{"id":701,"date":"2005-10-24T10:49:46","date_gmt":"2005-10-24T08:49:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=634"},"modified":"2005-10-24T10:49:46","modified_gmt":"2005-10-24T08:49:46","slug":"t%c3%a6lleprasen-10-pilsner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=701","title":{"rendered":"T\u00e6llepr\u00e5sen 10: Pilsner"},"content":{"rendered":"

Tinnitus er den ultimative musik<\/strong><\/p>\n

Med eneret for T\u00e6llepr\u00e5sen: Interview med det revolutionerende danske rockband “Pilsner”<\/p>\n

Af g\u00e6steskribent P.H. Kokrok<\/strong><\/p>\n

Blot tre uger efter udsendelse af Recovery<\/em>, Pilsners debutalbum, har bandet vendt den eksperimentale musikscene p\u00e5 den anden ende. Biba Kopf har i det anerkendte musikmagasin The Wire<\/a> kaldt albummet “best record ever made”, folk som Jim O’Rourke, Holger Czukay og Thurston Moore har offentligt \u00f8nsket bandet tillykke og Yoko One skal i forbindelse med en happening havde udtalt; “This is the record John always dreamt about doing”.<\/p>\n

De tusind kopier albummet oprindeligt blev trykt i, er for l\u00e6ngst revet v\u00e6k, og b\u00e5de bootleg og sortb\u00f8rshandel med pladen florerer lystigt. Men lige s\u00e5 hysterisk stemningen har v\u00e6ret omkring Recovery<\/em>, lige s\u00e5 mystiske og tilbagetrukne har Pilsner v\u00e6ret. T\u00e6llepr\u00e5sen bringer her historien om de to danskere, der overnight blev avantgardistiske superstjerner – et totalt eksklusivt interview med absolut eneret for hele verden.<\/p>\n

“For os at se, er hvert ord der bliver sagt om os, hver en linie der bliver skrevet om os, en destruktion. Der er ingen forf\u00f8relse tilbage i denne kultur, kun produktionen og reproduktionen. Men al produktion er destruktion, eller rettere; et skridt mod det hyperreelles betydningsl\u00f8shed. Dette er f\u00e6llesskabets evige ironi. Den eneste grund til, at vi lader jer [T\u00e6llepr\u00e5sen, red.] interviewe, er, at vi i de seneste \u00e5r udelukkende har brugt T\u00e6llepr\u00e5sen som nyhedsmedie. Det m\u00e5 I gerne tage som et kompliment.” S\u00e5ledes lyder det rosende fra PM1, den ene af Pilsners to frontfigurer.<\/p>\n

Men selvom T\u00e6llepr\u00e5sen s\u00e5ledes har en h\u00f8j stjerne hos Pilsner har forberedelserne til interviewet ikke v\u00e6ret uproblematiske, og fyldt med hemmelighedskr\u00e6mmeri. Ved interviewets begyndelse er undertegnede stadig ganske groggy efter de tre timer p\u00e5 Sonata, et beroligende l\u00e6gemiddel mod s\u00f8vnl\u00f8shed, som jeg efter aftale har indtaget. Under rusen er jeg med bind for \u00f8jnene blevet fragtet fra et aftalt m\u00f8dested til en ukendt lagerhal, der tilsyneladende fungere som Pilsners studie og bolig. De to pilsners, PM1 og PM2, er begge if\u00f8rt kedeldragt, gummihandsker, stemmeforvr\u00e6ngere og nogle masker af huder, der mest af alt minder om noget man har set i en Tobe Hooper film fra 1972. Men intet er overlagt til tilf\u00e6ldighederne, og da denne filmiske reference p\u00e5peges, lyder svaret fra PM2 prompte:<\/p>\n

“Vi ser Leatherface som det ultimative menneske, anonymitetens hellige vold, motorsavens enten-eller, Leatherface er det sidste menneske. Hvis alle mennesker havde en Black and Decker ville dette v\u00e6re en langt bedre verden”.<\/p>\n

Historien om Pilsner er lige s\u00e5 kryptisk og hemmelighesfuld som bandet selv. Ud fra de sparsomme informationer er det dog lykkes T\u00e6llepr\u00e5sen at konstruere forl\u00f8bet s\u00e5ledes: I midten af 90’erne m\u00f8des PM1 og PM2 i en filmklub der udelukkende besk\u00e6ftiger sig med den tyske filmskaber Wolfgang Ohm. De opdager en f\u00e6lles interesse for moderne kompositionsmusik, krautrock, free jazz og japansk noiserock, Harry Partch og h\u00e5ndbyggede instrumenter, Burroughs’ cut-up teori, Fluxus-kunst og finsk grammatik, specielt centreret omkring forholdsordene, og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig Wolfgang Ohm. Kort tid efter er Pilsner en realitet. Duoens eksperimenter f\u00f8rer efter ganske kort tid til det stilistiske nybrud gruppen senere skulle g\u00f8re ber\u00f8mt som “maximalistisk freeform punk”.<\/p>\n

Duoen, der n\u00e6rer en dyb mistillid til den eksisterende musikindustri, m\u00f8der derefter – under en neo-dadaistisk preformance i Hamburg – danskeren og \u00e5ndsf\u00e6llen Betamax hvis pladeselskab, Betamax 2000, de derefter bliver tilknyttet. \u00c5ret efter begynder indspilningen af Recovery<\/em>. Men hvad er s\u00e5 maximalistisk freeform punk? Her bliver det kompliceret, for man skal forestille sig det strukturelle opg\u00f8r fra Karlheinz Stockhausen blandet med old-school weirdo free-jazz i traditionen fra Cecil Taylor og lo-fi garage punk.<\/p>\n

Dertil kommer en instrumentering p\u00e5 dele af Recovery<\/em>, der t\u00e6ller op til tredive forskellige instrumenter, alle h\u00e5ndlavede og alle unikke, d.v.s. at alle instrumenter er nyopfundede og aldrig f\u00f8r sete. Og endnu dertil kommer en voldsom fokusering p\u00e5 diskant og overtoner, der g\u00f8r dele af pladen direkte uudholdelige at h\u00f8re p\u00e5. Tilmed er pladen stort set akkordl\u00f8s og i stedet koncentreret omkring lydstrukturer, og de f\u00e5 akkorder pladen indeholder er alle opbygget af mindst tre forskellige instrumenter. Det kan lyde helt absurd, men det er netop deri Pilsners genialitet ligger.<\/p>\n

“For os er akkordsystemet et fattigt sprog”, forklare PM1, “og vi \u00f8nsker p\u00e5 ingen m\u00e5de os hensat til kun \u00e9n musikalsk diskurs. Musikken har l\u00e6nge nok v\u00e6ret tyranniseret af kun \u00e9n forst\u00e5elsesrammes diktatur og vi vil p\u00e5 ingen m\u00e5de at tage del i dette forr\u00e6deri”. “Derfor har vi ogs\u00e5 lavet vores egne instrumenter, det var den eneste m\u00e5de vi kunne v\u00e6re sikre p\u00e5 ikke at falde i akkorderne og instrumenteringens n\u00e5desl\u00f8se holocaust”, supplerer PM2.<\/p>\n

Men selvom Pilsner ikke vil lave traditionel musik, hvad er s\u00e5 denne absurde fokusering p\u00e5 overtoner, hyletoner og diskant? Rygterne siger, at PM1 og PM2 hver brugte en m\u00e5ned p\u00e5 henholdsvis en hundepension og en minkfarm, udelukkende for at forske i h\u00f8relsens smertegr\u00e6nse. Dyrene i disse institutioner blev udsat for massiv sonisk eksperimentering og resultaterne blev sammenlignet med lignende \u00f8velser p\u00e5 mennesker, for at udvikle det pr\u00e6cise toneleje for den menneskelige smertet\u00e6rskel.<\/p>\n

T\u00e6llepr\u00e5sen st\u00e5r tilbage med kun \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l: “Hvorfor?”<\/p>\n

“Vi har bevidst fors\u00f8gt at skabe passager, der er deciderede fysisk uudholdeligt at h\u00f8re p\u00e5. M\u00e5let er, at skabe tinnitus hos vores lyttere. For os er tinnitus den ultimative musik, kroppens eget drone”. En m\u00e5bende rockjounalist stod tilbage efter denne udredning fra PM2, og overraskelsen blev bestemt ikke mindre da PM1 tager over: “Vi har ogs\u00e5 pr\u00f8vet at unders\u00f8ge, om der skulle v\u00e6re andre latent rytmiske omr\u00e5der i kroppen man kunne udl\u00f8se, men vi er dog ikke n\u00e5et s\u00e5 langt i vores forskning. Det er dog vores klare overbevisning, at der i kroppen gemmer sig et utal af musikalske muligheder. Tinnitus er kun toppen af isbjerget”.<\/p>\n

Man kan undre sig over, hvor Plisner har f\u00e5et deres inspiration fra, for ingen har nogensinde f\u00f8r lavet noget lignende. “Kort tid f\u00f8r sin d\u00f8d spillede Sun Ra nogle koncerter sammen med Sonic Youth, denne konstellation har v\u00e6ret vore v\u00e6sentligste musikalske inspiration. Fra bootlegs ved vi, at koncerterne ikke var s\u00e5 fantastiske igen, men selve ideen er virkelig god”.<\/p>\n

PM1 forts\u00e6tter; “Men hovedsageligt drives vi frem af en overbevisning om, at h\u00f8resansen er dybt undervurderet. Eller rettere, at alle sanserne er dybt undervurderede, der er igen tale om en sygdom i den moderne kultur, for alt bliver os for\u00e6ret. Men sanserne har brug for at blive pirret, de har brug for nogle hints, hvorfra hjernen kan drage nogle konklusioner eller foretage nogle refleksioner. Men s\u00e5dan er det ikke i dag, vi f\u00e5r det hele serveret p\u00e5 et s\u00f8lvfad, sk\u00e5ret helt ud i pap, og uden mulighed for fejltolkning. Men tanken om den perfekte brugsgenstand er en bj\u00f8rnetjeneste, det luller vore sanser og fantasi i s\u00f8vn og reducere mennesket til et tomt hylster, der per automatik blot forbruger og forbruger. Vi ser alts\u00e5 de fleste teknologiske fremskridt som det modsatte, som tilbageskridt”.<\/p>\n

Intet er overlagt til tilf\u00e6ldighederne hos Pilsner og jeg t\u00f8r n\u00e6sten ikke stille flere sp\u00f8rgsm\u00e5l af frygt for endnu en langt og pessimistisk udredning. \u00c9n ting ved udgivelsen er dog s\u00e5 besynderlig og forunderlig, at den kr\u00e6ver en forklaring: Formatet.<\/p>\n

Ikke nok med, at Recovery<\/em> kun er udkommet p\u00e5 vinyl, den er tilmed trykt p\u00e5 det ultrasj\u00e6ldende format 11 tommer. Normalt bliver Lp’er udsendt p\u00e5 12 tommer, og en sj\u00e6lden gang p\u00e5 10 tommer, men 11 tommer er ganske exceptionelt. Dertil kommer, at pladen skal afspilles p\u00e5 16 omdrejninger i minuttet, og det indefra og ud, og ikke som normalt hvor pickuppen k\u00f8rer udefra og ind. Men hvorfor g\u00f8re det s\u00e5 besv\u00e6rligt at afspille pladen, de fleste pladespillere m\u00e5 ganske enkelt melde pas overfor et s\u00e5dan format? PM2: “Der er to prim\u00e6re \u00e5rsager til formatet; den ene er et opg\u00f8r med denne standardiserede behagekultur vi allerede har sk\u00e6ldt ud p\u00e5. Nu til dags er den eneste anstrengelse en musikkunde skal g\u00f8re er, at g\u00e5 ned i Bilka og k\u00f8be en skide Cd. Ikke engang valget af kunstner skal kunden g\u00f8re, det har reklamen allerede gjort for ham. Den anden grund er, at formatet skal komplementere musikken og n\u00e5r musikken er s\u00e5 kr\u00e6vende b\u00f8r formatet ogs\u00e5 v\u00e6re det”.<\/p>\n

T\u00e6llepr\u00e5sens udsendte m\u00e5 nu sige stop. Jeg siger tak for interviewet, trykker de to stjerner i deres gummif\u00e6ngslede h\u00e6nder og indtager endnu tablet af m\u00e6rket Sonata. F\u00e5 timer senere bliver jeg sat af p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen med en seri\u00f8s hovedpine, min diktafon indpakket i brun papir og en signeret udgave af Recovery<\/em> med p\u00e5skriften “This is how the world ends, not with a bang but a whimper”. Efter denne dag er jeg nok tilb\u00f8jelig til at give gamle T. S. Eliott ret\u2026<\/p>\n

P. H. Kokrok tjente i lang tid sine bas\u00f8rer som musikjournalist i undergrunden, men efter interviewet med Pilsner har han skiftet retning og er nu b\u00f8rnel\u00e6ge i Angola.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tinnitus er den ultimative musik Med eneret for T\u00e6llepr\u00e5sen: Interview med det revolutionerende danske rockband “Pilsner” Af g\u00e6steskribent P.H. Kokrok Blot tre uger efter udsendelse af Recovery, Pilsners debutalbum, har bandet vendt den eksperimentale musikscene p\u00e5 den anden ende. Biba Kopf har i det anerkendte musikmagasin The Wire kaldt albummet “best record ever made”, folk … L\u00e6s mere T\u00e6llepr\u00e5sen 10: Pilsner<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21,33],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/701"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=701"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/701\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=701"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=701"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=701"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}