{"id":935,"date":"2006-10-17T15:46:48","date_gmt":"2006-10-17T13:46:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/?p=874"},"modified":"2006-10-17T15:46:48","modified_gmt":"2006-10-17T13:46:48","slug":"realitycheck-gensvar-til-lancet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=935","title":{"rendered":"Realitycheck – Gensvar til Lancet"},"content":{"rendered":"

For nylig – endnu engang lige f\u00f8r et vigtigt valg i USA – kom det ansete sundhedsvidenskabelige tidsskrift The Lancet <\/a>med en chokerende unders\u00f8gelse af d\u00f8dsfald i Irak efter invasionen i 2003. Det er det samme forskerhold, der stod bag en lignende unders\u00f8gelse<\/a> i 2004 (som jeg omtalte her<\/a>), der dengang konkluderede, at der var en overd\u00f8delighed p\u00e5 ca. 100.000 irakere siden invasionen. Allerede dengang var der grund til skepsis overfor resultaterne, bl.a. fordi tallet var ca. 4 gange h\u00f8jere end alle andre estimater (der tilgeng\u00e6ld var nogenlunde p\u00e5 linje), og fordi tallene medf\u00f8rte det helt utrolige resultat, at koalitionsstyrkerne i gennemsnit skulle have dr\u00e6bt over 100 irakere hver eneste dag siden invasionen, de fleste i bombeangreb. Det virkede ret utroligt, at noget s\u00e5dan skulle kunne ske, uden at nogen opdagede det (de rapporterede tal var langt, langt lavere), men tallene blev mere eller mindre ukritisk accepteret, i det mindste blandt krigens kritikere p\u00e5 venstrefl\u00f8jen, og man kunne konstant h\u00f8re S\u00f8ren S\u00f8ndergaard r\u00e5be op om “de 100.000 irakere, som vi har sl\u00e5et ihjel”.<\/p>\n

Nu skal Enhedslisten s\u00e5 til i stedet at tale om 655.000 irakere (jeg h\u00f8rte allerede \u00e9n i radioen i g\u00e5r have justeret ‘forargelses-tallet’), for det er den ansl\u00e5ede overd\u00f8delighed efter invasionen i f\u00f8lge den nye unders\u00f8gelse fra The Lancet, hvoraf vel at m\u00e6rke 601.000 har m\u00f8dt en voldelig d\u00f8d, de 200.000 af dem for koalitionstroppers h\u00e6nder. I for\u00e5ret i \u00e5r skulle tallet v\u00e6re omkring 1000 d\u00f8de hver dag, mens medierapporterne er under 80 i gennemsnit. Det er alts\u00e5 et enormt<\/em> tal, The Lancet taler om, og det er intet mindre end 10-12 gange h\u00f8jere end de fleste andre estimater. Til sammenligning kan det n\u00e6vnes, at de allieredes forf\u00e6rdelige og groteske bombekampagner over Tyskland fra 1943 til 1945<\/a> efter de officielle statistikker kostede lidt over 300.000 livet (selvom andre angiver st\u00f8rre tal). Vi snakker alts\u00e5 om noget, der i st\u00f8rrelsorden burde ligne destruktionen af Tyskland under anden verdenskrig. Men holder tallet? Mange vil mene, at siden det jo er videnskab der er tale om, og siden The Lancet er et meget fint blad, s\u00e5 kan man ikke stille st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved resultatet, med mindre man selv er videnskabsmand. I det mindste f\u00f8ler man sig nok foranlediget til at konkludere, at sandheden sikkert er “midt i mellem”.<\/p>\n

Men vent nu lidt. Selvom Irak er et voldeligt land, og desv\u00e6rre stadig mere og mere voldeligt, kan det s\u00e5 virkelig lade sig g\u00f8re, at koalitionstropper i gennemsnit sl\u00e5r 200 personer i hjel hver eneste dag<\/em>, uden det bliver rapporteret? Jeg er ret sikker p\u00e5, at det ville v\u00e6re en rigtig god sag for de arabiske tv-kanaler. Hvis man kan huske, hvor meget ballande der var det f\u00f8rste Fallujah-slag i april 2004<\/a> – der i vide kredse blev udr\u00e5bt til den rene massakre og var sindssygt d\u00e5rlig PR for amerikanerne – skal man huske p\u00e5, at der i snit blev dr\u00e6bt 100 irakere om dagen under det slag (ved det andet Fallujah-slag i november 2004, der ogs\u00e5 fik enorm opm\u00e6rksomhed, var tabstallene endnu lavere). Hvis Lancet-unders\u00f8gelsen holder vand taler vi alts\u00e5 om en dobbelt Fallujah<\/em>, hver eneste dag siden invasionen, ganske vist spredt ud over flere provinser, men ikke desto mindre m\u00e5 der finde lignende episoder sted hyppigt, hvis et s\u00e5 enormt slagteri skal kunne lade sig g\u00f8re. Og n\u00e5r vi taler om voldsepisoder, hvor koalitionsstyrker ikke er involveret snakker vi alts\u00e5 om det fem-dobbelte, og 42%<\/strike> 40% af alle ofrene skulle i f\u00f8lge Lancet komme fra bilbomber, luftangreb og andre eksplosioner. Det er sv\u00e6rt at forestille sig luftangreb og bilbomber, der ikke p\u00e5kalder sig en del opm\u00e6rksomhed, men ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder mindre episoder f\u00e5r vi jo daglige rapporter om myrderier i gaderne og hovedl\u00f8se lig der dukker op, ogs\u00e5 i sm\u00e5 byer i udkanten af Irak – og ofte n\u00e5r de mere spektakul\u00e6re episoder avisernes forsider. Alligevel vil The Lancet have os til at tro, at tallet er over ti gange st\u00f8rre, hver eneste dag, end vi tror det er. Men hvorfor i alverden er der s\u00e5 ingen, der har opdaget det?<\/p>\n

Grunden til, at ingen har opdaget det er nok, at tallet er vildt overdrevet. Men du skal skam ikke tage mit ord for det. For nu har folkene bag det ligeledes meget ansete og citerede site Iraq Body Count<\/a> udsendt deres eget svar<\/a> p\u00e5 Lancets unders\u00f8gelse, hvor de g\u00e5r i rette med unders\u00f8gelsens postulater. Det er en lang og grundig gennemgang, der piller unders\u00f8gelsens resultater fra hinanden og konkluderer:<\/p>\n

Could five such shocking implications be true? If they were true, they would need to be the result of a combination of the following factors:<\/p>\n

* incompetence and\/or fraud on a truly massive scale by Iraqi officials in hospitals and ministries, on a local, regional and national level, perfectly coordinated from the moment the occupation began;<\/p>\n

* bizarre and self-destructive behaviour on the part of all but a small minority of 800,000 injured, mostly non-combatant, Iraqis;<\/p>\n

* the utter failure of local or external agencies to notice and respond to a decimation of the adult male population in key urban areas;<\/p>\n

* an abject failure of the media, Iraqi as well as international, to observe that Coalition-caused events of the scale they reported during the three-week invasion in 2003 have been occurring every month for over a year.<\/p>\n

We would hope that, before accepting such extreme notions, serious consideration is given to the possibility that the population estimates derived from the Lancet study are flawed. The most likely source of such a flaw is some bias in the sampling methodology such that violent deaths were vastly over-represented in the sample. The precise potential nature of such bias is not clear at this point (it could, for example, involve problems in the application of a statistical method originally designed for studying the spread of disease in a population to direct and ongoing violence-related phenomena). But to dismiss the possibility of such bias out of hand is surely both irresponsible and unwise.<\/p><\/blockquote>\n

Det bliver ogs\u00e5 fremh\u00e6vet i svaret, at der allerede i 2004 blev lavet en anden<\/em> FN-unders\u00f8gelse<\/a> med lignende metodik som den f\u00f8rste Lancet-unders\u00f8gelse (de “100.000”), men med langt<\/em> st\u00f8rre repr\u00e6sentativt udsnit af befolkningen, og dermed et langt bedre grundlag for statistikken. Den fandt imidlertid ikke den samme overd\u00f8delighed som Lancet, men fandt derimod resultater, der korrelerede med de allerede kendte estimater. Den unders\u00f8gelse fik selvf\u00f8lgelig ikke samme omtale i medierne, selvom den havde et langt bedre grundlag at konkludere p\u00e5.<\/p>\n

En anden ting man kan p\u00e5pege i forbindelse med Lancet-unders\u00f8gelsen er, at man ved 92 % af de noterede d\u00f8dsfald kunne fremvise et g\u00e6ldende ‘d\u00f8dscertifikat’ udstedt af myndighederne. Disse d\u00f8dscertifikater m\u00e5 i det store og hele ogs\u00e5 afspejle sig i den officielle statistik fra det irakiske sundhedsministerium, der imidlertid alts\u00e5 regner med et tal p\u00e5 under 1\/10. At langt st\u00f8rstedelene af d\u00f8dsfaldene, Lancet har noteret sig, skulle v\u00e6re ‘uofficielle’ og ‘gemt v\u00e6k’, og det skulle v\u00e6re grunden til de store tal, holder derfor ikke. I et land som Irak kan man nok ikke regne med alle statistikker, men at de centrale registre kun skulle rumme 1 ud af 10 d\u00f8dscertifikater, der udstedes af lokale myndigheder forekommer ret m\u00e6rkv\u00e6rdigt (der findes i \u00f8vrigt ogs\u00e5 opt\u00e6llinger, der simpelthen samment\u00e6ller de forskellige lighuses resultater – ogs\u00e5 de kommer til et tal omkring de 50.000, alts\u00e5 det samme estimat som alle andre end Lancet). Hvis situationen skulle v\u00e6re s\u00e5 kaotisk, at ingen har styr p\u00e5 noget som helst, m\u00e5 man undre sig over, at myndighederne overhovedet er i stand til at f\u00e5 udstedt certifikaterne i f\u00f8rste omgang.<\/p>\n

Kort sagt medf\u00f8rer Lancet-unders\u00f8gelsen nogle implikationer, der i forhold til hvad vi i \u00f8vrigt kan observere, simpelthen er s\u00e5 usandsynligt, at det undrer mig, at man har valgt at publicere unders\u00f8gelsen. Jeg husker selv kemifors\u00f8g fra gymnasiet, hvor man selv syntes man havde udf\u00f8rt alt rigtigt med tjeck og dobbelt-tjeck, men alligevel fik vildt urealistiske resultater (fx at vand fryser ved temperaturen 10 grader og koger ved minus 50 eller lignende). Her tror jeg nok, at hvis jeg alligevel fremturede med at metodikken var ok, ville jeg f\u00e5 03. Man kan i denne forbindelse h\u00e6vde sig ved, at unders\u00f8gelsens bagm\u00e6nd, i det mindste ved f\u00f8rste unders\u00f8gelse fik fast tracket unders\u00f8gelsen, s\u00e5 den kunne komme med i The Lancet lige op til et vigtigt valg i USA. Fasttracke vil sige, at man forbig\u00e5r den normale pertentlige peer-reviewing for en videnskabelig unders\u00f8gelse. Og hvorfor har man s\u00e5 gjort det? Ja, det kan man jo gisne om, men f\u00f8r man begynder at f\u00e5 alt for h\u00f8je tanker om videnskabelige unders\u00f8gelsers upartiskhed, kan man m\u00e5ske g\u00f8re sig selv den tjeneste at lytte til The Lancets redakt\u00f8r<\/a> Richard Horton ved et “Time To Go” m\u00f8de i september 2004<\/strike> 2006, sammen med prominente folk som George Galloway, hvor han taler om “Anglo-American imperialism”, “colonialism”, “politics of hate”, og andre ting – og forbinder sin politiske holdning direkte med unders\u00f8gelserne. Det beh\u00f8ver ikke at betyde, at man fusker med resultaterne, men nogle gange ser man m\u00e5ske, hvad man vil se. “655.000 er blevet dr\u00e6bt. Det er ikke bare noget vi tror, det er noget vi ved.”<\/p>\n

Bottom line: Mange mennesker er d\u00f8de i Irak og landet g\u00e5r mod katastrofe. Det er bestemt v\u00e6rd at tale om, hvad omkostningerne ved invasionen har v\u00e6ret. Og der ligger i \u00f8vrigt ogs\u00e5 her en interessant diskussion om, hvor meget vi kan regne med mange andre tal, vi f\u00e5r slynget i hovedet fra br\u00e6ndpunkter som Darfur, Congo og lignende, og som er lavet med lignende metoder. Men vi har alts\u00e5 brug for, at bullshit-faktoren er p\u00e5 et nulpunkt og l\u00f8digheden s\u00e5 h\u00f8j som muligt, og det er der desv\u00e6rre intet der tyder p\u00e5 med denne unders\u00f8gelse. Hvor mange ofre er der reelt tale om? Sandsynligvis flere end de 48.000 et site som Iraq Body Count har optalt gennem medierapporter. Men hvor mange flere? Det aner vi ikke noget om. Kan vi regne med, at estimerede videnskabelige tidsskrifter som The Lancet vil v\u00e6re os behj\u00e6lpelige med at komme t\u00e6ttere p\u00e5 sandheden? Desv\u00e6rre ikke. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n

Update<\/strong>: Mere om metoden bag unders\u00f8gelsen hos Punditokraterne<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For nylig – endnu engang lige f\u00f8r et vigtigt valg i USA – kom det ansete sundhedsvidenskabelige tidsskrift The Lancet med en chokerende unders\u00f8gelse af d\u00f8dsfald i Irak efter invasionen i 2003. Det er det samme forskerhold, der stod bag en lignende unders\u00f8gelse i 2004 (som jeg omtalte her), der dengang konkluderede, at der var … L\u00e6s mere Realitycheck – Gensvar til Lancet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[164],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/935"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=935"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/935\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=935"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=935"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=935"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}