I forbindelse med et filmprojekt har jeg sammensat en lille, meget selektiv liste over litteratur (b\u00e5de sk\u00f8n- og historisk) om Bes\u00e6ttelsen 1940-45, som jeg synes er v\u00e6rd at l\u00e6se. Den er skrevet til en pjece til biblioteket, s\u00e5 den er ment til den interesserede, almene l\u00e6ser. Du er meget velkommen til at give dit besyv med om dine yndslingstitler (eller hadetitler…)<\/p>\n
Bes\u00e6ttelseslitteratur<\/strong><\/p>\n I mods\u00e6tning til p\u00e5 filmomr\u00e5det er omfanget af litteratur om bes\u00e6ttelsen helt uoverskueligt: Snart hver en lille afkrog af Danmark har f\u00e5et sin egen kr\u00f8nike med historier fra modstandskampen, og modstandsfolkene har selv v\u00e6ret s\u00e6rdeles aktive b\u00e5de med at indsamle beretninger, og med at skrive deres selvbiografier. Indenfor historieforskningen har bes\u00e6ttelsen og dens mange b\u00e5de milit\u00e6re, politiske og \u00f8konomiske aspekter fremkaldt et v\u00e6ld af litteratur, og str\u00f8mmen forts\u00e6tter den dag i dag. Et overblik kan derfor ikke andet end skimme overfladen p\u00e5 den enorme m\u00e6ngde litteratur, og der opfordres til at man s\u00f8ger p\u00e5 egen h\u00e5nd \u2013 b\u00e5de hos biblioteket, p\u00e5 Internettet og fx i Frihedsmuseets omfattende arkiver.<\/p>\n <\/p>\n Erindringslitteraturen<\/strong><\/p>\n Allerede i befrielsessommeren udkom de f\u00f8rste beretninger om forskellige aspekter af bes\u00e6ttelsestiden: der var f\u00f8rst og fremmest tale om sabot\u00f8rfort\u00e6llinger af den mere kul\u00f8rte slags, som man allerede havde kunnet l\u00e6se i de forskellige illegale blade under krigen, fx den sensationslystne Stikker likvideres<\/em> (1945) af pseudonymet \u2019Otto Ark\u2019, som modstandsfolkene endda fik nedlagt fogedforbud imod.<\/p>\n Snart begyndte dog ogs\u00e5 at udkomme en r\u00e6kke v\u00e6gtige samlinger af afd\u00f8de modstandsfolks erindringer og breve. St\u00e6rkest st\u00e5r her den lille bog De sidste timer<\/em> (1945), der indeholder de sidste breve fra de 107 modstandsfolk, tyskerne henrettede under krigen. Det er gribende og tankev\u00e6kkende l\u00e6sning, selvom der s\u00e5dan set bare er tale om breve til familie og efterladte. Modstandsfolkene fremst\u00e5r t\u00e6nksomme og velformulerede og rystende afklarede, deres unge alder og situationen taget i betragtning. P\u00e5 samme m\u00e5de blev modstandsmanden Kim Malthe Bruuns breve fra f\u00e6ngslet udgivet som en selvst\u00e6ndig bog, Kim<\/em> (1945). Ogs\u00e5 med Poul Borchsenius\u2019 Bogen om Leif<\/em> (1946) mindedes de d\u00f8de \u2013 her Einar S\u00f8rensen med kodenavnet \u2019Leif\u2019, der arbejdede som likvidator i Jylland og begik selvmord i september 1945.<\/p>\n De overlevende modstandsfolk havde imidlertid ogs\u00e5 deres besyv at give med. Hans Edvard Teglers, der som kun 19-\u00e5rig blev topleder i Holger Danske-organisationen, udgav ogs\u00e5 i 1945 sine erindringer, K\u00e6mp for alt hvad du har k\u00e6rt<\/em>, en fremragende og n\u00f8gtern lille bog, der beskriver det d\u00f8dsensfarlige arbejde indefra. Teglers udgav i 1961 en r\u00e6kke interviews med andre ledende modstandsfolk i Sabotage \u2013 amat\u00f8rernes opr\u00f8r<\/em>. Af andre vellykkede erindringsb\u00f8ger kan n\u00e6vnes Hugo Horwitz\u2019 En sabot\u00f8rs erindringer<\/em> (1964, udgivet som Profession Sabot\u00f8r i 1983) og Gunnar Dyrberg<\/em>s Kom maj… (1989), der er dagbogsnotater fra den meget aktive modstandsmands befrielsesdage.<\/p>\n J\u00f8rgen R\u00f8jel har fors\u00f8gt at samle tr\u00e5dene i Holger Danske rejser sig<\/em> (1993), der bygger p\u00e5 forskellige Holger Danske-folks beretninger og ser krigen fra deres perspektiv. En anden Holger Danske-mand, J\u00f8rgen Kieler, har udgivet flere monumentale b\u00f8ger om bes\u00e6ttelsen, heriblandt Nordens l\u00e6nkehunde<\/em> (1993) og Hvorfor gjorde I det?<\/em> (2001). Fra modstandsgruppen Bopa har bl.a. B\u00f8rge Houmann, J\u00f8rgen Jespersen og Erling Andresen skrevet erindringsb\u00f8ger, og lederne B\u00f8rge Brandt og Kaj Christiansen indsamlede beretninger i Bopa \u2013 sabotage<\/em> (1962).<\/p>\n Historievidenskabelig litteratur<\/strong><\/p>\n I sommeren 1945 udgav modstandsgruppen Frit Danmark sin store Hvidbog<\/em> om bes\u00e6ttelsestiden, der samlede en lang r\u00e6kke meget vigtige kildetekster og statistikker, prim\u00e6rt til brug i det forest\u00e5ende retsopg\u00f8r. Den er stadig uomg\u00e6ngelig som kildeskrift.<\/p>\n P\u00e5 den forskningsomr\u00e5det er der ingen over og ingen ved siden af J\u00f8rgen H\u00e6strup, hvis hovedv\u00e6rker Kontakt med England<\/em> (1954) og Hemmelig alliance<\/em> (1959) beskrev modstandsbev\u00e6gelsens opst\u00e5en i samarbejdet med Vestmagterne. Selvom historien bestemt ikke var gnidningsfri i H\u00e6strups udgave, var beskrivelse alligevel den klassiske konsensusfort\u00e6lling – den \u2019nationale\u2019 fort\u00e6lling om den gryende selvbevidsthed hos den danske modstandsbev\u00e6gelse, som i l\u00f8bet af krigen kom til at repr\u00e6sentere \u2019hele folket\u2019 og s\u00e5ledes reddede den nationale \u00e6re, der havde lidt skibbrud i 1940.<\/p>\n H\u00e6strups version har siden \u2013 ikke uden grund, for det er et formidabelt stykke arbejde – v\u00e6ret g\u00e6ldende i den danske historieforskning, og selv de historikere som er blevet opfattet som revisionistiske i forhold til H\u00e6strup, har mere set deres arbejde som \u2019tilf\u00f8jelser\u2019 end som et egentligt opg\u00f8r. H\u00e6strup forfattede ogs\u00e5 Bes\u00e6ttelsens Hvem-Hvad-Hvor<\/em> i 1965 og senere …til landets bedste<\/em> (1966-1971), en problematiserende beskrivelse af samarbejdspolitikken, hvor danske politikere s\u00f8gte at samarbejde med den tyske bes\u00e6ttelsesmagt, angiveligt for at sk\u00e5ne landet fra \u00f8del\u00e6ggelser.<\/p>\n Langsomt kom der dog ogs\u00e5 grimme ridser i lakken, og historikere begyndte at fokusere mere p\u00e5 mods\u00e6tningerne i den danske befolkning, frem for f\u00e6llesskabet, som den klassiske konsensushistorie om \u2019De Fem Forbandede \u00c5r\u2019 havde beskrevet. De havde jo trods alt ikke v\u00e6ret lige forbandede for alle danskere, og der havde v\u00e6ret b\u00e5de vindere og tabere, hvilket fx de mange stikkerlikvideringer var et bevis p\u00e5 \u2013 et bet\u00e6ndt emne, der blev ved med at dukke op. Samtidigt f\u00f8lte en r\u00e6kke kommunistiske modstandsfolk som Hans Scherfig, Hans Kirk og Carl Madsen, at den kommunistiske indsats blev nedgjort og de deltog i polemikken, den sidste med selvbiografien Vi skrev loven<\/em> (1968).<\/p>\n Historikeren Aage Trommer satte med Jernbanesabotagen<\/em> (1973) sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den milit\u00e6re virkning af modstandsbev\u00e6gelsens finest hour, hvilket fik mange frihedsk\u00e6mpere op af stolen. I 1979 udgav Hans Kirchhoff trebinds-v\u00e6rket Augustopr\u00f8ret<\/em> om de voldsomme og konfliktfyldte begivenheder op til samarbejdspolitikkens endelige sammenbrud 29. august 1943, og med Ditlev Tamm\u2019s unders\u00f8gelse af Retsopg\u00f8ret efter bes\u00e6ttelsen<\/em> (1984) var billedet af det harmoniske folks kamp mod bes\u00e6tterne definitiv brudt i tusind stykker: Der var mange forskellige grupperinger i det danske folk og mange modsatrettede interesser, og enheden mellem politikere og modstandsfolk havde for det meste en rent teoretisk karakter \u2013 i perioder af bes\u00e6ttelsen var man langt t\u00e6ttere p\u00e5 borgerkrig end p\u00e5 national enhed.<\/p>\n Claus Bryld og Anette Warring gav i Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em> (1999) et godt indblik i hvordan kampen om historien og retten til at fortolke den har foreg\u00e5et i Danmark \u2013 en bog der startede en k\u00e6mpe debat. Bryld har ogs\u00e5 selv i den lille erindringsbog Hvilken befrielse?<\/em> (1995) skrevet om hvordan det var at vokse op som s\u00f8n af en af de ledende danske nazister, og dermed befinde sig p\u00e5 \u2019den anden side\u2019.<\/p>\n Den splittelse i det danske folk, som for den historiske forskning havde v\u00e6ret s\u00e5 tydelig i s\u00e5 mange \u00e5r, n\u00e5ede omkring \u00e5rtusindskiftet endelig ud til en bredere offentlighed, der nu var i stand til at acceptere et mere nuanceret billede end Matadors. Journalisten Peter \u00d8vig Knudsen udgav Efter drabet<\/em> (2001), som indeholdt interviews med en r\u00e6kke modstandsfolk om stikkerlikvideringerne. Bogen tegnede et meget mudret billede af beslutningsprocessen bag drabene, men kom ogs\u00e5 om bag glansbilledet af modstandskampen med en r\u00e6kke meget \u00e6rlige portr\u00e6tter, der kunne give et mere realistisk billede af hvad partisankrig p\u00e5 dansk vil sige. Emnet var allerede ber\u00f8rt i Stefan Emkj\u00e6rs Stikkerdrab<\/em> (2001), der pointerede, at en del af likvideringerne var sket p\u00e5 meget lemf\u00e6ldigt grundlag, og at den officielle p\u00e5stand om at der kun skete \u20199 fejltagelser\u2019 n\u00e6ppe holdt.<\/p>\n En detaljeret unders\u00f8gelse af de flere tusind danske SS-soldater viste i Under hagekors og Dannebrog<\/em> (1998, Claus Bundg\u00e5rd Nielsen, Niels Bo Poulsen, Peter Scharff Smith), at de \u00f8stfrontfrivillige hverken var mere t\u00e5belige eller kriminelle end gennemsnitsbefolkningen, mens Rasmus Kreth og Michael Mogensens i Flugten til Sverige<\/em> (1995) satte sk\u00e5r i den nationale stolthed, da de viste at j\u00f8detransporterne havde bragt stor \u00f8konomisk fortjeneste til de frelsende fiskere.<\/p>\n Forretningslivets indsats og samarbejde med bes\u00e6ttelsesmagten fik ogs\u00e5 et skud fra boven med den journalistiske Krigens k\u00f8bm\u00e6nd<\/em> (2000) af Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, der viste hvordan danske virksomheder som fx Riffelsyndikatet af profit\u00e5rsager var g\u00e5et endda meget langt i samarbejdet. Ogs\u00e5 historikeren Steen Andersen p\u00e5viste stor vilje til tilpasning fra danskernes side i Danmark i det tyske storrum<\/em> (2004), og flere unders\u00f8gelser er p\u00e5 vej. Det mere nuancerede billede og den nye forskning har f\u00e5et en god opsamling i Gads leksikon om dansk bes\u00e6ttelsestid 1940-1945 (2002), redigeret af Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer.<\/p>\n Paradoksalt nok er de nye mere nuancerede billeder af bes\u00e6ttelsen blevet fulgt op fra historikernes side med en stadig st\u00f8rre respekt for samarbejdspolitikken, og is\u00e6r den f\u00f8r s\u00e5 forhadte Scavenius, der nu \u2013 pludselig sat i b\u00e5d med den modstandsbev\u00e6gelse, han gjorde alt for at bek\u00e6mpe \u2013 skildres som manden der n\u00e6rmest reddede det danske demokrati. Fx i Bo Lidegaards Overleveren<\/em> (2004).<\/p>\n Sk\u00f8nlitteratur om bes\u00e6ttelsen<\/strong><\/p>\n I 1944 udkom illegalt antologien Der br\u00e6nder en ild<\/em>, som indeholdt mange fine digte og andre tekster, bl.a. af Martin A. Hansen og Benny Andersen. Pengene fra udgivelsen gik til modstandsarbejdet, og bogen blev udgivet legalt af Gyldendal i 1945.<\/p>\n Krigere uden vaaben<\/em> (1943) var titlen p\u00e5 den eneste digtsamling modstandsmanden Morten Nielsen n\u00e5ede at udgive, f\u00f8r han blev en af \u2019de unge d\u00f8de\u2019 ved (sandsynligvis) en v\u00e5deskudsulykke i 1944. Bogen handler ganske vist kun indirekte om bes\u00e6ttelsen, men giver et godt indblik i dele af modstandsbev\u00e6gelsens m\u00e5de at se verden p\u00e5.<\/p>\n Selvom digtere og kunstnere som helhed glimrede ved deres frav\u00e6r i modstandsbev\u00e6gelsen, skrev forfatteren Ole Juul som landflygtig sin De r\u00f8de enge<\/em> i Sverige. Bogen blev med stor succes udgivet og filmatiseret i 1945. Med omvendt fortegn blev Knud S\u00f8nderbys eneste originalmanuskript til spillefilmen Den usynlige h\u00e6r<\/em> (1945) omarbejdet til en succesfuld \u2019novelization\u2019. Siden udkom en lang r\u00e6kke sabot\u00f8rromaner af meget svingende kvalitet.<\/p>\n Hans Scherfig, som deltog i modstandsbev\u00e6gelsen, gav sin syrligt satiriske (og kommunistiske) udgave af bes\u00e6ttelsestiden med Frydenholm<\/em> (1962), der skildrer krigens indvirkning p\u00e5 et lille samfund, og skelner temmelig skarpt mellem modstandsfolk, opportunister og nazister (der ikke bare er onde, men ogs\u00e5 seksuelt depraverede). Hans Kirk skrev fra samme synsvinkel om v\u00e6rnemageri i Klitgaard og S\u00f8nner<\/em> og Dj\u00e6velens penge<\/em> (begge 1952).<\/p>\n Flere nuancer kom der i Tage Skou-Hansens De n\u00f8gne tr\u00e6er<\/em> (1957), et hovedv\u00e6rk i bes\u00e6ttelseslitteraturen, der betonede forskellen mellem det dr\u00f8mmeriske og idealistiske menneske og det handlende menneske. Ogs\u00e5 Erik Aalb\u00e6k Jensen betonede nuancerne i flere bes\u00e6ttelsesromaner, bl.a. Kridtstregen<\/em> (1977), der fors\u00f8gte at s\u00e6tte sig ind i de danske \u00f8stfrontfrivilliges situation. I det hele taget har sk\u00f8nlitteraturen sammen med den historiske forskning v\u00e6ret det sted hvor nuancerne f\u00f8rst har vist sig, somme tider \u00e5rtier f\u00f8r de tog deres indtog i den brede offentlighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I forbindelse med et filmprojekt har jeg sammensat en lille, meget selektiv liste over litteratur (b\u00e5de sk\u00f8n- og historisk) om Bes\u00e6ttelsen 1940-45, som jeg synes er v\u00e6rd at l\u00e6se. Den er skrevet til en pjece til biblioteket, s\u00e5 den er ment til den interesserede, almene l\u00e6ser. Du er meget velkommen til at give dit besyv … L\u00e6s mere Bes\u00e6ttelseslitteratur<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[148],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/627"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=627"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/627\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=627"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=627"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=627"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}