{"id":684,"date":"2005-09-06T10:51:58","date_gmt":"2005-09-06T08:51:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=615"},"modified":"2005-09-06T10:51:58","modified_gmt":"2005-09-06T08:51:58","slug":"frihedshelt-eller-massemorder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=684","title":{"rendered":"Frihedshelt eller massemorder?"},"content":{"rendered":"

Jeg har i dag en kronik i Berlingske Tidende om Che Guevara<\/a>. Titlen var oprindeligt “Frihedshelt eller massemorder”, men blev \u00e6ndret, s\u00e5 den kunne forholde sig til David Trads’ kronik fra i g\u00e5r: Che Guevara er en helt<\/a>. Den er ogs\u00e5 v\u00e6rd at l\u00e6se for en hel anden synsvinkel p\u00e5 Ernesto Guevaras liv og virke. Jeg er naturligvis ikke enig med Trads, og regner hans holdning for symptomatisk for alt hvad der er problematisk ved venstrefl\u00f8jens holdning til vold: det er ok at sl\u00e5 uskyldige ihjel, undertrykke og v\u00e6re tyrannisk, bare man er det med gode intentioner. Det t\u00f8r Trads naturligvis ikke skrive direkte, men det m\u00e5 v\u00e6re konklusionen p\u00e5 hans analyse.<\/p>\n

Kronikken (det er ikke min overskrift):<\/p>\n

Che var en h\u00e5rdkogt kommunist
\n<\/p>\n

Af Lars Hvidberg<\/p>\n

I mods\u00e6tning til David Trads, der i g\u00e5rsdagens kronik kaldte Che en helt, mener Lars Hvidberg, at myterne er mange, men at kilderne taler deres tydelige sprog: Ernesto \u00bbChe\u00ab Guevara var ikke kun en selvopofrende idealist, men ogs\u00e5 en h\u00e5rdkogt fanatiker, der ikke stodtilbage for selv de mest barbariske metoder i sin kamp for kommunismen.<\/p>\n

Venstrefl\u00f8jen ser ham som et idol, h\u00f8jrefl\u00f8jen som en skurk, og ungdommen b\u00e6rer hans sk\u00e6ggede, baretkl\u00e6dte ansigt p\u00e5 T-shirts, pladecovers og badges. Der laves Hollywood-film om hans liv, og udstillingen \u00bbChe – A Life\u00ab i Aalborg har for nylig f\u00e5et sindene i kog. Men hvad er egentlig sandheden bag myterne om dette komplekse ikon, der p\u00e5 \u00e9n gang er s\u00e5 ekstraordin\u00e6rt og s\u00e5 arketypisk for det 20. \u00e5rhundredes flirt med totalitarismen?<\/p>\n

En afg\u00f8rende kilde til viden om Guevara er krigskorrespondenten Jon Lee Andersons \u00bbChe – A Revolutionary Life\u00ab (1997), hvis 800 sider baserer sig p\u00e5 interviews med bogstaveligt talt Gud og hvermand i Guevaras liv: enken Aleida March, familien i Argentina, gamle kampf\u00e6ller fra guerillakrigene i Cuba, Congo og Bolivia, og s\u00e5gar med den h\u00e6vngerrige eksilcubaner og de bolivianske officerer, som gav Che hans martyrd\u00f8d i 1967 og dermed skabte en popkulturel supermagt. Det er bogen, hvor man skal starte, hvis man vil vide mere.<\/p>\n

Myte 1. \u00bbChe k\u00e6mpede for, hvad han troede p\u00e5, og det g\u00f8r ham til en helt.\u00ab Det er sandt, at Ernesto Guevara p\u00e5 alle m\u00e5der var et exceptionelt og viljest\u00e6rkt menneske. Fra sine tidlige \u00e5r som barn i Argentina, hvor han f\u00f8dtes i 1928, m\u00e5tte han d\u00f8je med en livstruende astma, der gjorde de enorme strabadser, han gennemlevede, desto mere ekstraordin\u00e6re. Han var oprigtigt indigneret over fattige latinamerikaneres d\u00e5rlige vilk\u00e5r og over den nordamerikanske dominans i det sydlige, og han h\u00e5bede p\u00e5 at kunne hj\u00e6lpe gennem sin kamp. Derfor sluttede han sig til Fidel Castros revolution\u00e6re, der planlagde et kup imod diktatoren Batista p\u00e5 Cuba, og han gjorde med utr\u00e6ttelig iver cubanernes sag til sin egen. Senere blev han storeksport\u00f8r af verdensrevolution, med skiftende held, men ikke mindre ildhu.<\/p>\n

Men heltemod og kampvilje kan jo ikke g\u00f8re det alene. De danske frivillige i Waffen-SS var ogs\u00e5 villige til at d\u00f8 for en sag, de troede p\u00e5, men vi vil vel ikke betragte dem som forbilleder af den grund? Hvad med m\u00e5l og midler?<\/p>\n

Myte 2. \u00bbChe dr\u00e6bte kun i krig.\u00ab Det er ikke rigtigt. Naturligvis kan spejderdrengene godt blive hjemme, n\u00e5r guerillakrigen starter, men alligevel udviste Guevara en n\u00e6sten umenneskelig tilgang til milit\u00e6r disciplin.<\/p>\n

Da guerillagruppen fangede deres f\u00f8rste stikker, var det Che, som tog en hurtig beslutning og frivilligt sk\u00f8d den mist\u00e6nkte i tindingen for at lette den pinlige situation, hvor ingen meldte sig. Bagefter tog han den d\u00f8des armb\u00e5ndsur og beskrev scenen med medicinsk pr\u00e6cision i sin dagbog. Det resolutte drab bekymrede ham tilsyneladende ikke synderligt – n\u00e6ste dag skrev han i dagbogen om en k\u00f8n, kvindelig guerilla, at hun \u00bber en stor beundrer af Bev\u00e6gelsen og for mig ser ud, som om hun mere end noget andet har lyst til at kneppe\u00ab.<\/p>\n

Che udviklede en inkvisitors \u00f8je for enhver syndig afvigelse fra Revolutionens Vej – soldaterne fyldtes med b\u00e5de beundring og frygt for deres \u00bbKommandant Che\u00ab, og de vidste, at selv det mindste mukkeri blev straffet strengt. Ches humorforladthed stod dog ikke i vejen for hans lederskab, og han skabte Castros mest effektive og loyale kampenhed.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst efter erobringen af Havana 1. januar 1959, at grusomhederne tog fat, for Che gik forrest i et kompromisl\u00f8st opg\u00f8r med det gamle styres folk. Guevara var \u00f8verste anklager – det vil i praksis sige appeldommer – i La Caba\u00f1a-f\u00e6ngslet, hvor mindst 55 tidligere Batista-folk blev henrettet efter skitseagtig rettergang ved \u00bbrevolution\u00e6re tribunaler\u00ab, der i sidste ende havde appeldommer Guevaras intuition som det afg\u00f8rende element, selvom man opererede med b\u00e5de vidner, anklager og forsvarer – men ogs\u00e5 med et meget entusiastisk og h\u00e6vngerrigt publikum. Nogle kilder angiver op til 10 gange s\u00e5 mange henrettelser, men det endelige antal fortaber sig – som s\u00e5 mange andre grimme detaljer – i Castros lukkede arkiver.<\/p>\n

Op imod 600 lignende henrettelser blev eksekveret p\u00e5 Cuba de f\u00f8rste m\u00e5neder efter Castros magtovertagelse. Che selv havde ingen skrupler med de summariske henrettelser. Senere brugte han truslen om henrettelse over for politiske modstandere, han ville have til at makke ret, og med tiden er sk\u00f8nsm\u00e6ssigt 15.000 \u00bbkontrarevolution\u00e6re\u00ab blevet henrettet p\u00e5 Cuba. Det er uklart, hvor mange henrettelser der har haft Guevaras medvirken, f\u00f8r han forlod Cuba i 1965. Direkte adspurgt af en gammel ven, om henrettelserne i La Caba\u00f1a nu havde v\u00e6ret n\u00f8dvendige, svarede Guevara: \u00bbH\u00f8r nu her, du bliver n\u00f8dt til at sl\u00e5 dem ihjel, f\u00f8r de sl\u00e5r dig ihjel.\u00ab<\/p>\n

Myte 3. \u00bbChe var frihedsk\u00e6mper. Det var Castro, som forr\u00e5dte revolutionen.\u00ab Billedet af Che som en humanistisk anarkist – der bl.a. blev skabt af Kordas verdenskendte portr\u00e6t, hvor Che mere ligner en rockmusiker end en politiker – er helt forkert. Guevara var fra midten af 50erne overbevist kommunist af den leninistiske skole (han d\u00f8bte sin s\u00f8n Vladimir efter Lenin), han kendte sin Marx og udtalte, at \u00bbl\u00f8sningen p\u00e5 denne verdens problemer findes p\u00e5 den anden side af Jernt\u00e6ppet\u00ab. Castro forr\u00e5dte kun revolutionen ved – i Guevaras \u00f8jne – ikke at g\u00e5 langt nok i den totale afskaffelse af privat ejendomsret og individualisme, den fuldst\u00e6ndige underordning af individet under f\u00e6llesskabet. Ches idealsamfund var Maos Kina, som han b\u00e5de bes\u00f8gte og beundrede, selvom han undrede sig over de mange fattige mennesker.<\/p>\n

Che var ikke en f\u00f8lgagtig agent for Sovjet, men hans foragt skyldtes, at \u00d8stblokken ikke var radikal nok. Che hyldede nedk\u00e6mpelsen af Ungarn-opstanden i 1956 – et forf\u00e6rdeligt blodbad, der ellers fik mange kommunister p\u00e5 andre tanker – og han regnede Sovjets tilbagetog i missilkrisen omkring Cuba i 1961 som kujonagtig. Han lagde ikke skjul p\u00e5, at havde han siddet med fingeren p\u00e5 den r\u00f8de knap, s\u00e5 havde han egenh\u00e6ndigt startet en atomkrig. Hellere d\u00e9t end at forr\u00e5de revolutionen.<\/p>\n

Den \u00f8konomiske katastrofe, der ramte Cuba efter tvangskollektiviseringen af landbruget, havde Guevara i indtil flere hovedroller, b\u00e5de som (u)ansvarlig nationalbankdirekt\u00f8r, der lod seddelpressen k\u00f8re ad libitum, og som leder for de landbrugsreformer, der forarmede sukkerb\u00f8nderne og eksproprierede deres jord i f\u00e6llesskabets navn. I desperation over fattigdommen startede b\u00f8nderne en ny, bitter guerillakrig – denne gang imod Castros styre. Opstanden blev sl\u00e5et ned med h\u00e5rd h\u00e5nd.<\/p>\n

Den totale fiasko for Guevaras \u00f8konomiske plan fik ham imidlertid ikke til at genoverveje sit st\u00e5sted. Han mente, problemet l\u00e5 i mennesket, ikke i systemet. Derfor m\u00e5tte Det Nye Menneske skabes. Cubanerne havde simpelthen ikke den rette socialistiske bevidsthed, og derfor udtalte han, at \u00bbindividualismen m\u00e5 forsvinde\u00ab. Guevara forestod oprettelsen af arbejdslejre, hvor kontrarevolution\u00e6re elementer kunne l\u00e6re at elske socialismen. Mange mistede livet i lejrene.<\/p>\n

Hvis man skal kalde Che for en frihedshelt, skal man derfor have en temmelig alternativ tolkning af begrebet. Frihed var at have det sindelag, som Kommandant Che \u00f8nskede.<\/p>\n

Che var en kompleks og sammensat person. P\u00e5 den ene side er det rigtigt, som hans tilh\u00e6ngere p\u00e5peger, at han var uselvisk og kompromisl\u00f8s i sin kamp for sit ideal. Men samtidig udviklede han sig til en grusom tyran, hvis handlinger fik forf\u00e6rdelige f\u00f8lger for de mennesker, som blev ofre for revolutionen. Ideen om Che som et helgenagtigt ikon b\u00f8r derfor kraftigt revideres: Che var ikke en model til efterf\u00f8lgelse, men blot endnu et s\u00f8rgeligt og forstemmende eksempel p\u00e5, at den, som vil redde verden, ofte ender med at s\u00e6tte folk i lejre.<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har i dag en kronik i Berlingske Tidende om Che Guevara. Titlen var oprindeligt “Frihedshelt eller massemorder”, men blev \u00e6ndret, s\u00e5 den kunne forholde sig til David Trads’ kronik fra i g\u00e5r: Che Guevara er en helt. Den er ogs\u00e5 v\u00e6rd at l\u00e6se for en hel anden synsvinkel p\u00e5 Ernesto Guevaras liv og virke. … L\u00e6s mere Frihedshelt eller massemorder?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,24],"tags":[77,86,90,148,186],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/684"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=684"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/684\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=684"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=684"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=684"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}