Jeg talte med en ven i g\u00e5r om debatten omkring velf\u00e6rdsstaten, hvor jeg bombastisk havde konkluderet, at velf\u00e6rdsstaten var den v\u00e6rste politiske katastrofe siden 30-\u00e5rs krigen. Det er selvf\u00f8lgelig at sk\u00e6re den lidt skarpt, og der er naturligvis ogs\u00e5 mange gode ting i velf\u00e6rdsstaten, selvom de skal begrundes n\u00e6rmere nedenfor.<\/p>\n
En slags definition: Velf\u00e6rdsstaten omfatter ikke alle statens aktiviteter, men betyder specifikt, at staten tager ansvaret for at sikre borgernes “velf\u00e6rd” fra vugge til grav, dvs. organiserer daginstitutioner, skolegang, uddannelse, forsikring mod arbejdsl\u00f8shed, sygdom og ulykke, og endeligt pension i alderdommen. Mange af disse forskellige funktioner var staten ogs\u00e5 engageret i f\u00f8r den egentlige velf\u00e6rdsstat, men fra ca. 1960 og frem har staten v\u00e6ret den prim\u00e6re levenrand\u00f8r af de forskellige ydelser. Det siger sig selv, at mange af disse ydelser er nyttige og gode. Naturligvis er der brug for sygehuse, daginstitutioner, sundhedsforsikringer og alt muligt andet, men man kan i h\u00f8j grad diskutere, hvor mange af funktionerne, staten skal v\u00e6re hovedansvarlig for. Man skal i \u00f8vrigt huske, at der i politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke er noget der hedder “l\u00f8sninger”, for der er altid flere gode ting at bruge pengene p\u00e5, end der er midler til r\u00e5dighed. “Der findes ingen l\u00f8sninger, kun afvejninger af for og imod”, som jeg citerer Thomas Sowell for at sige i undertitlen til bloggen (nogle, der kender det pr\u00e6cise citat?). En afskaffelse af velf\u00e6rdsstaten vil naturligvis ikke betyde et mirakul\u00f8st problemfrit samfund, men det vil m\u00e5ske kunne v\u00e6re med at udbedre nogle af de v\u00e6rste skader.<\/p>\n
Jeg mener personligt, at det statslige udbud skal v\u00e6re meget begr\u00e6nset, hovedsageligt af den grund, at private oftest er bedre end det offentlige til at udbyde ydelser effektivt og differentieret i forhold til borgernes behov. Derfor er jeg glad for private hospitaler og private sygeforsikringer, uden n\u00f8dvendigvis at mene, at folk uden privat sygeforsikring m\u00e5 g\u00e5 for lud og koldt vand. Jeg vil ogs\u00e5 foretr\u00e6kke b\u00e5de en privat skole og en privat daginstitution til mine b\u00f8rn, fordi jeg forventer at kunne f\u00e5 mere indflydelse p\u00e5 institutionens kvalitet p\u00e5 den m\u00e5de. Og s\u00e5 har jeg i \u00f8vrigt stor tillid til, at et velfungerende civilsamfund (det har vi stadig i Danmark) vil kunne tage sig af v\u00e6rdigt tr\u00e6ngende, i det mindste i en grad, der trumfer de non-tilbud, folk med sociale problemer reelt f\u00e5r i dagens Danmark.<\/p>\n
De deciderede skadelige dele af velf\u00e6rdsstaten kan i virkeligheden isoleres til to ting: Den ene er konkret og den anden vedr\u00f8rer mentaliteten i samfundet.<\/p>\n
Vigtigst i det store billede er overf\u00f8rselsindkomsterne, og det er den problematik, Ole Birk Olesen tager op i Taberfabrikken. Overf\u00f8rselsindkomster best\u00e5r i at give folk penge for forskellige sociale begivenheder, der indtr\u00e6ffer, hovedsageligt arbejdsl\u00f8shed eller b\u00f8rn, men ogs\u00e5 for at lade sig pensionere tidligt. Tanken var oprindeligt, at overf\u00f8rslerne skulle kunne lindre eller helt fjerne de sociale problemer, der kan opst\u00e5 i forbindelse med arbejdsl\u00f8shed (eller at f\u00e5 b\u00f8rn, n\u00e5r man er arbejdsl\u00f8s), men i stedet har de forv\u00e6rret dem voldsomt, ved at g\u00f8re det mere attraktivit ikke at arbejde (eller at f\u00e5 b\u00f8rn, selvom man ikke kan fors\u00f8rge dem). At staten monopoliserer daginstitutionerne er \u00e9n ting, vi har jo trods alt brug for daginstitutioner, men at staten kvit og frit giver sunde og raske mennesker penge for ikke at arbejde er direkte samfundsnedbrydende.<\/p>\n
Det er dog blevet betydeligt bedre i de sidste ti \u00e5r med mange flere krav og lavere ydelser, men jeg er bange for at store dele af min generation og de indvandrere, der er ankommet i 80’erne og 90’erne, er tabt p\u00e5 gulvet. Overf\u00f8rselsindkomster betyder nemlig for mange mennesker, is\u00e6r for de s\u00e5kaldte “svage” grupper, dvs. ufagl\u00e6rte eller d\u00e5rligt kvalificerede, at de aldrig nogensinde kommer ind p\u00e5 arbejdsmarkedet. Det er belastende for dem selv, og det er belastende for resten af samfundet, der skal betale for dem. Og, ja, det er \u00f8del\u00e6ggende for samfundets “sammenh\u00e6ngskraft”, n\u00e5r 15% af BNP g\u00e5r p\u00e5 at holde fuldt ud arbejdsdygtige mennesker v\u00e6k fra arbejdsmarkedet.<\/p>\n
Og det var bare de egentligt “svage” af dem, s\u00e5 har vi slet ikke taget fat p\u00e5 den fede efterl\u00f8nsgeneration, der spiller golf fra de er 60 og slapper af p\u00e5 skatteydernes regning. Eller dem der g\u00e5r p\u00e5 dagpenge fra de er 56 og holder den g\u00e5ende indtil de kan f\u00e5 efterl\u00f8n (de findes ogs\u00e5, men efter de nye aktiveringsregler har de f\u00e5et det sv\u00e6rere). Eller de vanekriminelle rockere som det lykkes at f\u00e5 invalidepension, osv. osv. Der er et stort reparationsarbejde her efter de mange socialdemokratiske overf\u00f8rselsordninger, hvis reelle funktion var at maskere arbejdsl\u00f8sheden, men der bliver heldigvis stillet st\u00f8rre krav i dag. De m\u00e5 gerne blive endnu st\u00f8rre.<\/p>\n
Den anden negative effekt af velf\u00e6rdssamfundet er i h\u00f8jere grad den mentale indstilling, der er kommet hos borgerne i de sidste 45 \u00e5r, nemlig den holdning, at det er staten der skaber goderne, og at det er velf\u00e6rden, der skaber velstanden. Hvor meget man end retorisk besynger statens rolle, s\u00e5 er forholdet alts\u00e5 omvendt. Og hvis ikke staten udbyder daginstitutioner, s\u00e5 vil private jo g\u00f8re det. Simpelthen fordi der er brug for dem. (Jeg tror dog ikke, at der er nogle private, der vil begynde at tilbyde efterl\u00f8n til folk). P\u00e5 dette mentale omr\u00e5de synes jeg ikke, man umiddelbart kan se nogen positiv udvikling. Den politiske retorik er mere end nogensinde fokuseret p\u00e5 staten som den store velf\u00e6rdsbringer, der henter alle goderne til folk ud af den bl\u00e5 luft. Men husk nu bare lige, borgere: det er jeres egne skattekroner og jeres eget arbejde, der betaler for gildet. Der er ikke noget, der hedder en gratis frokost (eller en gratis vuggestueplads).<\/p>\n
Og alligevel er der m\u00e5ske en positiv udvikling: Det kan godt v\u00e6re, at folk mere og mere har overtaget den retorik, der ligger i velf\u00e6rdsstaten, og at gammeldags borgerligt\/liberale standpunkter er n\u00e6rmest ikke repr\u00e6senterede i folketinget, men i praksis betyder retorikken mindre og mindre: Ikke ret mange mennesker regner l\u00e6ngere med, at staten vil tage sig af dem, n\u00e5r de bliver gamle (jeg g\u00f8r i hvert fald ikke), eller bare at den kan forsikre dem mod arbejdsl\u00f8shed og sygdom. Flere og flere tegner private forsikringsordninger p\u00e5 alle mulige forskellige omr\u00e5der og flere og flere k\u00f8ber egen bolig (selvom den for de flestes vedkommende i virkeligheden ejes af banken eller realkreditinstituttet). Det er en positiv udvikling, i det mindste for den halvdel af befolkingen, der er med p\u00e5 den velst\u00e5ende, private b\u00f8lge. Nu mangler vi bare at f\u00e5 vendt skuden og f\u00e5 resten med, hvis de vil – og t\u00f8r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg talte med en ven i g\u00e5r om debatten omkring velf\u00e6rdsstaten, hvor jeg bombastisk havde konkluderet, at velf\u00e6rdsstaten var den v\u00e6rste politiske katastrofe siden 30-\u00e5rs krigen. Det er selvf\u00f8lgelig at sk\u00e6re den lidt skarpt, og der er naturligvis ogs\u00e5 mange gode ting i velf\u00e6rdsstaten, selvom de skal begrundes n\u00e6rmere nedenfor. En slags definition: Velf\u00e6rdsstaten omfatter … L\u00e6s mere Ang\u00e5ende velf\u00e6rdsstaten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=998"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=998"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=998"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.whiteberg.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=998"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}