{"id":657,"date":"2005-07-05T13:16:52","date_gmt":"2005-07-05T11:16:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=587"},"modified":"2005-07-05T13:16:52","modified_gmt":"2005-07-05T11:16:52","slug":"hj%c3%a6lp-til-selvhj%c3%a6lp","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=657","title":{"rendered":"Hj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp?"},"content":{"rendered":"

I morgen starter det meget omtalte G8-m\u00f8de<\/strong> i Edinburgh, hvor de s\u00e5kaldte ‘rige lande’ skal diskutere forskellige \u00f8konomiske og politiske emner, og for femte \u00e5r i tr\u00e6k eller noget i den stil st\u00e5r Afrika \u00f8verst p\u00e5 to-do listen. Hvad i alverden skal man stille op med Afrika (syd for Sahara), der de fleste steder har st\u00e5et i stampe siden kolonitiden? Nogle steder er det endda g\u00e5et temmelig kraftigt tilbage, som i Congo, men der er naturligvis ogs\u00e5 lyspunkter, f\u00f8rst og fremmest Sydafrika og Uganda, hvor det omsider er lykkedes at skabe b\u00e5de politisk og \u00f8konomisk fremgang – s\u00e5 l\u00e6nge det varer.<\/p>\n

For en gangs skyld har m\u00f8det f\u00e5et stor opm\u00e6rksomhed ud over sn\u00e6vre cirkler, og senest i l\u00f8rdags s\u00e5 vi en r\u00e6kke k\u00e6mpe koncerter, under titlen Live8<\/strong> – Make Poverty History<\/a>. Fokus er direkte p\u00e5 at f\u00e5 ‘den rige verden’ til at \u00e6ndre politik: sk\u00e6re ned p\u00e5 landbrugsst\u00f8tten, give st\u00f8rre bistand, give afkald p\u00e5 krav om liberaliserende reformer, m.m. Man kan l\u00e6se meget mere p\u00e5 MPH’s hjemmeside om hvad det egentlig er man har st\u00f8ttet op omkring, hvis man sad foran tv i l\u00f8rdags og s\u00e5 de guitarsvingende mangemillion\u00e6rer klappe hinanden p\u00e5 skuldrene. Men man kan sp\u00f8rge sig selv om, hvor meget udviklingshj\u00e6lp egentlig hj\u00e6lper. En ny rapport fra IPN<\/a> s\u00e6tter i hvert fald store sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved effektiviteten af hj\u00e6lpen. Det er jo ikke h\u00e5nd\u00f8rer, der er brugt p\u00e5 bistand – det handler om millarder og atter millarder af kroner, og alligevel er de lande som har modtaget mest, de fattigste. Det maner til eftertanke.<\/p>\n

Jeg skal v\u00e6re den f\u00f8rste til at udtrykke min st\u00f8tte til arrangementet. Det er fint, at der kommer mere fokus p\u00e5 udviklingslandene og de problemer der m\u00f8der dem. At presset ogs\u00e5 virker, viser de seneste positive meldinger om afskaffelsen<\/a> af EU og USA’s landbrugsst\u00f8tte. Det er positive signaler, og selv de forskellige ulands-NGO’ere har omsider indset fornuften i frihandel – i det mindste, n\u00e5r den gavner ‘de fattige’.<\/p>\n

Eller har de? N\u00e5r man l\u00e6ser MPH’s hjemmeside kommer der tvetydige signaler: p\u00e5 den ene side er klart, at frihandel vil gavne de fattige lande, der kan producere til lave priser. P\u00e5 den anden side er man alligevel imod, at ulandene skal \u00e5bne deres egne markeder – i stedet sl\u00e5s til lyd for at regeringerne i ulandene skal have ret til at ‘beskytte’ deres markeder og industrier imod den farlige nyliberale konkurrence. Det er en politik, som mange lande har fors\u00f8gt sig med i mange \u00e5r, og den har ikke f\u00f8rt noget godt med sig. B\u00e5de Indien og Kina f\u00f8rte netop denne politik med katastrofal mangel p\u00e5 succes – den \u00f8konomiske v\u00e6kst kom f\u00f8rst, da de \u00e5bnede deres markeder.<\/p>\n

MPH har naturligvis ret i, at den ‘frihandel’ G8 hidtil har pr\u00e6senteret os for, ikke har v\u00e6ret reel frihandel i mange henseender. De rige lande har netop beskyttet deres egne industrier imod konkurrence, og det har kostet dyrt – b\u00e5de for de rige og de fattige lande. Det har v\u00e6ret en dum og amoralsk politik, og det er vigtigt at \u00e6ndre p\u00e5 den – men det g\u00f8r man ikke ved at argumentere for ulandenes ret til at beg\u00e5 de samme dumheder som de rige lande.<\/p>\n

Problemet er her to ting: for det f\u00f8rste er MPH og dem der st\u00f8tter op omkring projektet ramt af akut eurocentrisme<\/em>, i den forstand, at man forestiller sig, at fattigdom i verden prim\u00e6rt er et politisk problem, der har sin grund i de vestlige lande – og at det er op til os at frelse afrikanerne fra fattigdom. Det er den samme logik man l\u00e6gger for dagen i de vestlige samfund internt, popul\u00e6rt sagt: de fattige er fattige, fordi de rige er egoister. I sidste ende er det den samme gamle sang om de dumme negre, der ikke kan finde ud af noget, hvorfor det er den hvide mands byrde at vise dem vejen. Vi b\u00f8r selvf\u00f8lgelig lade v\u00e6re med at sp\u00e6nde ben for dem, som vi hidtil har gjort, men i sidste ende bunder fattigdomsproblemerne i politiske problemer i udviklingslandene selv, ikke i den forstand at man ikke kan ‘blive enige’ (for det kan man ofte om de mest t\u00e5belige ting, som at nationalisere olien i Venezuela o.l.), men at man ikke har tilstr\u00e6kkelige politiske og juridiske institutioner til at sikre frie markeder, privat ejendomsret og individets ukr\u00e6nkelighed.<\/p>\n

I praksis er de fattige lande politiske oligarpoler, hvor voldsmonopolet (hvis det overhovedet eksisterer) kun bruges til at sikre sn\u00e6vre magtinteresser, i stedet for at sikre alle, s\u00e5dan som det burde. Politiet er i disse lande ikke til stede for at sikre borgerne mod overgreb, men for at sl\u00e5 demonstranter i hovedet, arrestere politiske modstandere og udplyndre befolkningen. Der er tale om vekslende grader af gangsterstyre, det v\u00e6re sig socialistisk eller kapitalistisk orienteret – ogs\u00e5 selvom fx et sydamerikansk land som Bolivia har et enormt bureaukrati og en politisk offentlighed. For selv n\u00e5r ejendomsretten respekteres, er der kun tale om den formelle ejendomsret, den der findes p\u00e5 papiret. Men for de fleste fattige g\u00e6lder det, at deres fattigdom er uformel, ikke anerkendt af voldsmonopolet og derfor ikke st\u00e5r under dets beskyttelse. Man bor p\u00e5 ‘offentlig’ jord, selvom man har bygget sit eget hus og v\u00e6rksted – og kan n\u00e5r som helst blive smidt ud til fordel for en rigmand, der bestikker en politiker, eller simpelthen bulldozet ned<\/a> af en kriminel diktator.<\/p>\n

Det er n\u00e6sten umuligt for dem, der ikke er ‘inde i varmen’, at optage et l\u00e5n til at iv\u00e6rks\u00e6tte en virksomhed, eller f\u00e5 anerkendt sin ejendom, fordi bureaukratiet er uigennemtr\u00e6ngeligt (bortset fra dem med de rette forbindelser), fx tager det mange, mange \u00e5r og utallige bes\u00f8g hos papirnusserne, at f\u00e5 lov til at f\u00e5 anerkendt sin slumejendom af kommunen. Det – og meget mere – kan man l\u00e6se i dette interview<\/a> med den peruvianske \u00f8konom Hernando de Soto, som har skrevet flere b\u00f8ger om emnet, fx The Mystery of Capital<\/a>. Pointen er her, at de s\u00e5kaldte fattige s\u00e5dan set har b\u00e5de initiativ, muligheder og kr\u00e6fter til at arbejde sig ud af fattigdommen – hvis de f\u00e5r lov af det juridiske system. Det f\u00e5r de ikke, som det er nu, og det er der ikke noget som tyder p\u00e5, at MPH vil lave om p\u00e5: tv\u00e6rtimod er fokus hele tiden p\u00e5, hvad forskellige regeringer skal g\u00f8re, n\u00e5r problemet som oftest har v\u00e6ret regeringerne selv og deres kr\u00e6nkelser af borgernes ejendomsret, det v\u00e6re sig individer eller indianerstammer.<\/p>\n

Det positive er imidlertid, at denne proces med at integrere den uformelle ejendom i det formelle system, s\u00e5 den kan beskyttes og udvikles, er den samme proces som de vestlige samfund har v\u00e6ret igennem. Processen har taget flere hundrede \u00e5r, fra 16-1700 tallet og op til omkring 1850, men det er den proces, som har gjort os s\u00e5 rige som vi er. Det er intet til hinder for, at den samme proces skulle kunne gentage sig i de fattige lande (og den er heldigvis i gang i mange lande allerede), men det kr\u00e6ver naturligvis, at man fra politisk hold fokuserer p\u00e5 den, og ikke p\u00e5 godg\u00f8renhed og de gode viljers selvpromovering. De fattige kan sagtens frelse sig selv, de skal bare have lov til det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I morgen starter det meget omtalte G8-m\u00f8de i Edinburgh, hvor de s\u00e5kaldte ‘rige lande’ skal diskutere forskellige \u00f8konomiske og politiske emner, og for femte \u00e5r i tr\u00e6k eller noget i den stil st\u00e5r Afrika \u00f8verst p\u00e5 to-do listen. Hvad i alverden skal man stille op med Afrika (syd for Sahara), der de fleste steder har … L\u00e6s mere Hj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/657"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=657"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/657\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=657"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=657"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=657"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}