{"id":706,"date":"2005-11-01T15:05:45","date_gmt":"2005-11-01T13:05:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=642"},"modified":"2005-11-01T15:05:45","modified_gmt":"2005-11-01T13:05:45","slug":"holberg-som-frihedst%c3%a6nker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=706","title":{"rendered":"Holberg som frihedst\u00e6nker?"},"content":{"rendered":"
\n

\"kla\"<\/p>\n<\/div>\n

I g\u00e5r h\u00f8rte jeg den f\u00f8rste af i alt fem af Henrik Gade Jensen<\/strong>s g\u00e5-hjem-forl\u00e6sninger hos CEPOS<\/a>. Det er en foredragsr\u00e6kke, som skal fors\u00f8ge at afd\u00e6kke en dansk ‘frihedstradition’, og at der i grunden ikke er ret mange eksempler at fremdrage, ses af at notoriske anti-demokrater som Holberg og Kierkegaard er med i r\u00e6kken. Det betyder dog ikke, at der slet ikke er nogen tradition at tage af, for Henrik Gade Jensen tager udgangspunkt i den tyske professor Bernd Henningsen<\/a>s tese om, at de skandinaviske nationer af en eller anden grund har haft en s\u00e6rlig kulturel modstandskraft imod totalit\u00e6re politiske bev\u00e6gelser som nazisme og kommunisme, der har fristet andre europ\u00e6iske stater.<\/p>\n

Med en dansk frihedstradition forst\u00e5s alts\u00e5 her, snarere end en klassisk liberal rettighedst\u00e6nkning, en skepsis overfor ‘store’ politiske l\u00f8sninger, omv\u00e6ltninger og revolutioner. En slags pragmatisk individualisme, der g\u00e5r ind for de langsomme reformer og er grundl\u00e6ggende konservativ. Det er selvf\u00f8lgelig tydeligt, at det alligevel sagtens kan lade sig g\u00f8re at forandre samfundet, som den langsomme forvandling til velf\u00e6rdsstaten er et bevis p\u00e5, men i Danmark og i de andre skandinaviske stater har man veget uden om de voldsomme revolutioner, som har smadret s\u00e5 mange andre samfund, b\u00e5de i Europa og i resten af verden.<\/p>\n

Det er i dette lys man fx skal l\u00e6se Holbergs komedie Plutus<\/a>, hvor rigdommens gud lade pengene regne i en lind str\u00f8m over byen og bel\u00f8nner alle ‘efter fortjeneste’, dvs. efter hvor meget de selv synes de er v\u00e6rd. I stedet for at g\u00f8re borgerne lykkelige, fordi de nu alle kan nyde efter behov, bliver de imidlertid misundelige og sm\u00e5lige, fordi de alle synes, at de i virkeligheden fortjener lidt mere end alle de andre, og de holder op med at arbejde og producere v\u00e6rdier selv og klynker i stedet for til guden om bel\u00f8nning og medlidenhed. Jeg har ikke selv l\u00e6st stykket, men det vil jeg da straks g\u00f8re, for det lyder sjovt – og tidstypisk.<\/p>\n

I Den politiske kandest\u00f8ber<\/a> viser Holberg ligeledes, at man skal v\u00e6re p\u00e5passelige overfor projektmagerne, der lover guld og gr\u00f8nne skove for alle borgerne, bare man f\u00f8lger netop deres anvisninger. De er nemlig alle drevet af egeninteresse, som de skjuler ved at tale om almenvellets form\u00e5l. Gade Jensen p\u00e5pegede, at det var en ganske almindelig 1700-tals tanke, at man m\u00e5lte menneskers ytringer med deres interesser, og at man ‘fulgte pengene’, n\u00e5r man skulle se p\u00e5 motiverne. Det var en tradition, som delvist gik tabt med romantikkens sentimentale tillid til det gode, naturlige menneske (det Rousseauske ‘almenvelle’), og med positivismens indtog i samfundsvidenskaben, hvor man s\u00e5 at sige h\u00e5bede at kunne ‘springe mennesket over’ ved at bruge videnskabelige metoder til at styre samfundet i den rigtige retning. Vi skulle helt frem til 1980erne og en Nobelpris til James M. Buchanan<\/a>s public choice-teori, f\u00f8r det igen blev klart, at mennesker altid<\/em> handler efter interesser, og at politikere og embedsm\u00e6nd ikke er altruistiske overmennesker, men lige s\u00e5 egoistiske, dumme og mangelfulde som alle os andre.<\/p>\n

Dette er selvf\u00f8lgelig kun sm\u00e5 skvulp i Holbergs produktion, men hele vejen igennem sit forfattersskab skelner han imellem rationalitet<\/strong> og sund fornuft<\/strong>, hvor den f\u00f8rste er videnskabelig og abstrakt, mens den anden er konkret og bundet til tid og sted. Han skelner mellem Erasmus Montanus-typen, der kan disputere lystigt om alverdens ting, men ikke har en snus fornuft i hovedet, og den snusfornuftige bonde, der m\u00e5ske ikke kan latin eller smarte fraser, men derimod har forstand p\u00e5 lige netop d\u00e9t som han kan, nemlig at v\u00e6re bonde. Dette er en tanke, som ligger sl\u00e5ende t\u00e6t p\u00e5 Adam Smith og Hayeks betragtninger om den slags rationalitet, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 markedet, hvor ingen enkelt deltager kan overskue hele markedet, men det alligevel fungerer fint, fordi hver eneste akt\u00f8r har en helt partikul\u00e6r viden om lige pr\u00e6cis det han er t\u00e6t p\u00e5, hvilket i sidste ende skaber et system, der er enhver planl\u00e6gning overlegen. Markedet er ikke ‘perfekt’, men det er t\u00e6ttere p\u00e5 perfekt end noget menneskeskabt ‘rationelt’ plan\u00f8konomisk system, og det ville Holberg givetvis have kunnet skrive under p\u00e5. (Det skal for \u00f8vrigt ikke ses som en anti-akademisme som s\u00e5dan, men blot som en ihukommelse af det gamle (Holberg)-ord: “et er s\u00f8kort at l\u00e6se, et andet skib at f\u00f8re”).<\/p>\n

N\u00e6ste gang bliver det Grundtvig.<\/p>\n

P.S.<\/strong> – jeg fik en bizar tanke i l\u00f8bet af foredraget. Er der nogen som har bem\u00e6rket, i hvor h\u00f8j grad Erasmus Montanus’ og Sokrates’ sk\u00e6bne minder om hinanden? De siger begge rigtige ting (EM siger at jorden er rund, Sokrates at man i virkeligheden n\u00e6sten ingenting ved), som samfundet ikke bryder sig om at h\u00f8re, og bliver straffet derfor. Der ligger en dybere sandhede her. Filosoffen som en nar, der burde vide hvorn\u00e5r han skal tie stille…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I g\u00e5r h\u00f8rte jeg den f\u00f8rste af i alt fem af Henrik Gade Jensens g\u00e5-hjem-forl\u00e6sninger hos CEPOS. Det er en foredragsr\u00e6kke, som skal fors\u00f8ge at afd\u00e6kke en dansk ‘frihedstradition’, og at der i grunden ikke er ret mange eksempler at fremdrage, ses af at notoriske anti-demokrater som Holberg og Kierkegaard er med i r\u00e6kken. Det … L\u00e6s mere Holberg som frihedst\u00e6nker?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/706"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=706"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/706\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=706"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=706"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=706"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}