Ja, overskriften lyder jo un\u00e6gteligt af en tyk gang betonmarxisme og kapitallogik, men faktisk handler det bare om et slumkvarter i udkanten af Buenos Aires. Nu omtaler man ofte slumkvarterbeboere som de ‘besiddelsesl\u00f8se’, og n\u00e5r ret skal v\u00e6re ret, har de sj\u00e6ldent heller ikke s\u00e6rligt mange penge at rutte med. Men det er nu alligevel forkert at sige, at slumkvarterbeboere eller andre fattige mennesker i den tredje verden slet ikke ejer noget. Oftest har de bygget deres huse selv (tit p\u00e5 kommunalt ejet jord, som de har sl\u00e5et sig ned p\u00e5; andre gange p\u00e5 jord, der formelt ejes af andre), tit har de dyrket marker eller startet sm\u00e5 manufakturvirksomheder, hvor de producerer eller videres\u00e6lger forskellige ting, som andre fattige mennesker s\u00e5 fors\u00f8ger at s\u00e6lge i storbyerne.<\/p>\n
Som den peruvianske \u00f8konom Hernando de Soto<\/a> har p\u00e5peget i en r\u00e6kke b\u00f8ger, senest den fremragende og letl\u00e6ste The Mystery of Capital<\/a> er Marx-version af sultens proletariske slaveh\u00e6r, der slider i storkapitalisternes fabrikker, blevet afl\u00f8st af en n\u00e6sten lige s\u00e5 sulten h\u00e6r af sm\u00e5 entrepren\u00f8rer, der k\u00e6mper for overlevelse i (is\u00e6r) Sydamerika og Afrikas storbyer. De har det sv\u00e6rt, for kapitalismen fungerer ikke ordentligt de steder. Og nu er vi if\u00f8lge et par nye unders\u00f8gelser, der omtales i The Economist<\/a>, blevet en lille smule klogere p\u00e5, hvordan vi kan f\u00e5 den til at fungere ordentligt. Kapitalismen er stadig the only game in town<\/em>, n\u00e5r det handler om at skabe rigdom, der kommer flertallet til gode. Men det betyder ikke, at den n\u00f8dvendigvis fungerer perfekt alle steder. Hvilke institutionelle rammer skal der til?<\/p>\n De Sotos centrale tese er, at de fattige faktisk ejer meget selv og har mange potentialer. De har oftest bygget deres egne huse og efter homesteading-princippet m\u00e5 de ogs\u00e5 have en ret til den jord, de bebor (is\u00e6r hvis den er offentlig). Mange har b\u00e5de redskaber og v\u00e6rksteder, lagerbygninger m.m. – ganske vist i lille st\u00f8rrelse, men alligevel med muligheder for fx at tage l\u00e5n, lave investeringer osv. Det sker imidlertid ikke, fordi de v\u00e6rdier de fattige besidder oftest er s\u00e5kaldt ‘d\u00f8d’ kapital, der ikke indg\u00e5r i det almindelige kredsl\u00f8b med sk\u00f8der, registering, beskyttelse m.m. Kaptalen er ikke ‘levende’ fordi den er uformel og ikke formaliseret ind i de netv\u00e6rk, som g\u00f8r kapitalen brugbar til investeringer, fx ved at tage l\u00e5n for at udvide virksomheden ved at bruge huset som sikkerhed. De Soto p\u00e5peger, at de fleste virksomheder i vesten startes gennem et l\u00e5n i huset, men den mulighed har de fattige ikke, ikke fordi de slet ikke ejer noget, men fordi det de ejer, ikke er formaliseret p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 banken kan bruge det som sikkerhed. Det g\u00e6lder i \u00f8vrigt ikke kun for fattige, at det er sv\u00e6rt at f\u00e5 et bankl\u00e5n. I Bolivia h\u00f8rte jeg flere historier om middelklassesfolk, som heller ikke kunne f\u00e5 l\u00e5n, fx til at forbedre huset. I et tv-show samlede en helt almindelig familie ind, s\u00e5 et familiemedlem kunne komme til Chile for at blive opereret for en alvorlig sygdom. De skulle bruge 15.000 dollars, og det var \u00e5benbart helt umuligt at skaffe, selvom de ikke levede p\u00e5 gaden eller det der ligner. Herhjemme ville et hurtigt l\u00e5n l\u00f8se problemet, men den mulighed har mange mennesker i Bolivia simpelthen ikke. En del af grunden er, at formaliseringssystemet for ejendom fungerer enormt d\u00e5rligt, og er sindssygt bureaukratisk og dyrt.<\/p>\n De Soto har f\u00e5et meget opm\u00e6rksomhed for sit arbejde (fx her i et tidligere Economist<\/a>), og mange lande har iv\u00e6rksat store ‘entitlement’-programmer, hvor ejendomme s\u00e6ttes i system. Det skal i parentes bem\u00e6rkes, at vi i vesten har v\u00e6ret igennem samme proces, der har taget flere hundrede \u00e5r, fra middelalderen og frem, s\u00e5 det har bestemt ikke v\u00e6ret en proces, der har givet sig selv. Men den er en del af grunden til, at kapitalisme fungerer s\u00e5 effektivt i vesten.<\/p>\n Men hvor meget betyder disse projekter s\u00e5? Forandrer de med et slag de fattiges liv, s\u00e5 de kan skabe velstand til dem selv og deres familie? Eller er der andre faktorer, som spiller ind? En tilf\u00e6ldighed i det f\u00f8rn\u00e6vnte slumomr\u00e5de i udkanten af Buenos Aires har i f\u00f8lge The Economist gjort, at man indg\u00e5ende har kunnet unders\u00f8ge, hvor meget ejendomsformaliseringen betyder. Grundet forskellige forhold er slumomr\u00e5det kun delvist blevet ejendomsformaliseret, s\u00e5ledes nogle slumbeboere har f\u00e5et ejendomsret til deres hus og grund, mens andre ikke har f\u00e5et det. Det giver et glimrende lille kontrolleret eksperiment, hvor man kan iaggtage effekterne af ejendomsformalisering (kan downloades her<\/a>). Desv\u00e6rre er resultaterne ikke helt s\u00e5 positive, som man kunne h\u00e5be.<\/p>\n The results of the experiment are mixed. Secure land rights do encourage the poor to build their nests. But even in a relatively advanced country such as Argentina, title is not enough in itself to animate the dead capital interred in land and property.<\/p>\n The landowning families invested more in their homes, which had noticeably better walls and roofs. They were also more likely to lay concrete pavements. But the titled households enjoyed no better access to bank loans, credit cards or bank accounts, and only 4% of them managed to acquire a mortgage.<\/p><\/blockquote>\n Selvom der er sket fremskridt, er det h\u00e5bede bankl\u00e5n alts\u00e5 endnu ikke inden for r\u00e6kkevidde. Det skyldes flere ting, skriver forskerne. Bankerne er henholdende med at optage sm\u00e5 l\u00e5n, og de fattige selv er t\u00f8vende overfor at skulle s\u00e6tte huset p\u00e5 spil, n\u00e5r det er det eneste de ejer. Paradoksalt nok kan en del af grunden til bankernes uvillighed til at indg\u00e5 l\u00e5n, v\u00e6re regeringernes villighed i f\u00f8rste omgang til at give de fattige titel til deres ejendom. Bankerne frygter, muligvis begrundet, at de ikke vil v\u00e6re i stand til at kr\u00e6ve sikkerheden indl\u00f8st for l\u00e5net, hvis afbetalingerne ikke falder som de skal. Det vil ikke se godt ud, hvis man har gennemf\u00f8rt et stort projekt og givet en masse mennesker ejendomsret til deres hus, hvis de bagefter bliver smidt ud af bankerne. Politisk kunne det blive en grim sag, men hvis systemet skal fungerer, s\u00e5 skal rettighederne jo fungere begge veje: L\u00e5ntagernes ret til l\u00e5net, og l\u00e5nernes ret til at f\u00e5 l\u00e5net indfriet. I forbindelse med en lignende unders\u00f8gelse af et projekt i Peru forlyder det:<\/p>\n The authors show that households with title were more likely to secure a loan from the government-backed Materials Bank, which buys bricks, mortar and other materials for building and improving homes. They also paid lower interest rates on loans from private sources, including commercial banks and microlenders like Mibanco. But their odds of getting a private loan in the first place did not improve. More than a third could not get a loan or would not take one, for fear of losing their property.<\/p>\n Paradoxically, this fear may not be sharp enough, the authors argue. There are, they point out, two sides to collateral: enforcing the bank’s right to repossess an asset is as important as recognising the owner’s right to possess it. But titling programmes, they write, \u201cunavoidably signal to lenders that a government prioritises housing for the poor, and hence is more likely to side with borrowers in enforcing credit contracts.\u201d<\/p><\/blockquote>\n M\u00e5ske kan man ogs\u00e5 tage med, at banksystemet generelt ikke er gearet til sm\u00e5 – eller bare mellemstore – kunder, som mine eksempler fra Bolivia viser. De er generelt store og dovne og der er n\u00e6ppe nok konkurrence p\u00e5 omr\u00e5det, ligesom det ogs\u00e5 kan v\u00e6re problemet herhjemme. Under alle omst\u00e6ndigheder viser unders\u00f8gelsen, at ejendomsret i sig selv ikke er hele svaret:<\/p>\n Capitalism is the only system that can lift billions out of poverty. But no recipe can achieve this overnight. History suggests that as well as property rights and a decent legal system, it requires sound economic policies, an educated workforce and political arrangements capable of regulating conflicts and minimising the risk to investment. Then again, if development were easy, everyone would have already developed.<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ja, overskriften lyder jo un\u00e6gteligt af en tyk gang betonmarxisme og kapitallogik, men faktisk handler det bare om et slumkvarter i udkanten af Buenos Aires. Nu omtaler man ofte slumkvarterbeboere som de ‘besiddelsesl\u00f8se’, og n\u00e5r ret skal v\u00e6re ret, har de sj\u00e6ldent heller ikke s\u00e6rligt mange penge at rutte med. Men det er nu alligevel … L\u00e6s mere Ejendom og kapital<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/911"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=911"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/911\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=911"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=911"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=911"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}