skal holde liv i industrien som et slags underskudsgivende besk\u00e6ftigelsesprojekt for minearbejderne? Det mener fagforeningen \u00e5benbart.<\/p>\n
Og den store folkefest? Den udeblev. Bandet Jacha Mallku n\u00e5ede lige at spille et par numre, og et hold diabladas<\/i> dansede rundt i gaderne (og flotte er de!), men ved midnat blev festen aflyst grundet sikkerhedsrisikoen. Der g\u00e5r rygter om at Generation Sandwich planl\u00e6gger en st\u00f8ttemarch, der kan ende voldeligt, men endnu er intet sket.<\/p>\n
Alt er fredeligt i de f\u00f8lgende dage, og solen skinner fra en bl\u00e5 himmel hver eftermiddag. La Paz boerne har oplevet v\u00e6rre, og snart vender alt tilbage til det normale, der jo s\u00e5dan set slet ikke er s\u00e5 normalt igen i et ekstraordin\u00e6rt land i en ekstraordin\u00e6r situation.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Den regnv\u00e5de katastrofe. Alt var ellers k\u00f8rt op til den helt store nationale manifestation. Siden oktoberurolighederne, har situationen v\u00e6ret ustabil, og regeringen Carlos Mesa g\u00f8r meget for at fors\u00f8ge at skabe en national enighed, en \u2019social pagt\u2019, som pr\u00e6sidenten kalder det. Optakten var \u201dDia del Mar\u201d sidste tirsdag, og hele ugen har politikerne meldt ud … L\u00e6s mere En sort dag for Bolivia<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[66],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/456"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=456"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/456\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=456"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=456"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=456"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}