{"id":683,"date":"2005-09-05T08:00:06","date_gmt":"2005-09-05T06:00:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=614"},"modified":"2005-09-05T08:00:06","modified_gmt":"2005-09-05T06:00:06","slug":"t%c3%a6lleprasen-3-licensed-to-vodka","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=683","title":{"rendered":"T\u00e6llepr\u00e5sen 3: Licensed To Vodka"},"content":{"rendered":"<p><strong>Licensed to Vodka &#8211; er James Bond et plagiat?<\/strong><\/p>\n<p>Af NEFA<\/p>\n<p>Da &#8220;Life&#8221; magazine den 17. marts 1961 satte Ian Flemings spion-roman &#8220;From Russia With Love&#8221; p\u00e5 niende-pladsen p\u00e5 listen over Kennedys yndlingsb\u00f8ger, vidste de n\u00e6ppe, at bogen ikke er en original <em>creation<\/em> fra den mand, verden kender som skaberen af agentfiguren James Bond. Derimod har Ian Fleming hentet kraftig inspiration i den finske forfatter <strong>Kulli K\u00e4\u00e4siikolmen<\/strong> (1901-1968) og hans fem romaner om den finske agent og krigshelt <strong>Jahvii Bongoleinen<\/strong>s oplevelser i \u00e5rene omkring den 2. verdenskrig. Ligeledes har de verdenskendte Bond-film, produceret af Albert R. Broccoli og Harry Saltzman med skiftende instrukt\u00f8rer, hentet meget af deres eventyrlige materiale fra den finske auteur Teuvo Tapiovaaras Bongoleinen-film, der imidlertid ikke opn\u00e5ede international ber\u00f8mmelse pga sprogbarriererne.<\/p>\n<p><strong>Teuvo Tapiovaara<\/strong> (1911-1977) var en mester i mise-\u00e9n-sc\u00e9ne og desuden en dygtig action-instrukt\u00f8r, som med en personlig stil skabte store (finske) publikumssucesser ud af K\u00e4\u00e4siikolmens middelm\u00e5dige romaner og et lille budget. Den f\u00f8rste film i r\u00e6kken af fem Bongoleinen film, som havde den finske playboy og curlingmester <strong>Sanni K\u00f6nnerii<\/strong> (f. 1920) i den altoverskyggende hoverolle, var <em>Pr\u00f6ffessorii Yiati<\/em> (&#8220;Professor Ja&#8221;, 1948). I dette noget intermistiske spiondrama lykkes det for Bongoleinen, der filmen igennem optr\u00e6der i smoking og pelshue, at optr\u00e6vle en russisk\/kommunistisk sammensv\u00e6rgelse, og dermed sikre Finland mod den store nabo.<\/p>\n<p>Takket v\u00e6re blandingen af f\u00e6drelandsk\u00e6rlighed, voldsomme snestorme og h\u00e5rdkogte knivdueller blev <em>Pr\u00f6ffessorii Yiati<\/em> et stort hit i hjemlandet, omend kirken og kritikere p\u00e5 konservative dagblade protesterede imod Bongoleinens seksuelle frimodighed, idet han forf\u00f8rer hele tre kvindelige russiske agenter &#8211; et tr\u00e6k som er blevet direkte genbrugt i de engelske Bond-film. Det erotiske frisprog kombineret med en trendskabende scene, hvor Bongoleinen bagvendt p\u00e5 slalomski beskyder russiske agenter i en hundesl\u00e6de, har f\u00f8rt til den folkelige finske vending for Bongoleinen-filmene: &#8220;Uuskii et lloollobridijja&#8221;, som direkte oversat betyder &#8220;ski og patter&#8221;.<\/p>\n<p>Tapiovaaras egentlige mesterv\u00e6rk kom med den anden Bongoleinen-film <em>Kl\u00fc Iionis<\/em> (&#8220;S\u00f8lvt\u00e5&#8221;, 1950), hvori K\u00f6nnerii med charme og sprudlende vid spiller en bedre Bongoleinen end nogen Sean Connery. Historien er ganske simpel, omend b\u00e5de grusom og pikant: En smuk russisk sangerinde, Ample Curves (sex-killingen Ursula Nalescje) bes\u00f8ger Finland, men viser sig i virkeligheden at v\u00e6re russisk agent, som via en forbindelse med en alkoholiseret gr\u00e6sk million\u00e6r skal forf\u00f8re Bongoleinen og med en psykisk\/medicinsk metode hypnotisere ham til at dr\u00e6be Finlands pr\u00e6sident. Plottet forhindres og Bongoleinen forf\u00f8lger Ample til en dasja n\u00e6r sortehavet, hvor han efter et blodigt opg\u00f8r med sikkerhedsvagter, hajer og en k\u00e6mpemand med et bronzegebis endeligt f\u00e5r ram p\u00e5 bagmanden dr. Gabold (Telly Savales i en tidlig rolle). Herefter forenes han med Ample Curves, og de bliver gift.<\/p>\n<p>Filmen er en tour-de-force i low-budget action, og viser hvordan et B-budget med stil kan g\u00f8res til en A-film, omend de v\u00e6ltende papmachekulisser undertiden afsl\u00f8rer den pauvre herkomst. I <em>Kl\u00fc Iionis<\/em> grundl\u00e6gges de kendte &#8220;gadgets&#8221; som Bongoleinen (og senere Bond) bliver s\u00e5 kendt for, da en for publikummet f\u00f8rst ubetydelig t\u00e6ndstiks\u00e6ske, viser sig at rumme en mini-datamaskine, som kan udregne v\u00e6rdien af pi med 22 decimaler, og dermed redde Bongoleinen fra en bombe.<\/p>\n<p>Tapiovaara viser sig som \u00e6gte auteur ved at l\u00e6gge steder med absolut stilhed og intethed ind i filmen, is\u00e6r i en scene hvor Bongoleinen med en h\u00e5ndlanger s\u00f8ger tilflugt i en forladt hytte fra en russisk snestorm, og her tilbringer 20-minutter real-time uden at veksle et ord, hvor kameraet blot panorerer mellem deres mutte ansigter. Denne meget nordiske og eksistensielt sublime stil gjorde Tapiovaaras film til kunst, men denne tavshedens ironiske \u00e6stetik er senere g\u00e5et tabt i Bond-filmene, omend den er bevaret i finsk tv-teater. Efter <em>Kl\u00fc Iionis<\/em> kom endnu to Bongoleinen-film: <em>Orko Nyrki 03 Taata\u00e4vaari<\/em> (&#8220;Agent 03 i skudlinjen&#8221;, 1952) og <em>Uugdajjakii Suomi<\/em> (&#8220;P\u00e5 farlig mission&#8221;, 1955) som begge blev store hits, uden dog at nyfortolke genren. Desv\u00e6rre d\u00f8de K\u00f6nnerrii ved en motorcykel-ulykke i 1956, og dette umuliggjorde i lang tid en forts\u00e6ttelse af serien, da man ikke kunne finde en passende erstatning.<\/p>\n<p>Da de engelske Bond-film ankom i 60&#8217;erne fors\u00f8gte b\u00e5de K\u00e4\u00e4siikolmen og Tapiovaara at l\u00e6gge sag an, men tabte den i en afg\u00f8relse ved den internationale domstol i Haag 1966. Efter en lang tids druk og nedtur fors\u00f8gte Tapiovaara sig med en sidste film i 1974, <em>Sulanata Vodki Bjorta<\/em> (&#8220;Fygt er en by i Rusland&#8221;, der p\u00e5 engelsk blev lanceret som &#8220;Licensed to Vodka&#8221;), som p\u00e5 trods af voldsom promotion blev er stort flop. Tiden var l\u00f8bet fra Bongoleinen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Licensed to Vodka &#8211; er James Bond et plagiat? Af NEFA Da &#8220;Life&#8221; magazine den 17. marts 1961 satte Ian Flemings spion-roman &#8220;From Russia With Love&#8221; p\u00e5 niende-pladsen p\u00e5 listen over Kennedys yndlingsb\u00f8ger, vidste de n\u00e6ppe, at bogen ikke er en original creation fra den mand, verden kender som skaberen af agentfiguren James Bond. Derimod &hellip; <a href=\"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=683\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">T\u00e6llepr\u00e5sen 3: Licensed To Vodka<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/683"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=683"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/683\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=683"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=683"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}