{"id":724,"date":"2005-11-25T10:58:52","date_gmt":"2005-11-25T09:58:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=661"},"modified":"2005-11-25T10:58:52","modified_gmt":"2005-11-25T09:58:52","slug":"free-rider-nix-nix","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=724","title":{"rendered":"Free Rider nix nix"},"content":{"rendered":"

Det bliver ofte h\u00e6vdet, at selvom det frie marked kan v\u00e6re godt til nogle ting, s\u00e5 findes der en r\u00e6kke offentlige goder<\/strong>, som ikke kan overlades til det frie marked: som kerneydelser n\u00e6vnes forsvar, uddannelse og infrastruktur (og nogle gange – noget mere tvivlsomt – arbejdsl\u00f8shedsforsikring<\/a>). Der findes flere forskellige argumenter for hvorfor eksempelvis et privat uddannelsessystem skulle v\u00e6re en d\u00e5rlig id\u00e9, men et af de mest brugte er free rider problematikken<\/a>. Argumentet lyder meget kortfattet, at fx infrastruktur og uddannelse er offentlige goder, fordi de skaber eksterne fordele, ogs\u00e5 for dem som ikke betaler for dem. Hvis jeg k\u00f8ber en cd til mig selv, s\u00e5 er det kun mig selv, som har gl\u00e6de af den (medmindre jeg spiller meget h\u00f8jt), men hvis jeg betaler for en vejstr\u00e6kning, s\u00e5 har alle der kan k\u00f8re p\u00e5 vejen gl\u00e6de af den. Eller: hvis min nabo uddanner sig, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 gl\u00e6de af hans h\u00f8jere kompetenceniveau, og kan forvente at han er mere fornuftig og fredeligt indstillet. Offentlig arbejdsl\u00f8shedsforsikring kan dermed eksempelvis ses som at have den gode eksterne effekt, at den skaber ro og stabilitet i samfundet.
\n
\nMed Free Rider problematikken p\u00e5peges, at det for den enkelte ikke er rationelt at deltage i finansieringen af andres uddannelse eller infrastruktur, hvis man har et valg. Det er ganske vist generelt en fordel for mig, at der er veje at k\u00f8re p\u00e5, men hvorfor er det lige mig der skal betale? Effekten af min del af finansieringen er for mig n\u00e6sten usynlig, i forhold til den store, synlige effekt det fx er at k\u00f8be en ny computer. Derfor vil jeg hellere bruge pengene p\u00e5 noget, som skaber synlig effekt for mig selv, end p\u00e5 noget som jeg ikke umiddelbart kan se effekten af. Derfor vil offentlige goder ikke eksistere i passende omfang, hvis de bliver overladt til markedet, lyder argumentet. Vi har brug for at v\u00e6re sikre p\u00e5, at der findes veje og uddannelse, og kan ikke bare overlade det til frivillighed og markedet.<\/p>\n

Det lyder umiddelbart som et besn\u00e6rende argument, men s\u00e5 alligevel ikke. Kunne man ikke fremf\u00f8re samme argument for stort set alle andre goder? Det er ogs\u00e5 i min interesse, at min nabo har mad i munden og sko p\u00e5 f\u00f8dderne. Det skaber stabilitet i samfundet, at store grupper ikke sulter eller g\u00e5r barfodede rundt, og desuden har de mere energi til at arbejde, n\u00e5r de ikke skal tigge om sko fra de rige. Det er absolut n\u00f8dvendigt, at alle i samfundet har sko og st\u00f8vler (is\u00e6r n\u00e5r vinteren kommer), alligevel overlader vi det til det frie marked at producere og s\u00e6lge sko. Er det ikke kortsynet og uansvarligt? Mad, computere, t\u00f8j, cykler, biler og 117 andre ting er forbrugsgoder, der skaber tilfredshed og stabilitet i samfundet, og dermed positive eksternaliteter for os alle, men alligevel overlader vi til det frie marked at producere dem. Er det ikke uansvarligt? B\u00f8r det ikke kalde p\u00e5 en free rider problematik? Hvordan kan jeg v\u00e6re sikker p\u00e5, at min nabo nu ogs\u00e5 er s\u00e5 fornuftig at k\u00f8be sig en computer, s\u00e5 vi alle kan v\u00e6re med p\u00e5 internettets A-hold<\/a> og skabe nyttige eksternaliteter for os alle?<\/p>\n

Tanken er besn\u00e6rende. For det m\u00e5 for politikere som ex-liberale Kristian Jensen, der st\u00e5r bag den intet mindre end absurde Fair Play-kampagne<\/a>, st\u00e5 som en n\u00e6rmest ul\u00f8selig g\u00e5de, at der hver eneste dag findes mad i danskernes k\u00f8leskabe, biler i garagen og computere p\u00e5 skrivebordene, selvom der ingen offentlig styring finder sted. Ja, man kan endda k\u00f8be en computer for de penge man – gys! – har tjent sort! Kunne det s\u00e5 ogs\u00e5 t\u00e6nkes, at man ville v\u00e6re villig til at betale det, det koster, at komme i sv\u00f8mmehallen, uden offentlig finansiering? Nej, det er naturligvis en helt umulig tanke. Men alligevel st\u00e5r der leverpostej i mit k\u00f8leskab, helt uden statens st\u00f8tte…<\/p>\n

Lad os tage et par eksempler fra det virkelige liv, der belyser free rider-problematikken. De fleste som har arbejdet p\u00e5 kontor kender de slik\u00e6sker, som stilles frem af private firmaer, og hvor man kan tage en pose Haribo eller en Toms chokolade for en 10er. Der er ingen som tjekker, om man rent faktisk betaler, og det kan da ogs\u00e5 ske, at man kommer til at ‘skylde’ lidt. Man m\u00e5 formode, at hvis slet ingen<\/em> betaler, holder slikleverancen op (slikket kommer jo fra et privat firma, som er drevet af ren profit!), men hvorfor er det lige mig<\/em>, som skal betale? Det g\u00f8r jo ingen skade, hvis jeg snupper en lille pose uden at betale – bare de andre betaler. S\u00e5dan er det rationelt for den enkelte at t\u00e6nke, og man m\u00e5 jo undre sig over, at der overhovedet er nogen som gider at betale. Alligevel betaler de allerfleste og forretningen l\u00f8ber rundt. Det er ikke bare noget jeg p\u00e5st\u00e5r, \u00f8konomen Steven Levitt beviser i den hypede (og fine) “Freakonomics” (k\u00f8b den her hos Amazon<\/a>), at folk i den slags tilf\u00e6lde er \u00e6rlige i op imod 90 % af tilf\u00e6ldene<\/strong>. Og det er da i grunden m\u00e6rkv\u00e6rdigt, n\u00e5r det ville v\u00e6re rationelt for dem at lade v\u00e6re med at betale, og bare v\u00e6re free rider p\u00e5 de andres betalinger. Alligevel betaler vi… er det dumt? Eller er det i virkeligheden mere klogt end \u00f8konomerne kan regne ud?<\/p>\n

Endnu mere kontroversielt kan man pege p\u00e5 politi og retsv\u00e6sen, og her kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 et selvoplevet eksempel fra Bolivia, hvor jeg boede i nogle m\u00e5neder i 2004. Jeg kom med en kommentar til en diskussion Johan<\/a> startede, og gengiver den ogs\u00e5 her:<\/p>\n

Der hvor jeg boede i La Paz (i et middelklassekvarter) var der altid to vagter med knipler og fl\u00f8jter posteret hver nat. Jeg ved ikke hvem der betalte for dem, men vi betalte i hvert fald ikke noget. Der var sikkert i kvarteret og aldrig nogle problemer og vagterne var flinke og pligtopfyldende – og private. Som min spanskl\u00e6rer forklarede mig, da jeg spurgte til vagtordningerne: “Creo que es mejor, por que la polic\u00eda no functiona” – jeg tror det er for det bedste, for politiet fungerer ikke. I starten var jeg rystet over p\u00e5 den m\u00e5de at v\u00e6re overladt til profithungrende private, men jeg kunne konstatere, at det virkede fint. Endda uden at jeg betalte en \u00f8re. Jeg m\u00e5 i \u00f8vrigt formode, at dem jeg boede til leje hos betalte noget, men jeg ved det faktisk ikke.<\/p>\n

Man kan naturligvis sige, at vagterne i sidste instans ville kunne tilkalde v\u00e6bnet politi, s\u00e5 de i en eller anden forstand var afh\u00e6ngige af statens voldsmonopol og sanktion, men noget freerider-problem var der tilsyneladende ikke. S\u00e5dan fungerede det i de fleste andre kvarterer i La Paz.<\/p>\n

Det er muligt, at der ikke var private vagter i de fattige kvarterer (El Alto), og de var s\u00e5 overladt til statens politi. Hvor godt d\u00e9t klarer problemerne med beskyttelse af borgerne kan man jo se i Paris’ forst\u00e6der hver eneste dag. S\u00e5 naturligvis er der freerider problemer med private vagtv\u00e6rn, sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare om de er st\u00f8rre end de problemer et statsligt politi bringer med sig, nemlig at prioriteringen af opgaverne bliver politisk og ikke baseret p\u00e5 eftersp\u00f8rgsel.<\/p>\n

M\u00e5ske er det alligevel v\u00e6rd at se p\u00e5 sine egne – og Kristian Jensens – fordomme, n\u00e5r det g\u00e6lder “free rider nix nix”?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det bliver ofte h\u00e6vdet, at selvom det frie marked kan v\u00e6re godt til nogle ting, s\u00e5 findes der en r\u00e6kke offentlige goder, som ikke kan overlades til det frie marked: som kerneydelser n\u00e6vnes forsvar, uddannelse og infrastruktur (og nogle gange – noget mere tvivlsomt – arbejdsl\u00f8shedsforsikring). Der findes flere forskellige argumenter for hvorfor eksempelvis et … L\u00e6s mere Free Rider nix nix<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/724"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=724"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/724\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=724"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=724"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=724"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}