{"id":536,"date":"2004-09-23T12:56:14","date_gmt":"2004-09-23T10:56:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=455"},"modified":"2004-09-23T12:56:14","modified_gmt":"2004-09-23T10:56:14","slug":"torben-sangildbr-stjens-stetik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=536","title":{"rendered":"Torben SangildSt\u00f8jens \u00c6stetik"},"content":{"rendered":"

S\u00e5 blev jeg f\u00e6rdig med Torben Sangilds<\/strong> bog “St\u00f8jens \u00e6stetik”, hans universitetsspeciale der i 2003 blev udgivet p\u00e5 Multivers. Sangild er jo en god bekendt og netven, og jeg l\u00e6ser altid hans weblog<\/a> med interesse. Da st\u00f8jrock tilmed s\u00e5dan set er indbegrebet af min musikalske smag, har jeg set frem til at l\u00e6se “St\u00f8jens \u00e6stetik”, der her f\u00e5r et par ord med p\u00e5 vejen – og m\u00e5ske en kommentar fra Torben, hvem ved? Jeg skal vare mine ord med omhu, for jeg ved han sidder p\u00e5 lur, den webtrold. \ud83d\ude09<\/p>\n

Det er en meget original vinkel, Torben Sangild har lagt p\u00e5 st\u00f8jrocken, og jeg mindes ikke en videnskabelig bog der har haft netop d\u00e9n f\u00e6nomenologiske og \u00e6stetiske indgang til rockmusikken, der oftest har v\u00e6ret behandlet stedmoderligt eller sociologisk indenfor videnskaben – sandsynligvis fordi begrebet ‘rock’ er alt for diffust til at rubricere og alt for popul\u00e6rt til at tage alvorligt. P\u00e5 tide at nogen g\u00f8r det – alts\u00e5 tager rocken alvorligt!<\/p>\n

<\/p>\n

‘St\u00f8jrock’ afgr\u00e6nser Torben Sangild som egentlig genre til den form for rock, der spilles med st\u00f8jende guitarer, og som opst\u00e5r omkring 1980 i k\u00f8lvandet p\u00e5 punken, som en del af postpunken p\u00e5 den amerikanske no wave scene, men f\u00f8rst for alvor kommer i s\u00f8gelyset i midtfirserne med The Jesus and Mary Chain<\/strong> og C86-generationen, og som n\u00e5r sit h\u00f8jdepunkt omkring 1990, med My Bloody Valentine<\/strong>s “Loveless”. Da Nirvana<\/strong> i 1992 hittede med “Smells Like Teen Spirit” tr\u00e5dte st\u00f8jen ind p\u00e5 den popul\u00e6rkulturelle scene, og musikverdenen blev aldrig den samme.<\/p>\n

I realiteten best\u00e5r “St\u00f8jens \u00e6stetik” i en unders\u00f8gelse af fire st\u00f8jrock-bands og deres vigtigste plader, hovedsageligt udgivet fra midten af 80’erne og frem til starten af 90’erne. Det er Sonic Youth<\/strong>, The Jesus and Mary Chain, My Bloody Valentine og Band of Susans<\/strong>. Alle fire bands har haft undertegnedes bev\u00e5genhed (har endda v\u00e6ret til koncert med to af dem, og jeg betragter det som min st\u00f8rste musikalske fejltagelse, at jeg ikke tog med til MBV’s koncert i 1992), og det er derfor for mig ogs\u00e5 en m\u00e6rkv\u00e6rdig oplevelse at f\u00e5 sin ‘private’ musik skildret i en videnskabelig afhandling.<\/p>\n

I det hele taget er det morsomt, at den musik som man selv lyttede til i sin tid og som spillede en s\u00e5 vigtig rolle for ens personlige udvikling, nu er blevet (n\u00e6sten) allemandseje. Lidt deprimerende er det ogs\u00e5, for man forestillede sig, at man havde musikken n\u00e6sten for sig selv. Der var ikke mange som lyttede til Pixies<\/strong>, da jeg k\u00f8bte “Bossanova” ca. 1991, men nu har de jo f\u00e5et klassikerstatus – ganske fortjent i \u00f8vrigt. Det samme er sket for My Bloody Valentine, mens jeg personligt (m\u00e5ske sammen med Sangild, n\u00e5r man ser p\u00e5 hans beskrivelse af bandet) venter p\u00e5 at H\u00fcsker D\u00fc<\/strong> opn\u00e5r den anerkendelse som tilkommer deres fantastiske plader.<\/p>\n

St\u00f8j kan v\u00e6re mange ting, men et stykke musik kan kun meget sj\u00e6ldent v\u00e6re udelukkende st\u00f8jende (er det kun st\u00f8j oph\u00f8rer det jo s\u00e5dan set med at v\u00e6re musik). Derfor er st\u00f8jrockbands rockbands, som bruger st\u00f8jen som en eller anden form for virkemiddel ud over en mere eller mindre konventionel rock-struktur, enten som en integreret del af musikken eller som et ekstra lag ovenp\u00e5. St\u00f8jen kan have mange virkninger, og Sangilds gennemgang er fremragende og nuanceret, og er tilmed skrevet indefra, fra en st\u00f8jelskers hjerte, som v\u00e9d hvor smuk st\u00f8jen kan v\u00e6re. Hans gennemgang af st\u00f8jrockens historie og analyserne af de fire bands er meget pr\u00e6cis, og giver kun \u00e9n lyst til at b\u00e5de l\u00e6se og h\u00f8re mere. Det sidste afsnit om st\u00f8j i elektronisk musik er ogs\u00e5 indsigtsfuldt, og jeg skyndte mig da ogs\u00e5 til tastaturet for at finde cd’er p\u00e5 bibliotektet – selvom udvalget desv\u00e6rre er alt for tyndt p\u00e5 de danske hylder.<\/p>\n

Mere problematisk er det at placere st\u00f8jrocken i en overordnet \u00e6stetisk ramme, som i sagens natur (et udvidet speciale) kun kan blive til essayistiske punktnedslag. Nogle af disse er ramt p\u00e5 kornet, med st\u00e6rke gennemgange af metaforer for st\u00f8jen (det brusende og det b\u00f8lgende, det smertefulde og det beskidte), mens andre virker mere forcerede – m\u00e5ske noget som der vil blive r\u00e5det bod p\u00e5 i Torbens phd-afhandling “Objektiv sensibilitet”, som sikkert ogs\u00e5 snart kommer p\u00e5 bog?<\/p>\n

Mest problematisk er efter min mening fors\u00f8gene p\u00e5 at s\u00e6tte st\u00f8jen i relation til en (post)strukturalistisk \u00e6stetik, der unders\u00f8ger st\u00f8jens position overfor andre kulturelle betydninger. Her viser den begr\u00e6nsning sig, som jeg mener er et problem for hele den (grundl\u00e6ggende) Nietzsceanske\/freudianske \u00e6stetik. Denne tilgang, som fx har v\u00e6ret popul\u00e6r hos folk som Kristeva og Serres, som Sangild tr\u00e6kker p\u00e5, men i det hele taget har spillet en stor rolle i universit\u00e6re cirkler, afh\u00e6nger af en meget stringent adskillelse mellem, grundl\u00e6ggende, det rationelle og det irrationelle. De grundl\u00e6ggende mods\u00e6tninger er Nietzsches distinktion mellem det appolinske og det dionysiske – det regulerede og rationelle (liv) versus det vilde og irrationelle (d\u00f8d og genf\u00f8dsel). En distinktion der meget pr\u00e6cist gentages af Frued mellem det rationelle og det irrationelle, prim\u00e6rt i “Kulturens byrde”, hvor der er det rationelles opgave at ‘undertrykke’ det irrationelle, at d\u00e6mme op for beg\u00e6ret, s\u00e5 vi ikke bliver oversv\u00f8mmet.<\/p>\n

Tanken er s\u00e5, at st\u00f8jen kan v\u00e6re med at lukke op for denne urstr\u00f8m af irrationelt indhold, af voldsomme f\u00f8lelser og d\u00f8d – indsat i en \u00e6stetisk konstruktion, der g\u00f8r konfrontationen holdbar og i sidste ende givende, frem for destruktiv. Dette har givetvis noget p\u00e5 sig: Konfrontationen med st\u00f8jen i musikken kan v\u00e6re b\u00e5de voldsom og forl\u00f8sende, men problemet kommer, n\u00e5r man ser p\u00e5 hvad mods\u00e6tningen til st\u00f8jrocken s\u00e5 skulle v\u00e6re. Mods\u00e6tningen til st\u00f8jen i musik er harmonien og rytmen, den gode melodi – hvilket sikkert er rigtigt. Men mods\u00e6tningsparret forskydes, n\u00e5r man fors\u00f8ger at foretage en st\u00f8rre kulturel analyse. Her st\u00e5r man pludselig i den situation, at hvis vi har st\u00f8jen p\u00e5 den ene side – som det farlige og irrationelle, f\u00f8lelsesoverstr\u00f8mmende, det uudsigelige – s\u00e5 m\u00e5(pop) melodien p\u00e5 den anden side v\u00e6re det beherskede, det rationelle og det sproglige. Men det kan jo ikke passe. Der er intet s\u00e5 f\u00f8lelsesfuldt (virkningsm\u00e6ssigt) som en velskruet popsang, der kan f\u00e5 folk til at elske eller tude p\u00e5 kommando – og et velskruet omkv\u00e6d s\u00e6tter sig jo netop (ubevidst) i knolden p\u00e5 \u00e9n, og er fuldst\u00e6ndigt umuligt at f\u00e5 smidt ud. Man kan muligvis komme med et argument her, om poppens disciplinering af f\u00f8lelserne, men jeg mener ikke at det holder. B\u00e5de st\u00f8j og pop handler om f\u00f8lelser, men havner alligevel p\u00e5 hver sin side af det appollinske og dionysiske. Der er noget der skurrer, endnu mere hvis man bruger den freudianske struktur.<\/p>\n

Problemet, tror jeg, ligger i den filosofiske antagelse, at der skulle v\u00e6re en afg\u00f8rende mods\u00e6tning mellem f\u00f8lelser\/beg\u00e6r p\u00e5 den ene side og bevidsthed p\u00e5 den anden side. Det er en tese, der lanceres af Freud, men i henhold til fx kognitivistiske teorier holder den ikke vand. Bevidstheden skal snarere ses som et middel til at realisere<\/em> beg\u00e6ret. Bevidstheden eksisterer udelukkende, fordi organismen beg\u00e6rer, og arbejder villigt sammen med beg\u00e6ret ved at planl\u00e6gge, ved at prioritere og ved at ordne handlingerne fornuftigt. Der er ikke noget der skal ‘undertrykkes’ her, h\u00f8jst noget som skal ordnes: Bevidsthenden og den kausale logik er ikke mods\u00e6tningen til beg\u00e6rets uformelighed, men en forl\u00e6ngelse af det, dets redskab s\u00e5 at sige. Naturligvis er min gennemgang her mest rettet imod den vulg\u00e6rfreudianske tilgang, der muligvis er uretf\u00e6rdig overfor Freud selv, men ikke desto mindre mener jeg, at der er noget om snakken.<\/p>\n

Denne lille bem\u00e6rkning beh\u00f8ver ikke have nogen overordnet indvirkning p\u00e5 Sangilds unders\u00f8gelse af “St\u00f8jens \u00e6stetik”, der som helhed er meget anbefalelsesv\u00e6rdig, men kan m\u00e5ske ses som et korrektiv til den filosofiske overbygning han bruger, og som for mig at se ikke holder hele vejen, men simpelthen er for internt mods\u00e6tningsfuld til at kunne give fuldt udbytte. Jeg tror at man med fordel ogs\u00e5 ville kunne se p\u00e5 kognitivistiske bevidsthedsteorier, for at unders\u00f8ge st\u00f8jens \u00e6stetik. Men det kan jo v\u00e6re, at Torben har en kommentar?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 blev jeg f\u00e6rdig med Torben Sangilds bog “St\u00f8jens \u00e6stetik”, hans universitetsspeciale der i 2003 blev udgivet p\u00e5 Multivers. Sangild er jo en god bekendt og netven, og jeg l\u00e6ser altid hans weblog med interesse. Da st\u00f8jrock tilmed s\u00e5dan set er indbegrebet af min musikalske smag, har jeg set frem til at l\u00e6se “St\u00f8jens \u00e6stetik”, … L\u00e6s mere Torben SangildSt\u00f8jens \u00c6stetik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,21],"tags":[72],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/536"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=536"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/536\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=536"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=536"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=536"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}