{"id":989,"date":"2007-05-14T08:18:07","date_gmt":"2007-05-14T06:18:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.larshvidberg.dk\/blog\/?p=1016"},"modified":"2007-05-14T08:18:07","modified_gmt":"2007-05-14T06:18:07","slug":"to-lighedsbegreber","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/?p=989","title":{"rendered":"To lighedsbegreber"},"content":{"rendered":"

En bombastisk udmelding: Jeg har g\u00e5et og spekuleret lidt p\u00e5, hvad det egentlig er der er g\u00e5et galt med Velf\u00e6rdsstaten, som fremlagt i Taberfabrikken<\/a>, og jeg er kommet frem til, at problemet grundl\u00e6ggende handler om to forskellige opfattelser af begrebet “lighed”.<\/p>\n

Det danske samfund har siden grundlovens vedtagelse fundamentalt set handlet om lighed, men betydningen af begrebet har til geng\u00e6ld forskudt sig voldsomt. Indtil for m\u00e5ske 50 \u00e5r siden handlede lighedsbegrebet hovedsageligt om “lighed for loven”, som er en opfattelse, der egentlig d\u00e6kker over 2 principper: Det f\u00f8rste er “retsstatsprincippet”, hvor man behandles ens uanset om man er mand eller kvinde, rig eller fattig, bonde eller adelig. Det andet kunne man kalde for “fortjensteprincippet” (meritokrati med et fint ord), hvorefter mennesker skal behandles efter deres individuelle evner og fortjeneste. Man er ikke et finere menneske, fordi man er f\u00f8dt adelig og man er ikke d\u00f8mt til at v\u00e6re bonde resten af sit liv, fordi man er f\u00f8dt bonde. I disse to principper ligger opg\u00f8ret med det gamle lagdelte feudalsamfund, og de er en integreret del af det liberale tankegods.<\/p>\n

Det f\u00f8rste lighedsbegreb giver sig ogs\u00e5 udslag i, hvordan man forholder sig til sine medmennesker. Man ser ikke l\u00e6ngere (ideelt set) p\u00e5 deres sociale baggrund, sk\u00f8nhed, hudfarve, religion osv., men behandler dem som individer, der kan vise sig b\u00e5de fremragende eller usle. Men en n\u00f8dvendig f\u00f8lgeslutning er tanken om det individuelle ansvar. Fordi man ikke l\u00e6ngere ser mennesker som et produkt af deres baggrund (den feudale tanke) er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt, at man tager konsekvensen af deres handlinger og den m\u00e5de de opf\u00f8rer sig p\u00e5. Begrebet om selvforskyldt og uforskyldt ulykke er absolut afg\u00f8rende i denne sammenh\u00e6ng. Mennesker skal hj\u00e6lpes, hvis de havner i uforskyldt ulykke, men havner de i selvforskyldt ulykke, m\u00e5 de selv b\u00e6re konsekvensen. Det er netop at behandle dem ligeligt – dvs. efter fortjeneste.<\/p>\n

Dette f\u00f8rste lighedsbregeb kan man kalde det liberale lighedbegreb. Det blev i l\u00f8bet af 20erne og 30erne i intellektuelle kredse og derefter ud i store dele af samfundet erstattet af et andet lighedsbregeb, som man i mangel af bedre kan kalde det “socialistiske” lighedsbegreb, eller egalitaristiske. Det afg\u00f8rende omdrejningspunkt er her omfanget af personligt ansvar. I hvor h\u00f8j grad kan individets ulykke og lykke siges at afh\u00e6nge af individets handlinger, og hvor meget er samfundsskabt, dvs. skabt af de materielle betingelser eller (i den mere moderne, socialkonstruktivistiske tanke) skabt af den m\u00e5de, det omgivende samfund ser p\u00e5 individet, eller helt moderne: hvor meget er skabt af genernes deterministike kodning.<\/p>\n

Prototypen (og den ekstreme version) er naturligvis den marxistiske tanke om, at de materielle forhold skaber individet, men i en vis forstand er der ogs\u00e5 noget tillokkende i tanken: Man er jo ikke selv herre over, hvor man bliver f\u00f8dt, hvilken race man tilh\u00f8rer eller hvilke gavnlige eller skadelige gener man f\u00e5r med fra sine for\u00e6ldre.<\/p>\n

\u00c6ndringen i lighedsbregebet havde en lang r\u00e6kke konsekvenser, men lad os holde os til holdningen til de mennesker, som ikke klarer sig s\u00e5 godt, dvs. folk der falder udenfor det normale samfund og begynder at ligge det til last, ved at blive arbejdsl\u00f8se, drankere osv.<\/p>\n

Her skete der en voldsom forskydning igennem sidste \u00e5rhundrede, ikke mindst blandt de mennesker, der arbejdede i den sociale sektor (socialr\u00e5dgiverne), og som dermed havde den direkte kontakt til de mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kunne klare sig selv. Forskydningen kulminerer lige omkring 1969, og kan if\u00f8lge Ole Birk Olesen tydeligt ses i socialr\u00e5dgivernes fagblad: Fra at fokusere p\u00e5 individets evner til at hj\u00e6lpe sig selv, kommer fokus nu p\u00e5 det omgivende samfunds ansvar for den ulykkelige situation, og som f\u00f8lge deraf opst\u00e5r et \u00f8nske om at \u00e6ndre samfundet for at fjerne ulykken (det g\u00e5r ogs\u00e5 endnu videre en overgang, hvor socialr\u00e5dgivere mere eller mindre direkte sl\u00e5r til lyd for, at den asociale adf\u00e6rd er et revolution\u00e6rt potentiale, som man skal tilslutte sig).<\/p>\n

Det er ikke l\u00e6ngere individet, der b\u00e6rer hovedansvaret, men derimod samfundets indretning som helhed, og det giver sig ogs\u00e5 drastiske udslag i lovgivningen. Det er dog ikke i f\u00f8rste omgang den egentlige marxistiske drejning, der her er tale om (som hos socialr\u00e5dgiverne), men i h\u00f8jere grad en tidlig version af tanken om, at det vigtigste er, hvordan det omgivende samfund ser p\u00e5 individet. Her er det vigtige (fra reformerne omkring 1960 med “indkomstbortfaldsprincippet”), at individet ikke kommer til at f\u00f8le sig som taber, uanset om det bliver arbejdsl\u00f8st eller lignende. Det vil nemlig forv\u00e6rre derouten, fordi det vil se sig selv stigmatiseret, lyder tanken. Hvis man derimod hj\u00e6lper individet med at beholde (n\u00e6sten) den indkomt det havde, f\u00f8r det blev arbejdsl\u00f8st, vil det kunne oppeb\u00e6re et v\u00e6rdigt liv og dermed straks kunne finde et nyt arbejde. Begrebet om v\u00e6rdighed er her afg\u00f8rende: Man skal kunne f\u00f8le sig v\u00e6rdig og leve et normalt liv, uanset om man faktisk opf\u00f8rer sig s\u00e5dan. Man kunne kalde det “v\u00e6rdighedsprincippet”. Grundl\u00e6ggerne af velf\u00e6rdsstaten forestillede sig faktisk, at gennem oprettelsen af dette v\u00e6rdige samfund, ville de sociale problemer forsvinde. Det skulle som bekendt komme til at g\u00e5 helt anderledes. Et hurtigt common sense eksempel: hvorfor overhovedet finde sig et nyt arbejde, hvis man kan oppeb\u00e6re samme livsstil og samtidig f\u00e5 masser af fritid p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst – og uden at blive stigmatiseret af det omgivende samfund?<\/p>\n

Hvor det marxistiske princip har v\u00e6ret p\u00e5 retur i mange \u00e5r, lever v\u00e6rdighedsprincippet stadig videre, og et s\u00e6rdeles godt eksempel er flere socialr\u00e5dgiveres udmelding om, at bankr\u00f8vere skal have ret til en bankkonto<\/a> i den bank, de har r\u00f8vet. Ellers har de jo ikke noget sted, de kan f\u00e5 deres kontanthj\u00e6lp. P\u00e5 den ene side kan man jo godt se det sympatiske i tanken, p\u00e5 den anden side er det jo helt hen i vejret: Dels at det ingen konsekvenser har i forhold til banken, at man har r\u00f8vet den, og p\u00e5 den anden side at man kommer direkte ud p\u00e5 kontanthj\u00e6lp efter at have v\u00e6ret i f\u00e6ngsel. I 40’erne og 50’erne skulle man derimod have et arbejde, f\u00f8r man kunne blive pr\u00f8vel\u00f8sladt, og det hjalp en r\u00e6kke private foreninger med at finde. Man ser her den voldsomme forskyldning, der har v\u00e6ret fra fortjenstprincippet til v\u00e6rdighedsprincippet.<\/p>\n

Og hvad er s\u00e5 problemet med forskydningen? Jamen, problemet er naturligvis, at selvom det muligvis er sandt, at vi i h\u00f8j grad skabes af det omgivende samfund (og vores gener), s\u00e5 oplever<\/em> vi det ikke selv s\u00e5dan. Vi (de fleste af os) oplever derimod tydeligt, at vi selv har en fri vilje, der har afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 vores sk\u00e6bne, og denne oplevelse af den frie vilje spiller en afg\u00f8rende betydning for vores selvv\u00e6rd og vores selvopfattelse og vores muligheder for at handle i fremtiden. Hvis denne selvopfattelse g\u00f8res til skamme, fx ved at vi kan g\u00e5 ned i den bank, vi lige har r\u00f8vet og f\u00e5 en bankkonto, s\u00e5 har det voldsomme konsekvenser for selvopfattelsen og vores v\u00e6rdighed. S\u00e5 f\u00f8ler vi ikke, at vi bliver taget alvorligt eller behandlet efter fortjeneste. S\u00e5 bliver det hele jo ligegyldigt. Det samme sker, hvis det er s\u00e5dan, at man har samme indkomst uanset om man arbejder eller om man ligger andre til last: S\u00e5 angribes man igen p\u00e5 selvopfattelen og f\u00e5r den id\u00e9, at det hverken g\u00f8r fra eller til, hvad man foretager sig (eller som en bekendt sagde om de arbejdsl\u00f8se, han havde f\u00e5et tilbudt af kommunen til sit reng\u00f8ringsfirma: “de aner jo ikke hvad et v\u00e6kkeur er”). Og den selvopfattelse er jo i grunden det meste skadelige for individets v\u00e6rdighed.<\/p>\n

Paradokset ligger dermed i, at det f\u00f8rste lighedsberegb (princippet om retm\u00e6ssig fortjeneste) f\u00f8rer til mennesker med lighed i v\u00e6rdighed, mens det andet lighedsbegreb (princippet om v\u00e6rdig behandling uanset hvad) f\u00f8rer til mennesker med ulighed i v\u00e6rdighed. V\u00e6rdighedssamfundet deler nemlig (uden at ville det) folk op i dem, der har gjort sig fortjent til v\u00e6rdigheden, og dem, der f\u00e5r den for\u00e6ret. Vi lader ganske vist som om, at du er god nok, som du er, men vi ved godt, at det dybest set ikke er sandt. For du kan ikke komme uden om den frie vilje, lige gyldigt hvor meget du fors\u00f8ger at teoretisere den v\u00e6k. Den er der stadig, lige for n\u00e6sen af dig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En bombastisk udmelding: Jeg har g\u00e5et og spekuleret lidt p\u00e5, hvad det egentlig er der er g\u00e5et galt med Velf\u00e6rdsstaten, som fremlagt i Taberfabrikken, og jeg er kommet frem til, at problemet grundl\u00e6ggende handler om to forskellige opfattelser af begrebet “lighed”. Det danske samfund har siden grundlovens vedtagelse fundamentalt set handlet om lighed, men betydningen … L\u00e6s mere To lighedsbegreber<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/989"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=989"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/989\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=989"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=989"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=989"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}