{"id":711,"date":"2005-11-08T10:09:35","date_gmt":"2005-11-08T09:09:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=648"},"modified":"2005-11-08T10:09:35","modified_gmt":"2005-11-08T09:09:35","slug":"privat-vs-offentlig-uddannelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=711","title":{"rendered":"Privat vs. offentlig uddannelse?"},"content":{"rendered":"

Det kan ofte v\u00e6re en god id\u00e9 at opsummere de gode (eller knap s\u00e5 gode) pointer, f\u00f8r diskussionstr\u00e5dene bliver alt for lange<\/a>. Sp\u00f8rgsm\u00e5let der rejses, dukker ofte op, n\u00e5r – is\u00e6r europ\u00e6ere – diskuterer uddannelse. Kan uddannelse privatiseres? Vil det f\u00f8re til, at de fattige ingen uddannelse f\u00e5r, hvis de selv skal betale for den?<\/p>\n

Jeg foruds\u00e6tter, at vi har f\u00e6lles m\u00e5l med diskussionen. Alle jeg kender g\u00e5r ind for uddannelse til alle, som har evner for det, og ingen mener, at det b\u00f8r v\u00e6re en hindring for et kvikt barn at komme p\u00e5 universitetet, at barnet kommer fra de lave sociale lag. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid hvilket uddannelsessystem, der er bedst til at sikre de bedste muligheder for flest mulige mennesker?<\/p>\n

Umiddelbart virker det indlysende, at et offentligt administreret og finansieret<\/strong> system b\u00f8r v\u00e6re det rette: Her g\u00f8res ikke forskel p\u00e5 folk, og alle har lige muligheder. Men det g\u00e6lder kun tilsyneladende, for selv i et land som Danmark, der om noget burde have lige muligheder for uddannelse, kommer 1 ud af 3 b\u00f8rn aldrig videre end folkeskolen. N\u00e6sten alle sammen har for\u00e6ldre, som heller ikke har nogen uddannelse. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor man i allerh\u00f8jeste grad reproducerer sine for\u00e6ldres sociale position: Er du barn af arbejdsl\u00f8se ufagl\u00e6rte bliver du sandsynligvis ogs\u00e5 selv arbejdsl\u00f8s ufagl\u00e6rt, er du barn af akademikere bliver du sandsynligvis ogs\u00e5 selv akademiker. Der har kun v\u00e6ret meget begr\u00e6nset social mobilitet i de sidste 30-40 \u00e5r, siden velf\u00e6rdsstaten blev indf\u00f8rt, og det kommer ikke til at blive bedre i fremtiden: De ressourcest\u00e6rke vil ikke i l\u00e6ngden finde sig i en middelm\u00e5dig folkeskole, og stikker af til de private<\/a>.<\/p>\n

Der er naturligvis en lang r\u00e6kke grunde til den manglende mobilitet, b\u00e5de kulturelle, p\u00e6dagogiske og \u00f8konomiske – vigtigst af disse er nok reformp\u00e6dagogikkens tendens til at reproducere og bel\u00f8nne middelklassens kultur frem for almene kundskaber, og de manglende \u00f8konomiske incitamenter til at tage en uddannelse. Der kan v\u00e6re mange forskellige l\u00f8sninger p\u00e5 dette, men eksemplerne fra Danmark m\u00e5 g\u00f8re det klart, at der ingen n\u00f8dvendighed er i at et offentligt, velfinansieret, st\u00f8ttesystem sikrer uddannelse til alle – tv\u00e6rtimod. Eksemplerne med offentlige uddannelser i andre lande g\u00f8r kun ondt v\u00e6rre, for selvom der fx i et land som Bolivia faktisk tilf\u00f8res betydelige offentlige midler til uddannelse, ogs\u00e5 p\u00e5 universitetsniveau, s\u00e5 lider hele sektoren af de klassiske offentlige problemer – mangel p\u00e5 muligheder for at stille de ansvarlige til regnskab: Fx afleverer universiteterne i Bolivia intet regnskab for de enorme bel\u00f8b de modtager. Stilles der krav om regnskab, g\u00e5r universiteterne i strejke, fordi de ikke vil kontrolleres (men gerne have penge). Manglen p\u00e5 accountability<\/strong> med et fint ord – muligheden for at stille de ansvarlige til regnskab for d\u00e5rlige beslutninger – er den offentlige sektors indbyggede problem i det meste af verden, og f\u00e6nomenet pr\u00e6ger ogs\u00e5 i udtalt grad de nordiske lande, selvom det er mindre her. Men ikke engang her virker den offentlige model efter hensigten, at give alle lige muligheder. Desv\u00e6rre, kan man n\u00e6sten sige, for hvad g\u00f8r man s\u00e5?<\/p>\n

Det private system har det, som det offentlige mangler, nemlig accountability (et mundret dansk ord \u00f8nskes, tak!). Leverer skolen, gymnasiet, universitetet ikke det jeg eftersp\u00f8rger, s\u00e5 g\u00e5r jeg et andet sted hen med mine penge. De d\u00e5rlige institutioner vil d\u00f8 ud med tiden af mangel p\u00e5 ressourcer, mens de gode vil blomstre. (Logikken er som bekendt en anden i det offentlige: leverer en institution ikke varen, s\u00e5 skal den have flere penge. Det er det modsatte af accountability, det er at bel\u00f8nne inkompetence). Dette er naturligvis et alt andet lige argument, for der findes ogs\u00e5 d\u00e5rlige private skoler (man kunne fx pege p\u00e5 de religi\u00f8se skoler i Pakistan), men vi bliver n\u00f8dt til at foruds\u00e6tte, at folk som helhed \u00f8nsker god uddannelse, for ellers er der hverken mening i det private eller det offentlige system.<\/p>\n

Logikken for det private holder alts\u00e5, for dem som har penge til at betale, det kan der ikke v\u00e6re nogen tvivl om. De amerikanske betalingsuniversiteter er konsekvent de bedste i verden, og der kan ikke v\u00e6re nogen tvivl om, at det er den rent private, profitorienterede finansiering, som g\u00f8r dem konkurrencedygtige. Men hvad med de fattige, som ikke har r\u00e5d? Skal de s\u00e5 ikke have muligheden?<\/p>\n

1) For det f\u00f8rste m\u00e5 man p\u00e5pege, at i et privat system vil skolerne konkurrere om at tiltr\u00e6kke de bedste elever, ogs\u00e5 selvom de er fattige. Der vil derfor v\u00e6re et stort udbud af stipendier til mindrebemidlede, men dygtige elever. Erfaringerne fra USA bekr\u00e6fter dette: Det kan faktisk lade sig g\u00f8re at komme fra Crown Heights til Harvard, selvom det naturligvis alt andet lige er sv\u00e6rere end at komme fra Orange County til UCLA. Jeg ben\u00e6gter ikke, at de fattige st\u00e5r overfor langt st\u00f8rre b\u00e5de sociale og \u00f8konomiske udfordringer i uddannelsessystemet – jeg ben\u00e6gter derimod, at et offentligt system skulle v\u00e6re specielt gavnligt til at afhj\u00e6lpe problemet.<\/p>\n

2) For det andet kan man m\u00e5ske stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvor dyrt det egentlig er at blive uddannet, og hvor sv\u00e6rt det egentlig er at skaffe pengene. Naturligvis, hvis du skal p\u00e5 Harvard, jamen s\u00e5 koster det mange penge, men mindre kan vel ogs\u00e5 g\u00f8re det. Jeg har set eksempler p\u00e5 fattige mennesker i Bolivia, som det faktisk alligevel lykkedes at sende nogle b\u00f8rn p\u00e5 universitetet, gennem h\u00e5rdt arbejde, planl\u00e6gning og sparsommelighed. Om der har v\u00e6ret en st\u00f8rre eller mindre del af offentlig medfinansiering skal jeg ikke kunne sige i disse tilf\u00e6lde, men de er beviser p\u00e5 at det kan lade sig g\u00f8re, selv i et land som Bolivia, hvor det er n\u00e6sten umuligt at optage et l\u00e5n<\/a>. I mangel p\u00e5 offentlig finansiering vil l\u00e5ntagning v\u00e6re det mest almindelige grundlag for en uddannelse – men netop l\u00e5ntagning er et stort problem for fattige i ulande: Der l\u00e6gges dem meget aktivt en r\u00e6kke hindringer i vejen af systemet. Man m\u00e5 derfor forestille sig, at mulighederne bliver langt bedre, n\u00e5r (hvis) lovreglerne er forenklede, s\u00e5 man f\u00e5r langt bedre muligheder for at f\u00e5 anerkendt sin private ejendom, opspare kapital og optage l\u00e5n, og hvis det enorme bureaukrati i det hele taget bliver forenklet. I denne forbindelse er det m\u00e5ske v\u00e6rd at p\u00e5pege, at de fine danske folkeh\u00f8jskoler indtil for nyligt alle var privat ejede og ofte startet p\u00e5 initiativ af b\u00f8nderne selv (i dag omklamres de som bekendt af offentlig finansiering og vil snart udd\u00f8). Folk b\u00e5de vil og kan uddanne sig – hvis de f\u00e5r lov.<\/p>\n

3) For det tredje skal det naturligvis siges, at der intet som helst galt er i at hj\u00e6lpe mennesker, der gerne vil uddanne sig, men som af forskellige grunde ikke kan finde pengene. Der er en lang tradition for filantropi i denne henseende (indtil den blev mist\u00e6nkeliggjort ud fra en misforst\u00e5et klasseanalyse), og den b\u00f8r forts\u00e6tte. Der er ingen grund til at tro, at danskere, der er villige til at betale 70 % i skat, bare for at hj\u00e6lpe ‘de svage’, ikke ogs\u00e5 vil v\u00e6re indstillede p\u00e5 at give noget frivilligt. Fordelen ved den frivillige finansiering er ydermere, at der er langt st\u00e6rkere accountability indbygget i modellen. S\u00e5 mange penge beh\u00f8ver det i \u00f8vrigt heller ikke koste. Min k\u00e6reste og hendes s\u00f8ster er ved at oprette en fond, der skal st\u00f8tte to kvikke fyre de m\u00f8dte i Ghana, s\u00e5 de kan komme p\u00e5 universitetet. Det er s\u00e5dan set ikke mere end et par 1000 kroner om \u00e5ret, og det tror jeg let vi skaffer. Til stor gl\u00e6de for dem – og for os.<\/p>\n

Skal vi ikke slutte med et par ord af Grundtvig<\/a>? Det tror jeg vist nok vi skal, for nu at blive helt r\u00f8rstr\u00f8mske. Hans ord om det gode i at “f\u00e5 har for meget og f\u00e6rre for lidt” citeres tit som et argument for statslig omfordeling, men man glemmer hvad der st\u00e5r i en anden gammel sang<\/a>:<\/p>\n

K\u00e6rlighed alt sit udretter,<\/p>\n

som n\u00f8dvendigt men dog frit,<\/p>\n

flytter frit, hvad loven s\u00e6tter:<\/p>\n

skellet mellem mit og dit<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det kan ofte v\u00e6re en god id\u00e9 at opsummere de gode (eller knap s\u00e5 gode) pointer, f\u00f8r diskussionstr\u00e5dene bliver alt for lange. Sp\u00f8rgsm\u00e5let der rejses, dukker ofte op, n\u00e5r – is\u00e6r europ\u00e6ere – diskuterer uddannelse. Kan uddannelse privatiseres? Vil det f\u00f8re til, at de fattige ingen uddannelse f\u00e5r, hvis de selv skal betale for den? … L\u00e6s mere Privat vs. offentlig uddannelse?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/711"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=711"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/711\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=711"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=711"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=711"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}