![\"clash\"](\"http:\/\/g-ecx.images-amazon.com\/images\/G\/01\/ciu\/a9\/ce\/a3c181b0c8a005c56399a110.L.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Samuel P. Huntingtons<\/a> The Clash of Civilizations<\/a>, som udkom i 1996, var uden tvivl en af de sidste 10 \u00e5rs mest indflydelsesrige b\u00f8ger, men det er ogs\u00e5 en bog, som de fleste har h\u00f8rt om, men langt f\u00e6rre l\u00e6st. Nu har jeg, med vanlig forsinkelse, endelig selv f\u00e5et mig t\u00e6vet gennem den b\u00e5de t\u00f8rre og interessante bog, der er en udvidelse af et essay Huntington skrev til Foreign Affairs<\/a> i 1993 (kan l\u00e6ses her<\/a>).<\/p>\n Huntingtons centrale \u00e6rinde var – i k\u00f8lvandet p\u00e5 Den Kolde Krigs endeligt i \u00e5rene 1989-91 med Sovjetunionens sammenbrud, og dermed sammenbrudet for den bipol\u00e6re verdensorden, der havde domineret verden siden 1945 – at fors\u00f8ge at indkredse, hvad det centrale paradigme for verdens politiske orden ville blive i starten af det 21. \u00e5rhundrede, det vil sige i den periode, som vi befinder os i nu. Det er derfor ret interessant at fors\u00f8ge et tilbageblik og se, i hvor h\u00f8j grad Huntingtons tese holder vand. Jeg har desv\u00e6rre ikke kunnet finde nogle ‘ti \u00e5r efter’ artikler af Huntington, men det kan jo v\u00e6re de kommer.<\/p>\n Grundl\u00e6ggende er Huntingtons id\u00e9, at verdens stater efter 1991 vil begynde at ordne sig efter civilisatoriske skillelinjer frem for de ideologiske skillelinjer, der karakteriserede Den Kolde Krigs statssystem. Han n\u00e6vner 9 betydningsfulde civilisationer, som vil agere samlingspunkter for de forskellige stater – eller splitte de stater, som indeholder flere forskellige civilsationer. De vigtigste civilisationer Huntington besk\u00e6ftiger sig med er Vesten (USA og EU med Canada, Australien og New Zealand som p\u00e5h\u00e6ng), Islam (der ikke har nogen kernestat) og Kina (‘sinic’ civilisation, der ogs\u00e5 inkluderer Vietnam og Korea), fordi de to sidste er de mest oplagte udfordrere til Vestens hegemoni, Islam p\u00e5 grund af befolkningstilv\u00e6ksten og militarismen, Kina p\u00e5 grund af den \u00f8konomiske v\u00e6kst. Af andre civilisationer n\u00e6vner Huntingon Latinamerika, Afrika, Hinduisme (Indien), Ortodoks kristendom (Rusland og en del af \u00d8steuropa), Buddhisme (Burma, Thailand, Laos, Cambodia) og Japan. Der er naturligvis flere andre mindre civilisationer, f.eks. J\u00f8dedom (Israel, hvis det ikke er en del af Vesten, her er Huntingon ikke specifik) og caribisk civilisation. Men de 9 vigtige er de ovenst\u00e5ende, ikke mindst er det afg\u00f8rende, hvordan de 6 mindre vil orientere sig overfor de 3 store.<\/p>\n Huntington definerer en civilsation som det h\u00f8jeste niveau af menneskelig identifikation, der samtidig s\u00e6tter en forskel (dvs f\u00f8r definitionen ‘menneske’) mellem ‘dem’ og ‘os’. Definitionen er b\u00e5de historisk og kulturel, men ogs\u00e5 i h\u00f8j grad religi\u00f8s, og Huntington identificerer religionen som det<\/em> centrale identifikationspunkt for en civilisation. Kontroversielt i starten af 90’erne, hvor der var en betydelig optimisme p\u00e5 verdenssamfundets vegne, men vel knap s\u00e5 kontroversielt i dag, selvom det ikke n\u00f8dvendigvis er helt rigtigt. Tesen er s\u00e5, at i tilf\u00e6lde af konflikt vil vi helt automatisk alliere os med dem, som vi bedst forst\u00e5r, deler religion, sprog og opfattelse af politik med.<\/p>\n Der er s\u00e5ledes b\u00e5de betydelige fordele ved at tilh\u00f8re en civilisation (nemmere samhandel, forst\u00e5else, osv.), men ogs\u00e5 betydelige risici, nemlig risikoen for at blive trukket ind i konflikter, der alene af deres civilisatoriske karakter forv\u00e6rres og g\u00f8res endnu mere blodige. Huntington taler her om Fault Line Wars som den st\u00f8rste risiko for verdensfreden, fordi der ikke bare er tale om en isoleret konflikt, men om en potentiel udvidelse af konflikten. Huntingtons hofeksempel er den meget blodige borgerkrig i Bosnien hvor katolske kroater (st\u00f8ttet af Tyskland og dermed Vesten), ortodokse serbere (st\u00f8ttet af Serbien og Rusland) og muslimske bosniere (st\u00f8ttet af Tyrkiet, Saudi-Arabien, og – som undtagelsen der bekr\u00e6fter reglen – USA) n\u00e5desl\u00f8st etnisk udrensede hinanden og fik hj\u00e6lp af deres respektive civilisationer, hvor de forskellige hovedlande b\u00e5de udvidede konflikten og havde mulighederne for at begr\u00e6nse den.<\/p>\n Huntington er tit blevet skudt i skoene, at han er fortaler og apologet for vestlig magtanvendelse og indd\u00e6mning af fx Islam og Kina, mens andre blot konstaterer, at han realistisk ser p\u00e5 de enorme forskelle, der findes mellem forskellige menneskers m\u00e5de at opfatte verden p\u00e5, men ikke n\u00f8dvendigvis advokerer for krig eller sammenst\u00f8d i den forstand. Der er ikke tale om en opfordring til sammenst\u00f8d, der er tale om et fors\u00f8g p\u00e5 at analysere et grundvilk\u00e5r, som man simpelthen blot m\u00e5 tage til efterretning og forholde sig til, hvis man \u00f8nsker at forst\u00e5, hvordan verden fungerer.<\/p>\n Det nytter ikke noget, hvis vi automatisk forventer, at de grundv\u00e6rdier og kilder til civilisation, som vi i Vesten holder for naturlige og universielle, anerkendes af andre civilisationer i andre civilisationer enten ikke anerkendes eller foragtes<\/span>. Huntington p\u00e5peger (p. 69ff) , at centrale begreber i den vestlige civilisation som arven fra Rom og Gr\u00e6kenland, katolicismen og protestantismen, de europ\u00e6iske sprog (og deres mangfoldighed), adskillelsen af den \u00e5ndelige og den verdslige autoritet, begrebet om retsstaten og rettens overh\u00f8jhed, den samfundsm\u00e6ssige pluralisme, traditionen for repr\u00e6sentative forsamlinger og individualismen i deres kombination<\/em> er unik for Vesten, selvom mange elementer genfindes i andre civilisationer. Andre civlisationer har andre grundv\u00e6rdier, som ofte fremh\u00e6vet af hovedsageligt islamiske og asiatiske landes oppposition til de universielle menneskerettigheder, der er et helt igennem vestligt p\u00e5fund (kombinationen af individualismen, retsstaten og den samfundsm\u00e6ssige pluralisme). I b\u00e5de Islam og de asiatiske civilisationer vil man fx mene, at individerne er underlagt f\u00e6llesskabet og dets sammenh\u00e6ngskraft, det v\u00e6re sig relig\u00f8st, familiem\u00e6ssigt eller statsligt, og individet forventes at underkaste sig eller g\u00e5 p\u00e5 kompromis med egne interesser. Det kan vi kalde undertrykkende, s\u00e5 meget vi vil, men s\u00e5dan forst\u00e5s det simpelthen ikke i andre civilisationer. D\u00e9r forst\u00e5s det som godt, rigtigt og n\u00f8dvendigt.<\/p>\n Kritik af Huntington<\/strong><\/p>\n Huntingtons tese har en r\u00e6kke fordele, som g\u00f8r den meget anvendelig. Dels er den tilpas kompleks til at indfange mange forskellige nuancer af international politik og samtidigt er den tilpas enkel til at ordne erfaringerne i en sammenh\u00e6ngende struktur, man kan bygge politik p\u00e5. Men samtidig skal man v\u00e6re sig bevidst, at tesen ogs\u00e5 har en r\u00e6kke begr\u00e6nsninger, hvor de vigtigste jeg vil pege p\u00e5, er fokuseringen p\u00e5 stater som akt\u00f8rer og den manglende vilje til s\u00e5 at sige at bedrive ‘sammenlignende civilisationskritik’, dvs. unders\u00f8ge i hvor stor grad de forskellige civilisationer har en fremtid for sig i en moderne verden, om de fx kan skabe \u00f8konomisk udvikling eller stabilitet.<\/p>\n Det f\u00f8rste punkt er relativt enkelt. Huntington unders\u00f8ger kun stater som akt\u00f8rer i international politik, og det er selvf\u00f8lgelig ikke et helt dumt paradigme at g\u00e5 ud fra. Men is\u00e6r i forhold til Islam kommer analysen til kort, og det burde is\u00e6r v\u00e6re indlysende med ikke-statslige grupper som Al Qaeda, Hizbollah og Hamas’ stadig st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 international politik (man kunne n\u00e6vne en lang r\u00e6kke andre grupperinger, der heller ikke fungerer indenfor normale statslige afgr\u00e6nsninger). Mellem\u00f8sten har altid haft et problem med de kunstige stater, oprettet af kolonimagterne, men afg\u00f8rende er det her, at disse grupper ofte er i strid med de nationale regeringer, selvom de tilh\u00f8rer samme civilisation. Man kan se situationen i Libanon som et indlysende eksempel, hvor Hizbollah b\u00e5de er med i regeringen og samtidig f\u00f8rer helt sin egen udenrigspolitik.<\/p>\n Det andet punkt er mere diffust, men det ville v\u00e6re interessant med en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af de forskellige civilisationers forhold til fx politiske begreber som privat ejendomsret, kapitalisme, marked, velf\u00e6rdsstat, statslig intervention, social lighed osv. samt i hvor h\u00f8j grad dette p\u00e5virker civilisationens evne til at indg\u00e5 i et global kredsl\u00f8b. Det er fx tydeligt, at Kinas overgang til markeds\u00f8konomi og privat ejendomsret (inden for de gr\u00e6nser som staten s\u00e6tter) er den<\/em> afg\u00f8rende grund til Kinas fremv\u00e6kst som stormagt, men det er uklart i hvor h\u00f8j grad denne overgang er i strid med kunfucianismens normalt meget f\u00e6llesskabsorienterede og autorit\u00e6re grundholdning. Huntington skriver bl.a. om hvordan stadig flere kinesere omvender sig til protestantismen og katolicismen for at f\u00e5 en religion, som i h\u00f8jere grad er forenelig med individualismen, men det er uklart om det s\u00e5 g\u00f8r dem mere vestlige. Den samme tendens kan ses i b\u00e5de Latinamerika og Afrika, hvor protestantismen og dens forskellige afarter i v\u00e6kkelssesbev\u00e6gelserne i disse \u00e5r vokser eksplosivt. Omvendt er det tydeligt, at den st\u00e6rke fokusering p\u00e5 den grundl\u00e6ggende fastl\u00e5ste samfundstilstand, der ligger i Koranens diktum om religion som politik og politik som religion, har spillet en betydelig rolle i den manglende udvikling i den islamiske verden, simpelthen fordi reglerne er skrevet p\u00e5 forh\u00e5nd og ikke er til diskussion (fx omkring et s\u00e5 centralt \u00f8konomisk instrument som renter og l\u00e5ntagning).<\/p>\n Men hvad s\u00e5 nu?<\/strong><\/p>\n Hvis man mener, at Huntingtons tese holder vand, og det mener jeg at den g\u00f8r et langt stykke hen ad vejen, s\u00e5 er det interessant at se, hvad han anbefaler de forskellige civilisationers kernestater (det er USA for Vesten, Kina for den siniske civilisation. Islam har ingen kernestat, hvilket g\u00f8r civilisationen ustabil) at g\u00f8re, hvis en generel civilisatorisk konflikt skal undg\u00e5s. Den f\u00f8rste regel er afholdenhed<\/em> (abstentation) det vil sige, at kernestater afholder sig fra at intervenere i konflikter i lande i andre civlisationer. Det er denne regel, som Vesten har brudt i fx Afghanistan og Irak og en del af grunden til, at netop disse konflikter har en s\u00e5 eksplosiv virkning p\u00e5 regionen, og det er derfor det var s\u00e5 dumt af George W. Bush s\u00e5 meget som at overveje at tage ordet “korstog” i sin mund. Det er ogs\u00e5 den samme regel forskellige islamiske stater bryder i forhold til konflikten mellem Israel og pal\u00e6stinenserne, hvilket hj\u00e6lper til med at forv\u00e6rre denne konflikt. Den er helt eksplicit et civilisatorisk projekt for mange islamister.<\/p>\n Den anden regel er koordineret m\u00e6gling<\/em> (joint mediation), dvs. at civilisationernes kernestater arbejder sammen om at m\u00e6gle i lokale konflikter mellem forskellige civilisationer for at begr\u00e6nse konflikten. Man m\u00e5 for enhver pris s\u00f8rge for, at det civilisationsm\u00e6ssige aspekt kommer til at fylde s\u00e5 lidt som muligt i konflikten. Desv\u00e6rre forholder det sig ofte s\u00e5dan, at parterne i konflikten netop finder en stor styrke i at kalde ‘storebr\u00f8drene’ til hj\u00e6lp. Her ses det i \u00f8vrigt igen, at frav\u00e6ret af en kernestat i Islam skaber ustabilitet, fordi de forskellige stater konkurrerer om indflydelse ved at puste til ilden i Israel-Pal\u00e6stina-konflikten. Var fx \u00c6gypten eller Iran (begge er med i kapl\u00f8bet) en klar kernestat i den islamiske verden, ville det v\u00e6re langt lettere at forhandle en l\u00f8sning p\u00e5 plads. Men s\u00e5dan er det ikke, og derfor forts\u00e6tter en konflikt, som burde v\u00e6re lukket for l\u00e6nge siden (fx i 1967, hvor Israel tilb\u00f8d at give alt besat land tilbage til geng\u00e6ld for en fredsaftale).<\/p>\n Den tredje regel er mere generel og handler om at opdyrke de f\u00e6lles tr\u00e6k<\/em> (commonalities) som rent faktisk eksisterer mellem civilisationerne. Det er jo ikke s\u00e5dan, at bare fordi ingen civilisationer deler alle tr\u00e6k (s\u00e5 ville de v\u00e6re identiske), s\u00e5 deler de ingen tr\u00e6k og kan overhovedet ikke tale sammen. Der eksisterer fx mange f\u00e6lles tr\u00e6k mellem Vesten og Latinamerika (hvorfor Huntington ogs\u00e5 besk\u00e6ftiger sig med muligheden for en sammensmeltning, som det allerede nu sker i Mexico, Californien, New Mexico, Texas), men langt f\u00e6rre mellem fx Latinamerika og Kina. Alligevel er det – muligvis – s\u00e5dan, at man faktisk kan konstruere en liste, som kan danne grundlag for f\u00e6lles forst\u00e5else mellem de forskellige civilisationer, og dermed er et udgangspunkt for kommunikation og konfliktl\u00f8sning (en verden helt uden konflikter skal vi n\u00e6ppe forestille os, det er jo netop den hovmodige udgave af vestlig universalisme). Men alligevel kan man forestille sig, at selvom vi vurderer v\u00e6rdierne forskelligt (de st\u00e5r forskellige steder p\u00e5 ranglisten), s\u00e5 er de alligevel f\u00e6lles v\u00e6rdier.<\/p>\n Huntington fremh\u00e6ver et projekt, man omkring 1990 gennemf\u00f8rte i Singapore i et fors\u00f8g p\u00e5 at definere de f\u00e6lles v\u00e6rdier, der sammenbandt bystaten, som b\u00e5de er asiatisk, muslimsk og vestlig p\u00e5 samme tid. Projektet Shared Values<\/em> blev ganske vist gennemf\u00f8rt som et modspil til rene Vestlige v\u00e6rdier, men det er interessant at notere sig, h\u00e6vder Huntington, at de v\u00e6rdier, projektet fandt frem, ogs\u00e5 vil blive regnet for v\u00e6rdifulde af de fleste vesterl\u00e6ndige. V\u00e6rdierne er som f\u00f8lger: Nation over etniske tilh\u00f8rsforhold og samfund over individ, Familien som samfundets grundenhed, Samfundets respekt og st\u00f8tte for individet, Konsensus frem for strid, Racem\u00e6ssig og religi\u00f8s harmoni. Det er forestillinger og v\u00e6rdier som man genfinder i langt de fleste civilisationer, ogs\u00e5 i Vesten selvom vi nok rangerer invididualisme h\u00f8jere, og det er dermed Huntingtons bud p\u00e5 et grundlag man kan bygge videre p\u00e5. Samtidig g\u00f8r han dog klart, at det er absolut n\u00f8dvendigt for Vesten at indse, at Vestens v\u00e6rdier er unikke for Vesten og v\u00e6rd at bevare. Man kan kalde det b\u00e5de en slags moralsk oprustning og<\/em> en besindelse p\u00e5, at andre ser verden anderledes og Vesten ikke skal forestille sig, at den har en messiansk rolle, der skal g\u00f8re Verden til Vesten. For d\u00e9t er b\u00e5de moralsk og realistisk et projekt, som er hovmodigt og derfor d\u00f8mt til at fejle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Samuel P. Huntingtons The Clash of Civilizations, som udkom i 1996, var uden tvivl en af de sidste 10 \u00e5rs mest indflydelsesrige b\u00f8ger, men det er ogs\u00e5 en bog, som de fleste har h\u00f8rt om, men langt f\u00e6rre l\u00e6st. Nu har jeg, med vanlig forsinkelse, endelig selv f\u00e5et mig t\u00e6vet gennem den b\u00e5de t\u00f8rre og … L\u00e6s mere Huntington, 10 \u00e5r efter<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18,24],"tags":[72,167,183,276,324],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/894"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=894"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/894\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=894"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=894"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=894"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}